Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En meget farlig tyv sad arresteret hos herredsfogden ovre i Fersier. Da beboerne her i Støvring nu frygtede, at han vilde være for mild imod tyven, sammenrottede de sig, tog derover, brod ind i arresten og tog tyven ud, hvorpå de førte ham til Støvring mark og hængte ham der op i et træ. Dette skal findes beskrevet i nogle dokumenter fra det segstende...
Tusse-Inger gik og stjal påmarkeder og kunde malke af Smed-Lars Peters harvetænd, og hun havde også Cyprianus. Hendes fader var Morten Ostergård. En dag kommer hun ind til os med et sirtses forklæde og vilde give os i pant for brod. Det var ved Kjormistide, og min moder lå i sengen. Hun vilde ikke lade hende få brødet, men a havde ondt af det for luger og...
Strømpebinden synes de her at bruge alt for meget, idet de aleneste er henvendte dertil og derved forsommer andre fornødne ting af ulden og linned at forfærdige, men giver den fordel bort, de har ved strømperne, til andre, af hvilke de kjober slige fornødne ting for dyre, samt ved deres binden forsommer at drive og dyrke deres gårde til den fuldkommenhed,...
Der var en gammel krybskytte her ude ved Matrup, han gik en dag og skød ællinger i en lille sø der er jo så mange småsøer der ude. Da træffer det så uheldigt, at den Matrup skytte tillige med nogle flere han kom, og de kjendte jo ret godt Mikkel og råbte, at han skulde komme i land, for helsen skød de ham. Ja, a skal nok komme i land, siger han, men...
Den sidste ulv her på egnen den holdt sig op i Hyrup skov og Bolle skov og der omkriug. Så blev der klaget over den, for den gjorde ondt ved deres kreaturer. Der blev da anstillet klapjagt på den. En overjægermester Kragh kom herud, og det var ved 1760 70. Der var mange skytter og mange folk til at klappe. Sæ hk de den opdreven i Hyrnp skov. men den...
Vi fik grove rugmelsgrød om morgenen, kogt i vand og med øl til. Vi fik aldrig uden tre gange om dagen at spise, hverken vinter eller sommer. To stykker brod, similiet i mælk og lyet pa kakkelovnen, skulde slå til til 8 folk. De havde en stor øltønde, og så blev der brygget 1 fdk. malt, og den blev da fuld af øl. Stenrøgel. Torning sogn.
Der var en Præst her i Mosbjærg en Gang, de kaldte Hr. Laust, ham fortælles der mange Sagn om, for han skulde være klog. Han vilde altid gå ud om Natten, og det lid hans Kone ikke. Så havde hun fået Karlen til en Aften at gå ud og kyvse ham. Men han var nu ikke så nem at kyvse. Han talte Karlen til: Dersom han var et Menneske, så skulde han tale, men...
Da min ældste broder var hjemme, tjente også vor fætter hos os, de to var omtrent lige gamle øg var et par levende fyre. De lå sammen i én seng ude i karlekammeret. En aften havde vor fætter været i by og blev lidt sildig borte. Min broder gik i seng til sædvanlig tid, men da han havde været der lidt, hørte han sin kammerat komme gående ind ad skjæreloen...
Snovlc-Anders fra Nordskov var just ikke af de klogeste, men stærk var han. Han var meget for at arbejde i træ. men duede ikke til det. Således lempede han hjulfel, men hug det meste i brænde. Så bebrejdede folk ham det. Han svarte. at det var bedre, et stykke træ var fordært, som en mand var ulært. På Granlund havde de en tyr, der var bleven gal, og det...
Der var en kone fra Klitlund, der hed Ane Hjortlund, og hun var bleven syg. Så kom der bud efter præsten, om han vilde komme og berette hende. Han kom også og snakkede noget med hende. Det var af de gamle alkovesenge, hun lå i, og hun lå noget inde i sengen. Siden han skulde nu til at give hende vin og brod, så kunde han ikke rigtig nå hende og vilde have...
I den tid de skulde til Mølgård med tienderne fra Àrs sogn, kom de i tanker om, at de ikke vilde kjøre mere end en mil med det. Vejen blev så målt op, og så var der et sted et bitte stykke norden til Molgård midt imellem Nørre-Havbrogårdene og Mølgård, der blev det målt for en mil. Så vilde de ikke længere. Men Per Kjeldsen tog det med ro og sagde: Det...
Pastor Kofoeds tjenestedreng fandt en æggerede oppe på stænget, og så tænkte han : »De æg kan jeg jo beholde, for det er deringen, der véd noget om,« og dermed gjemtehan æggeue. Da præsten kom hjem, sagde han til drengen: »Hvor mange æg var der i deu rede, du fandt ?» Drengen blev meget ilde til mode derved og vidste ikke, hvad ban skulde svare. Præsten...
Det gik tit på, at pastor Gjolbye lod sin karl ride her op til Rønbjærg kirke for at sige, at ban ikke kom til tjeneste. De enkelte gange han kom, sagde ban kun lidt, og til sidst vilde han ikke gå på stolen, men stod i korsdøren og sagde et par ord. Til dagligbrug kom han aldrig op før klokken halvfem. En dag kom a og vilde betale miu tiende. Så gik a...
Når de kjorte moddingskraben ud, så pyntede de det læs med grønne juleris og bogeris, og hvad de kunde få, og så sad de alle oppe på læsset og kjorte gjennem hele byen og sang. Bagefter holdtes møggilde. Den skik har også været brugt her. Folk skiftedes til at hjælpe hverandre med at kjøre gjodsken ud. Der var gjærne en 6, 7 vogne samlede. Jeg har også...
Den Præst i Bælum, der var foran Lund, han var så svært dygtig til at præke, men var også farlig til at spille Kort. Han udlagde sådan på Prækestolen, at de skulde gjøre, efter som han sagde, men ikke sådan, som han gjorde. Han manede hans Karl levende ned i Hundehullet østen for Bælum. En Aften var han som sædvanlig på Bælumgård at spille Kort, og så...
Man må ikke skjære i en varm skoldkage, for så bliver brødet ikke bagt godt. K. M. R.
Måren kaldes her de gall åiwr: hår I endt sit nowwed te ed galt åhvr; en støddesløs knæjt: halvvoksen knægt: sootet: venskabelig; næpmundet: næsvis; rempling: stor kalv; sjangle: sjusket fruentimmer; snelk: et lille stykke brod; slabaski: uordentlig mandsperson; smut: smal gyde; nøwte: villig; rabisken: uordentligt fruentimmer: guslarøn: overflødigt;...
Niels Bærtel tog Niels Jensens røde og og red ben og stjal lam, og oget måtte da bære det hjem. Tøjret havde han lavet om til bidsel, og han gjorde sig ikke en gang ulejlighed med at løse det op. Oget gik løs med det om morgenen og var blodig af deher stjålne lam. Han red over gjennem Yding skov eller sådant et sted hen og stjal dem. En gang var der dog...
Smørsiden er den skidne side, den må brødet ikke falde på. Letbæk.
