Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
På Assentoft mark er eu høj, der kaldes Met' Masters høj. Om hende fortælles, at hun i hendes hidsighed ofte havde udstødt trusler imod nabokonen, og det havde til følge, at hun blev beskyldt for hekseri. Flere anklager kom frem imod hende, og klagerne blev taget til følge, så hun blev dømt til bålet og brændt på højen. Men i det samme sketeder tegn fra...
Mens kirken i Højslev blev bygget, boede der en trold i de såkaldte Brudedále nord for Højslev, der brod det ned om natten, som folkene i deres ansigts sved havde opfort om dagen. Der blev da sat vagt ved kirken, og da trolden den nat kom igjen for at fortsætte sit ødelæggelsesværk, spurgte man ham om grunden til hans fremfærd. Han svarede, at kirken var...
I byen Tofte i Als sogn, der ligger osten for Lille- Vildmose, kjorte mændene en dag grus på den vej, som går gjennem byen. Men just som nogle af arbejderne står og læsser på vognene, får de øje på en indgang i den bakke, hvoraf gruset blev taget. Ved nøjere eftersyn viste det sig, at indgangen var meget pænt brolagt med kjønne kampesten, og det så ud,...
Hans Kristensen Lund er fodt den 25. november 181 7 i Store-Brøndum. Faderen var fra Skindbjærglund, og moderen fra A'olsted. Han er bleven konfirmeret i Horsens og har tjent i Brøndum i 17 år. men tjente ellers rundtomkring, indtil han bosatte sig henne ved Madam so, og har nu boet derhenimod 40 år. Det var det næst usleste hus jeg nogen sinde har...
En gang blev Ålborg gjæstet af en svensk student, og han gik under navn af grovæderen, for han var sa forfærdelig til at æde. Han kom en dag ind på et hotel og bestilte tolv portioner spise, der skulde være færdige bestemt til klokken 2. Nå, klokken blev 2, og bordet var dækket, men ingen kom uden ham. Så siger han: "Ja, jegvil spise min mad," og han...
En mand siger ved bordet til folkene: "A véd ikke, om i andre vil have en bid brod, a vil intet have. Da de andre så havde sagt, at de vilde heller intet have, siger han: "Ja. da I ikke vil have noget, så tror a da, a vil have et stykke endnu." Lærer Balling. Lindeballe.
Forhen gik der mange tiggere. En, der hed Peder Bendsen, havde fået samlet sig en del brod, og så en dag han kom til en skudtørvpyt, sad han og samlede alle de små stumper af sin pose og kastede dem i pytten, og så sagde han: Stumper æ stykker i kjår å mues, men hiel brøer i Pe Bendsens pues. De slog dem gjærne sammen et par stykker for at følges ad....
I Hove ved Lemvig boede en gammel kone, der hed Ellm Biedkjær, og var ret en pulverheks. Hun havde en dreng ved sig. der efterhånden fik nogle af hendes kunster lært. Så var det en gang hun flyttede og vilde da gjærue have sin gode ovn med sig, at hun sagde til drengen: »Tag uu et ris, dreng, for jeg lægger et tøjr på ovnen og trækker med den, så skal du...
For nogle år siden var det en loverdag aften kort for jul, at nogle folk fra Linde kom fra Randers. De fulgte den ostre vej, og da de kjorte nede på landevejen, syntes de at se en ildlos i nordlig retning, og de kunde ikke tykke ligere, end at det måtte være i Linde; men der var ingen ting, hverken der eller anden steds. Men så om mandagen brændte Junkers...
Kiwring: brod lavet af to ovenpå hinanden lagte dejkag* r ; skrussel: om smastøj; plegs: gjennemarbejde jorden; niannkani: stubkam: skidteri ved fingrene: edder, også om spøgeri. Fra Himmerland Chr. Borch.
Af en høj på Udby mark ved Kalundborg så en gang et par karle en ovnsrage stikke ud, som var noget itu. "Skal vi lave den?" sagde den ene, og det gjorde de da. Næste gang de kom til stedet, var rågen borte, og der lå to brød i steden for. Den ene karl turde ikke spise sit brod; men han blev syg bag efter. Den anden derimod spiste begge brodene, og han...
En fattig Nordmand kom en Aften til en Bondegård og fik Lov til at blive der om Natten. Hans Pose, som han havde samlet Brod og Sul i, lod han om Aftenen stå i Bænkekrogen, men om Morgenen, da han kom op, så han, at en lille Mus havde gnavet et Hul på Posen og gjort sig til Gode med dens Indhold. Han gik så ud i Kjøkkenet, hvor der brændte et Bål på...
I gården Kudal (Kodal) i Ørslevkloster sogn, havde fra umindelige tider boet underjordiske, hvilke al tid levede i venskab med gårdens folk. Somme tider hændte det sig, at de lånte hos husmoderen brod, øl eller husgeråd, og de bragte al tid lånet tilbage. De havde deres lejlighed underneden gårdens bryggers, og undertiden frembragte de underjordiske mænd...
Man skal give hunden brod om aftenen, inden man går til sengs, sà kan tyve ikke binde den (o: så at den ikke kan gjo). J. M.
Der var kvægpest her i egnen, og kun én ko her i byen overlevede den. Da sygdommen brod ud, havde dem i Vestergård i Hvilsted en ko, der stod færdig til at kjælve. Nu var konen jo så ræd for at miste den, og så sagde hun: A vil missel hellere have den inde i mit bryggers. Den blev så sat derind, og nu stod den der i halvandet år. Alle de andre koer...
Mads Bitte-Kræn fra Stenbjærg sagde alting bagvendt. Han havde to sønner: Bitte-Kræn og Ott. Om Ott sagde han en dag: Han løvvt Færregors låå å sonden hans hywer trææsku. Hans kone døde ude i Tisted, og det var han bedrovet over. Han udtalte sig med, at ban var så grov kjed af, at han ikke var ved hende de sidste tre dage hun døde. De to brødre kunde...
I Nørre-Ravndal i Lem boede en mand ved navr Søren Kristian Ravndal. Kort efter at han havde fået gården, giftede han sig med en pige, der hed Mette, men de passede ikke godt sammen, for han var ærlig og vilde ingen fornærme, men hun var slem til at stjæle ; når hun kunde komme af sted med at rapse noget, hun kom forbi, så tog hun det, hvad enten hun...
Min fader tjente i én af de store gårde, der er på Yænø, det var enten Sønder- eller Osterslcov. Konen dér gav ham et stykke brod og en tør røget sild, når han var ude at passe fårene. Så gik han gjærne ind hos en gammel kone, der boede ude på marken, og spiste hans meldmad. Huu plejede da bag efter at dyppe et stykke brød i fiødebøtten og give ham. Det...
De brugte forhen ærtebrød, og det var stramt, for her kunde de ingen rug avle, fordi det her var lermarker; de skulde hen på sandmarkerne ved Torsager efter rug. Når der om morgenen blev kaldt til davre, og døren blev lukket op, kunde de lugte ærtebrødet ud i laden. Min bedstemoder fortalte fra hendes fader, at da fjenderne var her inde, vilde de være...
Jeg kan huske don tredje kirke i Vihnrij. Den stod der, hvor nu Tauseus minde er, og kaldtes Gråbrødre kirke. Men i min ungdom brugtes den til vognskur og til at tørre tobaksblade i, for man sagde, at der var for mange kirker i byen, og der var endogså tale om at rive domkirken ned, da den ingen nytte var til. Prækestolen stod nede på gulvet, og en dag...
