Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
164 datasets found
Danish Keywords: brænde
Ål Kirke ligger på et Højdedrag, der mod Nord kaldes for Bavn og mod Øst Tinghøje. Her var Ting i gamle Dage, ligesom der senere også har været holdt Birketing i Kjærgård, hvor Præsten Jens Rusk fra Lønne blev dømt til at brændes (1611). Både Bavn og Tinghøje hører til Landsbyen Borre, hvor der nok har været en Borg i gamle Dage. K. Kristensen, Ogsbøl. Ål...
Basilisken kan blive i en Mjød- eller Øltønde. Hvis den ser Folk først, døer de, men ser Folk først den, så døer Basilisken. Det skal have passeret i Frederikshavn efter gammel Fortælling, at der var en Vintønde eller Mjødtønde, der havde kanske ligget i hundrede År, og så kom de i Tanker om at ville have Drikken i Brug. En Pige fik Befaling om at gå ned...
Søheden Jerslev Vendsyssel
Kanel c : næppe; o mi trennd sii : {om lejet i sengen) på min side; siitares: tørres langsomt; go i siibælld: i langdrag; å buddi: danne lerkar til med en flad sten, inden det brændes; å flægger sæ end mæ jæn: indsmigre sig, gjøre sig lækker; stowwlenger å tremlenger: forskjellige slags potter; spændsk: storagtig. Fjends herred.
da-etk-jat_06_0_00981
Overtro om påsken. 1. Sildig påske — god grøde. H. Brøchner. 2. Påskeregn huer kreaturerne ikke, ti den giver fodertrang. Th. Jensen. 3. Påskeaften, når skorstensilden gjemmes, nedgraves i asken en håndfuld spansk salt, som natten over skal brændes og om morgenen efter optages og gjemmes til den dag, fæet forst lades ud, da hvert kreatur får lidt af samme...
I Vesterbolle præstegård har der al tid været galskab. Der skal have været en port, som er bleven nedlagt, for den er bleven omgjort til nøds, og så blev kjørselen der forbøjen. Men nu stod høvderne der og stødtes og var færdige at kvæles i bindslerne. Det galskab skal stamme fra en nedmaning af én på Lerkenfeldt, og det fortælles sådan: Den gang karlen...
Hestbæk ved Gjedsted
Afskårne negle skal brændes, ellers får man tandpine. J. M.
da-etk-ds_04_0_02194
Folketro om juleaften. 1. Lille-juleaften skal alle redskaber ind, ellers kommer Fanden og rider på dem. Gudbjærg, Fyen. F. L. Grundtvig. 2. Til juleaften må alt være hjemme, selv mandens egne sager på marken som ledde, harver osv. p. jensen. 3. Ploven og leddene skal føres i hus inden juleaften, ellers bliver det hele søndersplittet. L. Frederiksen. 4....
Så snart én var død, blev der ringet med kirkeklokken, én gang for et barn, to for en vogsen og tre for et gammelt menneske. Imellem hver gang var der et lille ophold. Så kunde de høre det over hele sognet, hvad for én der var død. Så snart liget var blevet lagt på strå, skulde der bindes uldent garn om æ store tæer, det var en grov vigtig ting, en...
Letbæk mølle ved Varde
Puur-Peders tipoldefader gravede en gang efter en skat, der skulde være begravet i Sibrandsgården ved Tanderup under en hyld. Han blev ledet dertil ved hyppig at se et brændende lys om natten på det nævnte jordstykke. Da han kom til skatten, kom en høne op og sagde: "Han skal hænges, han skal hænges." Manden blev forskrækket og løb sin vej, og to år efter...
Cypriauus kunde kun erhverves ved, at man sov med den tre torsdag nætter i træk på det bare bryst. Den tiende, der havde den i sit værge, kunde ikke blive af med den, og den kunde brændes og begraves, men kom stadig tilbage. De ni kunde godt have den og gjøre kunster med den, og endda blive af med den. Men det var jo ikke godt at vide, hvem der var den...
