Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Her var nogle, der stod på en Kirkegård, a tror, de var ved at kaste en Grav, så kastede de en Benrad op, der havde Hår på sit Hoved, og den havde Tænd. De stillede den så op af Overmodighed til Kirkemuren for at drive Spot med den. Den Gang de skulde så til at æde deres Meldmad, så satte de dem på Kirkegården og åd den. Da er der en Knægt imellem dem,...
En kone her i Lindkmul, de kaldte Maren Agerkrog, havde et brød, Bom hun kaldte hogens brød. Det var et lille rundt et som en surdej, og det lagde hun op på en hylde ude i kjøkkenet, sa hun kunde nemt nå op til det. Hver gang hun så sá hogen, så gik hun ind og vendte det brod og sagde i det samme: Hogens brod. Så troede hun, bogen ikke kunde tage af...
Min bedstefader Ole Akjær og en mand, der hed Søren Jokumsen, og nogle flere de havde været i Århus med kalk fra Mønsted, og da de nu på hjemvejen kommer forbi Faldbjærg kirkegård, finder de på at spænde deres øg fra og lade dem bede på det mange græs, der var på kirkegården. Det var jo om natten, og det kunde da nok gå. Der stod sådan en skal mur af...
En juleaften kom en bjærgmand ind i NørreTang og bad konen der om brod. Det var gamle Peder Tang hans moder. Da han fik det, lovede han hende sådan rigdom, og det skulde blive ved i fjerde led, men så skulde der komme tilbagegang igjen. Stine Kjærgård, Ulfborg.
Vorherre Jesus gik i sin urtegård, ban svedte så mangen blodig' tår, han så ned til siue fem hellige sår, alle stod de ham åben for'. Gud talte til sin kjære son: «Min son, stat åndelig, strid mandelig, Døden er i hænde, glæden er i vente. Hvo, som denne liden bon læser morgen og aften, forend de æder legemets brod, forend de lægger dem til sengs, deres...
Det vand, hvormed et barn er døbt, skal slåes på en ren sten, for at barnet kan få rent hoved. I samme hensigt toes andre børns hoveder med dette vand. C. Schade.
En selvejer var gået i kavtion for en slægtning, der var fæster, og han kom også til at betale. Så kom han i tanker om at gå ned med dem til Nørholm i æ sognejul. Da han nu vil op til kontoret, kom der en tjener rendende. Ja, han vilde tale med herren, og han bliver ført ind. Der sad han tillige med en fed forpagter ved et godt spisebord. Han forretter...
Når man i forrige tider havde fået sit malt tørret på eller under kakkelovnen i den der anbragte skuffe, maledes det på husets håndkværn, og så kom man det straks i en pose af læder, der var lang og smal og aldeles tæt, samt med en rille åbning, der kunde snøres sammen med remme. Det var, for at maltet kunde bevare sin kraft og duft. Posen blev hængt op...
Den første gang de så nytårsny, skulde de stille ude i døren med et stykke brod i hånden. Jens Vånde, Lendum.
Der boede en kone her nede vesten for Vugdrup i Tårs sogn i et hus, de kalder Støvhuset, og hende kaldte de Støvkaren. Så kommer hun op til et hus, de kalder Stenbroen, og vil have noget mælk. Konen siger til hende: "Nej, a kan ikke i dag, for vi har en kalv, og vor fader vil ikke æde kalvekjød, uden kalven har fået mælk. Men om otte dage får vi den...
Det har været så armt her i gården, at min faster skulde have været hen at tigge, og der var endda 5 tønder hartkorn. De havde ikke brod i huset i en hel måned, men så gik de til Refstrup og fik nogen underfejning, en skjæppe frø, og så malede de det på en håndkværn og dejnede det i små kager på det åbne ildsted eller i en åben kakkelovn, enten på...
Kår undtages skolen var der ingen grundmurede huse i Tovstrup, og langt mindre med tegltag. Der var ikke en gangfod under stolperne, men disse stod på sten med et stykke tommer imellem. Væggene var af vendrelod. som der tales om i historien om dronning Bengjerd, der sagde, at slige boliger var gode nok for bonder. På disse vendrede eller flættede vægge af...
Svede er en meget velsmagende ret. Når lammet bliver stukket, så står én med eu skål og tager imod blodet, og for hvert lag blod strøes der boghvedegryn over, så det dækker blodet, og således bliver man ved, til der ikke kommer mere bind, så sættes det hen at størkne, og når det er sket, så koges det i vand. Når man så siden vil benytte det, så tager man...
At spytte, når man haver afskåret negle, ladet sit vand. Ej at lade sit vand mod solen. Ej at se i spejl ved lyvset. Salt, brod og vin holdes for hellige ting, hvoraf man svær ved salt og brød. De vulgi.
Der var to brødre i Hjemsted, den ene af dem ked Adolf og var sådan en spilopmager. Den anden vilde så gjærne gå ud om aftenen, og det kunde Adolf ikke lide. Deres moder kun var enke, og så kom der en aften en handelsrejsende o% lå ved dem om natten. Så siger Adolf til ham: Må a ikke hine din pels og dine lange støvler i aften? Jo, og han kommer i det...
Om vinteren kjorte de ud i heden med nogle træharver for at harve nogle lyngbuske op af sneen, at fårene kunde komme til at gå og gnave i. De gik i bare fødder i marts måned og harvede havreland. Moget blev sat ud i roger. og sá tik de det ikke spredt ret. Det blev hyllet med furerne, og sá var der så meget græs på de rogesteder, te det var...
Der var en periode, da kartoflerne sådan blev misbrugt. De fik kartofler tre gange om dagen. Om aftenen fik de en stor gryde kogte kartofler, og når pigen hældte dem op på bordet, satte folkene armene om langs bordkanten, for at de ikke skulde trille ned. Der var en gammel mand, der sagde: "Kartoflerne er sku gode nok, men det kommer an på, hvad vi får at...
At skrive forkolden. Gaba, Gada, Galion, Gada, Gaba, Galea. Disse tre ord hver for sig skal skrives på et lidet stykke brod og give den syge fastendes i 3 morgener at æde, når udydeu vil hannem antænde, dog skal læses Paternoster eller Fadervor 3 gange tilforne. 157882. BL Næstved.
Lars Trolddreng kunde omskabe sig og tage hvilken skikkelse på sig, han vilde. Således var han en gang en fugl og fløj op i et højt træ, men da man nævnte hans navn, faldt han ned og brod sin arm. Han skal have sagt, at det var ingen kunst at tage smør fra en kone og give det til en anden, men at tage fire skp. korn af et læs, der kjørte gjennem et...
Når man satte brod i ovnen, slog man kors med skådden i ovusmunden. C. Sørensen.
Anholt
