Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Sybille har spået, at der skal stå et så blodigt Slag i Kappelsdal ved Hammel, at en Jærnhat skal svømme i Blod, og Tegnene derfor skal være, at der skal gro en Tornebusk op ved en Sten på Kappelsbakke, og i den skal en Skade bygge Rede og i samme lægge tre Æg, hvoraf der skal udruges tre brogede Hesteføl. Når så Slaget er blodigst, og Sejren begynder at...
Den vædder, som haver en sort tunge, gjør sorte og brogede lam, mens den vædder, som haver en hvid tunge, gjør hvide lam. En god vædder skal have et langt liv. en stor bug, en lang tyk rumpe, en bred stjærne, sorte Bjne, en bred ryg, skjønne horn, og de, der er krumme, er bedre end de, som er rette.
På Ubjærg Hede er der en Høj, som kaldes Sortehøj. Der var nogle, som grov i den, og så stødte de på en Masse Hugorme, der ligesom vrøvlede op og lagde dem ovenpå hinanden. En af Folkene bandte på, at han vilde bie, til den hvide Hugorm kom, men de andre rendte strags. Omsider blev det også ham for broget, og så rendte han med og fik ingen Konge at se....
Der lå tre Høje sønden for Trende og vesten Landevejen, de kaldtes Trende Høje. Der har den kloge Kone Maren Hånning, som nu er død, set først nogle brogede Høveder, ret dejlige Høveder, og så en 3, 4 Drenge, der satte Hånden for Øjnene og skyggede, ligesom de vilde se efter dem. Hun talte så til Drengene: »Hør, bitte Karle, her går jere Høveder.« De kom...
På Hindo i Stadil fjord boede en mand, der ellers sad vel i det, men et år i en stræng vinter slap foderet op, og manden var så bedrovet over den ting. Han sad en dag ved bordet og klagede sig, da lod en underlig rost tæt ved: «Jeg skal nok hjælpe dig.» De så og så, men der var ikke et menneske at se. Manden biede nu et par dage, og køerne trivedes vel,...
For 6070 ár siden havde de en præst i Staby, der hed Buchler. Det skal slet ikke have været sæ dårlig en præst i den forste tid, han kom der, men en slem kjælling havde han til kone, der efter bedste evne gjorde det broget for ham. En dag, da konen havde vist sig særdeles slem imod ham, lob han hjemme fra. Nede ved Staby sø traf han en dreng, som han bad...
For en halvtredsindstyve år siden gik en karl, som havde været dragon, tit ud om aftenen at lede om heste, og han havde et reb i lommen med en pind i, som han brugte til mundbid. Når det nu traf sig, at han kom til en flok heste, satte han sig gjærne op på en af dem. Det var en gang, at han traf en broget hest, som var så meget smuk. Den satte han sig op...
Jens Damborgs søn Jørgen kunde også kurere. Hau kom en dag her forbi, og så havde jeg en broget ko med nogle slemme faddere på den ene forbov. »Hør, Jørgen, jeg har her den ko ... . kan du ikke kurere den?-: »A vil prøve på det«, siger Jørgen, gik så hen til koen, mumlede og spyttede og skrabte et bitte korn i jorden og gik så igjen. Men Fadderne gik...
Vægter-Mikkel i Todbjærg vilde så gjærne se Cyprianus, for han havde hørt, at når de læste i den, så kom Fanden. En gang kom han ind på Hjortshøjlund, det var i Ole Sechers tid, og der vilde folkene drive spas med ham. De flyede ham en gammel ulæselig græsk bog, og han sad nu og bladede i bogen og forestillede, som han læste. Nu skulde Fanden jo komme, og...
Vi havde en pastor Søe her, han var bondefodt og meget rå i sin udtale. Ellers var ban fra Harsyssel, rømte fra fåreflokken og kom til at studere. Da han skulde tage eksamen, kom han i en lang kjole, som slet ikke passede ham Sa sagde professorerne til hinanden: "Hvad skal vi gjøre ved ham. Vi kommer til at give ham 1. karakter. Nu skal vi høre et par af...
