Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Nord og øst for Engesvang ligger på marken nogle høje, som kaldes Vagthøjene. Kragelund sogn, hvori Engesvang ligger, har forhen været rig pa skov, ja, har været næsten skov til hobe, der er forsvunden i en forholdsvissen tid. Dette bekræftes ved mundtlige meddelelser fra gamle mænd. hvis fædre har været bosiddende i sognet. Disse store skove har været...
I Haldrup, Veer sogn ved Horsens, ligger to gårde sammen yderst i vest. Tæt ved disse gårde gravede man i ældre tider sand i en banke, hvor indgangen til en nissefamilies bolig var. I reglen var nisserne venlig sindede og kom til sine tider endog op i gården for at låne brod og lignende. En gang var det dog galt fat i den ene gårds stald. I en vis bås...
Fru Ingeborg var en dag ude at kjøre. Så siger huu til kusken, hvordan han troede, hendes mand havde det. Ja, han havde det nok både varmt og godt. Hun spørger atter kusken, om han vidste, hvor han var. Nej, det vidste han ikke, men det var blot for spøg, han havde sagt det. Ja, nu skulde han sige, hvor hendes mand var, ellers skulde han af med livet. Så...
Før jorderne blev stykkede ud, havde man ager om ager, men da marken blev udskiftet, skete der store forandringer. Sådan gik det også i Astrup. Der kom markskjellet et sted til at lobe om ved en stor sandknude, som datidens mænd ikke brod sig om. De sagde: i Fanden med den sandbanke! og efter den tid blev den sá kaldt Fandens ejendom. Men i daglig tale...
I Søndersø på Fyen levede for mange år siden en kone, der hed Maren, men almindelig blev hun kaldt Heksen, da folk mente, hun kunde gjøre overnaturlige kunster. Når man lod hende være i fred, gjorde hun sjælden ondt, men var der nogen, der drillede hende eller ellers voldte hende fortræd, hævnede hun sig altid. Der fortælles således om en pige, hvis...
En af Vindum-Overgårds ejere blev dømt til at skulle kysse den sorte jomfru i Kjøbenhavn. Han havde fornærmet kongen ved at sige, at han kunde betale, og kongen kunde ikke. Sæ kom der skrivelse til ham om det. men han dode i det samme og blev begravet. Folk sagde rigtig nok, at der blev en stud slået ihjel, der kunde passe med vægten, og den blev lagt i...
En mand her i byen, der hed Lars, tog altid et stykke brod med i sengen om aftenen i den tid, kukken kukkede, for at han ikke skulde blive gjækket. Et år havde nemlig kukken gjækket hans moder, og det år havde de sådan et farligt uheld der i gården. Forst faldt der en væg ned og slog et får ihjel, så blev kvien ovsen og blev ikke boldt til tyr, så blev...
En røgter, som tjente pa Vester-Kejlstr up, gik en aften hjem fra Kjærsgård mølle. På vejen hjem blev han ved et dige overfalden af en mand, der slog ham ihjel og bar liget til Vester-Kejlstrup, hvor han brod et hul i muren ind til kostalden og smed det der ind. Næste morgen, da folkene fandt liget, blev det baret ind i salen og en læge hentet. Her inde...
Der var et hus i Hullig, de kaldte Stofferhuset, der holdt rakkerne til. Somme tider var der en 40 stykker, og somme tider var der kun mand og kone. Han hed jo Gamle-Stoffer. Stofferkonen var så dygtig og ernærede hendes mand. Noglet hængte på brystet af hende, og hun kunde strikke en stor karlehose o æ dag, det var jo ikke skik på denher egn. En dag det...
Når eu hest haver forfangen sig, skal man lade ham på begge bovårerue og strengårerne og strø rugmel derudi. Item: Der findes en åre udi hans højre øre benved tre fingersbredt fra det øverste på øret, samme åre skal mau skjære korsvis over, og gnid deu med salt; så snart som det bloder, bliver det bedre. Aliter: Tag tør hønsemog og malurt og kom på nogle...
Nytårsaften blev der sat syv hvide skåler på bordet, hver med sit indhold underneden. For fattigdom blev lagt et stykke tort brod, for rigdom en solvskilling, for forlovelse en guldring, jord for doden, en kam for en arrig kjæreste, en myrtegren for bryllup, et stykke uldgarn for en flittig kjæreste. Sorø.
Man må ikke lægge et varmt brod eller en varm kage i vinduet, det kan trække sygdomme til huset. M. J. Skov, Ø.-Åbølling.
Der haver fordum boet en adelsmand på Oddersbjærg gård, som hed Gjord Nielson. Han havde to sønner, den ene hed Filippus ellerFelix (de enfoldige kaldede hannem Foles), deu auden véd man nu ikke så uøje navuet på. Disse to brod re er komne i trætte med hverandre om Oddersbjærggård (da faderen endnu levede), som de gi uge imellem Heslekjær og deres hjem....
Lollandske udtryk. Lave (Vestb), læje (Østloll.): låge; foretyv: vild rose; tvætætksl: tærskel til at banke tøj med: tobænk: don bænk, hvorpå det vaskede tøj bliver lagt; plæjelsjælle: læderstykket, der forbinder plejlens handel og slagel; grissel: skade ; småbrod : sigtebrod ; grisne brodet før bagningen; lanngvææl: træet mellem for- og bagvogn, når den...
Om morgenen fik vi ollebrød, om middagen boghvedegrod, om aftenen levninger af groden med mælk på. Fik de meldmad i de lange dage, var det fåremælk, som stod og blev lidt tyk, som de dyppede brødet i. Brød var der al tid nok af, vi kunde spise det brod, vi vilde. Som en slags eftermad til grøden fik vi en lille knald flæsk til brød. Det var sådan en sige,...
Rasmus Jensen i Bruud fortæller: Den gang min son var kommen hjem og lå syg i længere tid, måtte jeg af mangel på plads gå om til naboens og ligge om natten. En nat vågnede jeg ved en sær tummel uden for, eller også var det i stuen tæt ved, men det brod jeg mig ikke mere om, for jeg tænkte, at pigerne måske ikke var komne i seng endnu. Men så døde min...
De holdt bytyr her, og Mikkels-aften blev det bestemt, om den skulde bedække et år til). De mænd, der var uden for bylavet, betalte tyrepenge den aften, og så var der en del ) Skulde den ikke, skidde der jo kjøbes en ny. Det var ikke almindeligt at beholde en tyr i to àr. Så solgte de de gamle tyre for en 2030 daler, for de unge tyre ansåes altid for de...
Der er Battet et risgjærde randt om midsonnnerstnBet, og dette sted kaidos gadekårøen. lVt bliver gjort i stand til liver midsonimersafton. Det var drengene, der lavede det, og som dreng var jeg altid med. Vi mødto så hver med en ottekantet I ur I af pil eller el, eller hvad vi kunde få, og så nogle pilokjæppo, som barken var tagel af. Dem, der var noget...
Melgrød var en almindelig ret på landet for 40 siden. Den blev kun sjælden kogt i mælk og lavedes af temset rugmel. Når møllesækken kom hjem til en bagning, tog konen uden videre af sækken, strøede i den kogende gryde med venstre hånd. medens hun rørte med trenen i den højre. En sådan grød kaldes nogle steder i Ribe-egnen for grød i bar skjorte....
