Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der blev bagt (og bliver endnu) en hel del brod og kager til jul: Bugbrød, hvedebrød, æggekage, urtbrod o. s. v. Urtbrød blev lagt i urt af juleøllet og bagt i store, flade kager, omtrent to tommer tykke, æggekage blev lagt i æg og flode og var af samme tykkelse som urtbrod, og begge slags var så store, at de netop kunde gå gjennem ovnsmundingen. Da brød...
Beboerne her på oen måtte næsten spise det tørre brod, da kvæget dode. og var da især glade ved at få et stykke gås til det. Erik Bertelsen.
To håndværkssvende var på rejse fra Middelfart til Assens, og så hørte de undervejs, at der skulde være st, Knuds marked i Odense næste dag. De kom da i tanker om at ville med. Undervejs trængte de til at få noget at leve af, og da de så kom til en større landsby, spurgte de, om der ikke var en kro. Nej, der var blot en smugkro, og folk viste dem derhen....
Der var en kone, der syntes, at det var skammeligt, så meget hun gav hen mellem år og dag. Så kom hun i tanker om at lade det være, og vilde se, hvor meget det kunde blive til, hun nu sparede. Altså lagde hun alt til side, hun ellers vilde have givet hen. Da året var omme, havde hun så meget mel, at hun kunde bage en hel bægt brod af det. Men den dag, hun...
Ude i Vorning kom der en nat en sort vogn med sorte heste for kjørende ind i præstegården. Der var en kusk og to audre personer, og de var alle tre sorte, for alting var sort. De havde et barn med dem, og det vilde dehavedøbt. Præsten døbte det så, og madammen holdt det for dåben. Så gik pigen ud til kusken og sagde, om han vilde ikke have en bid brød og...
En skrædder fra Hvalsø havde været til høstgilde på Sonnerupgård og var noget omtåget, da han i morgenstunden brod op og vilde hjem. Så går han til højre i steden for til venstre og kommer ned til Kildegården. Der klædte han sig af udenfor porten og gik så ned i folkestuen og lagde sig på en bænk. Da den tid var, stod manden op og gik ud og kaldte på...
Om morgenen fik de her ollebrod og spegesild eller en enkelt gang lidt ost til. Om vinteren fik de kal til undenowr (o: middagsmad) hver eneste dag. De kogte en gang om ugen, og så havde de sorte potter, måltidspotter kaldte de dem, en til hver dag, som kålen blev hældt i, så snart den var kogt, og så tog de blot og varmede en pottefuld hver dag til...
Manden i KjæUinghol Jens Kjællinghøl kaldte de ham og så greven i Ulstrup de levede altid i strid med hinanden. Greven sagde en gang til ham: "Hvor længe kan du holde ud at have proces med din husbond?" Han svarede: "Så længe min moder kan leve og lægge studekalve til i KjsellinghøJ og lave melgrod til os (maske kalvene med, de ad vel med hinanden)."...
En lærer i Draby på Mols var bleven gammel og noget drikfældig, men var for resten flink, og beboerne syntes godt om ham. Der kom så en ny præst til sognet, som stillede større fordringer og søgte nu at få den gamle lærer fjernet. Nogle af beboerne fandt da på at sende mand til provst Boesen i Hjortshbj for at tale lærerens sag, og de kjerte, fik bestene...
Vil barnet ikke trives, må moderen have forseet sig med at veje noget i hendes hosebånd, da hun var frugtsommelig. Hun bør da først veje barnet i hosebåndet og derpå afveje lige så meget brod, som barnet vejer, og uddele det til de fattige tre torsdage i rad. C. Schade.
Kløww : et kammer ved pisselen ; skjærvæg: skillevæg; dæller: fjæl; søjen: sådet: væeld: kogt; bryg: et stykke brod: rowwle : rugleve ; kynndmad: kjødmad; rajt: fårekjodpølse; ralld : flødespand ved kakkelovnen; kat: pengekat; omesæk: hovedvandsæg: ogesæk: hovedvandsæg med ungarskvand; lysstander: stander til at sætte lys på. Jørgen Fausbøl, Branderup.
En af troldene i Kjcdlingbjærg kom til manden 1 Blegkildestedet, som ligger derved, og bad om at låne en ovnrage. Det gjorde manden da også, og uæste morgen stod ovnragen i hans bryggers med et dejlig stort brod, men da han var bange for, at brodet kunde skade, satte ban det ud på Kjællingbjærg igjen, hvorfra det uæste dag var forsvundet. M. Nielsen.
På Trøjborg slotsport skal der i Rantzaus tid en morgen være skrevet med kridt: Sur mælk og skimlet brod, Fanden slå grev Kantzau dod. Der neden under skrev greven: Er du en ærlig karl, så nævn dig. Morgenen derpå stod af den ubekjendtes hånd: Du er en skjæim, jeg kjender dig. Det stod egentlig på tysk: .... so nenne dich . . . . ich kenne dich. A....
Nede i Staby var der en fattig mand, som gik og tiggede for brødet. En aften, det var mørkt, kom der en hovedløs hest efter ham, som han går, og så bliver han begribeligvis forskrækket. Men nu havde han hørt, det skulde være godt, når en mødte spøgelse, at holde et stykke egstål hen for det, og så trækker han hans kniv op af lommen og holder den frem; alt...