Vi havde en tærsker på Testrup i Kairup sogn, han kunde se noget. Han sad en aften ude på møddingen. «Jakob!» råber han i det samme ind i stalden til mig, hvor a gik og fodrede. «Hvad er det, kan du ikke blive forløst, skal a hente kniven? «Jakob, du får fremmede. «Ja, hvem fremmede skal a vel have ud på aftenen,» siger a, «vi skal jo i vor seng. ...
Inden Biber Kanal blev gravet, havde Åen (Nips Å) sit gamle Udløb, og Skibene, der sejlende op ad den, kom sejlende forbi Ydre-Bjerrum, som den Gang var en større Gård. En Aftenstund kom et Fartoj dertil og lagde ind ved Gården, og en fin Dame steg i Land, der havde så mange Smykker og Kostbarheder på sig. Da hun var hoj frugtsommelig, forlangte hun at få...
Gjæstgiveren i Filåt eller Fegetasch i Nykirke så' en Dag tæt ved Aften meget tydeligt en Mand komme sejlende med en rødbroget Kalv i sin Båd, han var ham så nær, at han kunde tydelig se Kalvens Farve. Han forstod sig ikke rigtig på at styre Båden, og han sejlede kun et kort Stykke, så kæntrede Båden, og strags forsvandt den for hans Øjne. Han fik strags...
For Randers kreaturmarkeder fik nogen betydning, og før Hobro blev kjøbstad, gik hovedfærdselen over det store Glenstrup kloster. Her holdtes hvert år mange store markeder med heste og kreaturer, og klosteret udviste stor gjæstfrihed mod de fremmede handlende. Der er endnu en masse dybe hjulspor over Glenstrup-Handest heder, og der fortælles, at drifterne...
Der boede en Mand på Almstok Mark, de kaldte æ LilleMand, han var meget overtroisk. Hans Kone kaldte de æ Store-Kone. De havde et Par store, brogede Bølstude, og de stod i et Jordhus med Spænder, der stod på Jorden, og så med nogle Sajer, der var gravet og lagt op over Lægterne til Tag. Det var jo ingen rigtig god Plads til dem, men Folkene var i Armod og...
For en Del År siden var der i Sottrup to Drej dokker, der boede på hver sit Boel, og de kunde aldrig forliges. De var daglig på Farten for at stjæle Halm, Hø og andre Sager hen til deres egen Gård. En Dag, da de mødte hinanden på Vejen med hver sit Læs Halm, kom de så voldsomt op at slås, at man mange Tider derefter kunde se Spor af det Slagsmål. Næsten...
Min Fader kunde se Varsler, men i de sidste 20 År han levede, så' han aldrig noget. I Regelen så' han det et Par Måneder, før det indtraf i Virkeligheden. Når han så' en Ligskare, kunde han kjende Hestene, og hvad Kulør de havde. Han havde en Husmand, der hed Kristen Mortensen og boede i et Hus ved Siden af Gården og arbejdede altså for ham. De fulgtes ad...
Der var en pige inde i Hads herred, hun havde fået et barn, og da hun nu ikke havde de bedste udsigter til at blive gift, kastede hun sine øjne på en søn af en skolelærer Helt, en rigtig døgenigt, og tilbød at holde ham på seminariet, når han så vilde gifte sig med hende. Han blev nu seminarist og fik siden Kolind embede. I den første præstes tid kunde...
Hugormekongen var helt hvid og havde et rodt hoved. Det var den eneste hun, der var i boet, så det er med dem som med bierne. En hestepranger havde en gang fået fat i én, og vilde have den kogt og spist, så kunde han komme så vidt, at han kunde se lige så langt ned i jorden, som han selv yar hoj, og kunde også se kalvene i køerne. Så kommer han ind et...
Der boede en Mand i Vejrup, der hed Thomas Læk, han blev hugormebidt nede i hans Mose. Han bandt om det, men det svulmede op og så galt ud. Samme Dag var Doktoren ved Ottes Datter i Vejrup, og så fik de også fat i ham, og han gav ham jo Råd, men to Dage efter var han så broget over hele hans Legem som en Hugorm, og hans Tunge var så tyk, at han kunde ikke...