En mand i Sangsirup så en dag, at der i et hul i en hjørnestolpe sad noget, der lignede smør, og hver dag kom der mere. »Det skal brændes«, sagde han, og derpå tog han det og kom i ilden. Da kom der straks en mand løbende og bad om at låne 10 rigsdaler. Heksemesteren måtte nemlig straks komme, og han gav sig da et ærende. Han fik naturligvis ingeu penge,...
Inden potterne skulde brændes, kom de ind i æ brååndhus for at røges. De blev satte på hylder, flæger. rundt omkring ved siderne, og midt inde var røgstedet. Når pottepigen havde stilt det hele an, skulde det passe sig selv. Her i sognet har også været en, der brændte, gamle Barbara, men i de sidste 4 år har hun ikke brændt. Hun fik leret fra Strellev....
Hør, lånng Wålle Katrin! hær æ di Het, o tåw Bien, æ Bien wa begrawen i æ Jowr, dænd lelle wa enden i dænd stower, æ Het lo omkring å fløw, stap do dænd i di Røw, æ Bejn skal i di Hwål, få hæjsen blywer di brænd te Kwål. Di Pjalter kund engen fåhægs, a dæmm wa dæ manne Gang sægs, som lo ronden om å fløw, mæn Fanden mo ved, hu di bløw, i æ Haww wa begrawen...
Forhen fyrede de med halm, når de bagede, og brugte en brænd-ad-kjæp til at rage i ilden med. Når den var gloende, havde de fået dejnet et fladbrod, og det svøbte de om kjæppen og jog så ind i ilden, så var brødet bagt i et øjeblik. Dot kaldtes en skoldkage. Henne hos Niels Kjeldsens var folkene meget overtroiske, og det vidste jo troldene (og skjælmerne...
For Ringorme skal man stryge 9 Gange med Solen og 9 Gange mod Solen hver Torsdag Aften, efter at Sol er nede og naturligvis stiltiende. En Kone fra Brændstrup kan sætte dem væk, men hun gjør det hver Søndag, Tirsdag og Torsdag. Søren Sejlstrups Kone i Nielsby ved Foldingbro stryger med Flæskesvær, og det brænder hun. Bothilde Olling sagde, at det kunde...
Et føløg gik ude om natten tæt sønden for Brændhusetoft — sådan kaldes en løkke, hvorpå der nok er brændt et hus — det hører til Hovslund. Den havde en jærnhilde på begge forben. Så kommer der en ulv og vil tage føllet. Den vilde forbæjj (o: frelse) det og fik hilden over ulvens hals og holdt den sådan nede. Ulven gnavede kjodet helt af benene, men den...
Gjenner ved Åbenrå
De tre hekse i Tise. Præsten sagde de to første gange : »Nu kjører vi i Guds navn.« De kunde skabe dem til tusser og til og og alt slags skidt, men ikke til fugle. Da de kjørte hen og skulde brændes, sagde de, at den mand, de tjente, havde lovet dem rødt hår, inden de dode. Ja, det skulde også gå i opfyldelse, for de skulde få det, når den gloende ild...
Når de bagede, hvor a tjente, måtte kjelden ikke gå i den tid, brodene var i ovn"n, for så fild de sammen. Når grovbrødet var i ovnen, måtte der ikke komme finbrød ind, ovnen skulde altid varmes bag efter til det. A sagde : “Prøv det, de bar jo ordentligt brod andre steder”. Men konen sagde: “Det har ikke været skik i min moders tid, og det skal heller...
da-etk-jat_03_0_00151
Der var en mand i Hesselhoved i Tirstrup, hans søn havde slagtilfælde, og de søgte mange råd. Endelig kommer der en kvinde, som tilbyder, at hun kan kurere ham; hvor hun havde spurgt, at den dreng var syg, er ikke godt at vide, hun var da langvejs fra. Hun forlangte omtrent 100 daler kurant, og det skulde være i sedler, for de skulde brændes. Så sætter...
Imellem byerne Kalvrod og Torpe, Bregninge sogn, ligger en høj, som nok i gamle dage undertiden om natten stod på fire gloende pæle. Der blev sagt, at der lå gjemt eu skat i den, og endvidere sagdes, at denne skat kun kunde hæves af dem, der kunde få udgravet deu udeu at mæle et ord. En gang var fire mænd i Torpe blevne enige om at forsøge at hæve...