Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Henne i Flovtrup i Selde sogn boede for godt 30 år siden en kjøbmand, der hed Jens Hansen. Han var et forfærdeligt menneske til at snyde folk både med vægt og varer, og hans brændevinstønder fyldte han med vand, når de var halvtomme. Hans datter var gift, inden han døde, og hendes mand fik da gården. En dag de begge to lå og lugede på broen, kom konen...
Flovtrup
Der var en Kone her i Byen, som hed Barbara, hun var bleven beskyldt for at kunne hekse og blev så dømt til at brændes. Dette skete vestenfor Byen, hvor flere Marker støder sammen, og der er endnu en lille Plet, der kaldes Barbaras Pold. Det Sted er kjendt af alle, og der har forhen stået et Hyldetræ på Stedet, men det har været borte henved 50 År. Lærer...
Om provst Haundorph i Munke-Bjærgby fortælles, at han aldrig var hjemme hverken hellig eller sogn, men lå på Frederikslund og spillede kort med herskabet både nætter og lyse dage. Vilde nogen af menigheden tale med ham, så vidste de, hvor han var at træffe. Om søndagen kom han kjørende, forrettede tjenesten i begge kirker og rejste så til Frederikslund...
På Mollerup mark lidt sønden for byen ligger Prinshøj, der er en stor gravhøj. I gamle dage stod der et lys og brændte i siden af højen. Da man nu så det, tænkte man, at der måtte være kostbare sager gjernt. Et par mænd blev da enige om at hjælpe hinanden med at søge. En bestemt nat i ugen, mens månen var i næ, blev udvalgt til arbejdet, og endelig var...
De sagde på Volstrup, at der gik en hvid hund over vindebroen op til dørene. I borggården stod der nogle meget store æbletræer og der iblandt et, vi kaldte klokketræet, for der havde været et klokketårn og en arrest neden under. Så var det en aften, det blæste stærkt, og a skulde gå og samle æbler op lige så stærkt, som de faldt ned. og a satte mig så der...
St.Hans Aften brændes Våågild her. [Klejtrup S., Rinds H.]? Pens. Lærer Niels N. Kjær, Fristrup.
Pintsedags aften brændes pintse-vækild. Der kan ses indtil 30 blus. I Tim, Staby og helt ned ad Lemvig brændes blus St.-Hans aften. Den hjorde, der sidst får køerne ud pintsemorgen er lusekonge. Hjorderne brugte meget pintse-eftermiddag at gå sammen og stege kartofler og koge kaffe. Så gjør de et lille gilde ude på marken i en sandgrav, hvor ilden ingen...
Gullestrup ved Herning
Oberstløjtnant Nøragger ejede Sandholt i Tiden mellem 1800 og 1807. Han ønskede at få Plads for sit og sin Families Ligkister i Begravelsen under Koret i Lyndelse Kirke, men den var fuld af Kister, og han gav da Befaling til, at nogle af Kisterne skulde flyttes ud på Kirkegården og sættes ned i en fælles Grav. Dette skete også, og den Grav kaldes endnu...
Der var en gammel mand nede i Enyedal, de kaldte ham den gamle Krage", og huset, han boede i, hed æ kragerede. Det var en gang, han var ude at sejle og nær havde druknet. Så fandt han på at bede: Herre Gud, hjælp mig nu, a véd, a overrumpler dig ikke til hver tid." En gang var han ude at stjæle et træ i præstens skov. Det viser for, at der den gang ude...
Sko på bordet spår ufred. A. Christensen, S.-Tr.
En forvalter pa Lynderupgård, som var bestyrer for en enke der, sagde: Før Låstrup skal Xørremark vind', før skal min sjæl i Helvede brænd'. Det var på udskiftningens tid, og Norremark horer til egnens bedste jord, så det var ikke sært, gården satte pris på den jord, men det ligger ellers underligt for gården. Der er et indhug a. mod nord, og det er...
Er en ridehest bleven stjålen, tager man stiltiende det sidst brugte ridetøj og lægger det bag i en bagerovn, idet man siger: »I tyvens navn.« Derpå fyrer man foran i ovnen således, at tojet ikke brændes. Tyven er da nødt til at komme med hesten, hvorpå man slår vand på ilden. Rands. Jørg. H.
Her brænder de blus både Voldborg og st. Hans aften, og så parres de. Her brændes blus for [Per Jensens] karl og [Jens Hansen]s pige, gid de må længe leve i velstand og glæde hundrefie år og dertil flere. Den, der kan råbe højest . . . Lærer Joh. Chr. Bendix, Terndrup.
I begyndelseu af dette århundrede var der en præst i Gislev, Gudme h., der hed Colding, og han kunde nu lidt mere end de fleste andre. Det var således en søndag, som han står på prædikestolen, at han pludselig tav stille, og ligesom mumlede noget ved sig selv, men så prædikede han videre igjen. Sageu viste sig nu at være den, at en mand var gået ind i...
En pranger fra Holsten vilde op til Store - Mandags marked i Holstebro og handle, og han færdedes med mange betroede penge. Så overnattede han i Jersild i Avlum, og han havde loseret der tit og troede de mænd så godt. Der var 4 gårde i byen, og om morgenen vilde den ene mand med ham, og han gik med en ege plejlslagel i hånden. Det var noget tåget i...
På Bogo havde de en gang en forfærdelig hob snoge og hugorme og sådant noget kryb, men så var der en mand i Sortso på Falster, der kunde udrydde sådant noget, og ham sendte Bogøerne bud til og bad ham, om han ikke vilde komme og befri dem for det. Han rejste til Bogø og blev enig med beboerne der ovre på den måde, at han vilde tage sig på at ødelægge alt...
En Kone vilde gå til Kirke, og så sagde hun til Karlen, han skulde være kjøn til at passe på Barnet, så skulde han få Lat til en Skjorte. Hun gik så, men Tiden blev ham for lang at sidde der inde ved Barnet, og så går han ud i Kjøkkenet en Tur at lave sig en Tår Kaffe. Denher Dreng, han skulde passe, han var nu en gammel én, og han havde aldrig fået lært...
En kone oppe på Agersø var en slem heks og gjorde megen fortræd. Hun havde en datter, der tjente i Hvidbjærg på Morsland, og hun havde lært en del af moderens kunster. Samme pige lærte det fra sig til en anden pige, hvis fader hed Sem. Så gik Sem til præsten og beklagede sig over, at hans datter havde lært sådan noget skidt. Præsten svarede, at pigen...
Der skal slåes hestesko i Fandens navn og kastes i mælken, eller fløden i samme navn kastes i ovnen og brændes. Kommer der nogen imidlertid til døren, så er det den heks, der har taget smorret fra dem. Den må ej indlades eller få noget der fra enten til låns eller til gave. j. B.
Folk kan huske, at der for ikke længe siden oppe på Lønne kirkes loft var et udskåret træ-brystbillede af den præst, der er bleven brændt. Desuden fandtes nogle levninger af de redskaber, der var blevet anvendt ved hans henrettelse, håndbøjler o. s. v. Han hed Jens Rusk og brændtes på Kjærgård tingsted. Lærer Andersen, Lønne.
