Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Her brændes blus Voldborg aften, og det kan sees med de blus, så langt man kan se omkring i synskredsen, altså også i Lindeballe, Gadbjærg, Norup og Randbøl, Ringive, Brande, Bække, Vorbasse og øst på helt til Jelling. Heksene her rider til Troms kirke. Give.
I lang tid lod det, som man ikke kunde få bugt med ildeu, der odelagde en stor del af Ale by, da bodkerens hus brændte. Men så kom ejeren af Rask, hr. Rosted, ridende, og han forstod den kunst at stille ild. Han red et par gange rundt i kreds om de brændende bygninger, og derefter råbte han så højt, at alle kunde høre det: »Så skal den Onde også komme...
Går det brændende lys på bordet ud af sig selv, da kommer der netop et lig forbi. Tødsø. Th. Nybo.
Vester-Assels Mors
Der har været en stor Skov til Hundsbæk, og der er noget Krat og Opskud endnu. De Træer var så store, at Tømmeret i Vejen og Læborg Kirker er taget der. Men den blev brændt af, da Lindormen blev ødelagt, som var i Fru Mettes Bjærg. De fedede på en Tyr i flere År, så den blev helt olm. Den kunde dog ikke få Magten. Så skrev de til Regjeringen om at brænde...
Politiet visiterede kun, hvor de brændende var blevne spidst ud. En væver havde givet nogle an, spidst dem ud, og så kom politiet og havde 5 dragoner med. Så kom de til et sted i Kysing, hvor alt var i fuld gang, og manden betalte bøden, som bestod af 30 daler. Men for degn, præst og møller var det 100 daler. Et sted kom der en på en hingst og red ud...
Dronning Margrete sejlede engang ude i Store-Bælt, og der var ikke Held med Bejsen, for hun strandede på Rersø, og der siges, at det var ude på Draget. Hun kom i Land på en lille Vragstump og ind til en Gårdmand på Rersø, som hed Hans Hansen. Gården vises endnu. Tredjedagen efter skulde han tilfældigvis til Kalundborg og sælge Brænde, samt kjøbe Sæbe til...
Min Fader fortalte, at hans Tipoldefader gik og pløjede ude på Burbjærg, og da kom der en Rage og en Brænd-ad-Kjæp op af Højen, og det gjorde de i Stand. Lidt efter siger Drengen, der kjørte Ploven: »Da er det svært, som det lugter af nyt Brød.« »Ja, du kan altid lugte så meget,« sagde min Faders Tipoldefader. I det samme kommer der en Mand springende...
Da Svindinge præstegård for henved hundrede ar siden brændte, og hele byen stod i fare, blev der sendt bud til Tarup efter eu klog kone, som kuude dølge ild. Men hun var så gammel, at hun kuude ikke gå vejeu, som er eu god mil. Hun red da derhen, og da hun kom til brandstedet, blev der givet folk den ordre, at de skulde gjøre plads for hende. Hun red da...
Dersom tyren duer intet og ikke kan springe frisk, så tag en hjorterumpe og brænd den og stod den til pulver, lad det biodes i vin, stryg hans rumpe dermed og på koden. Juvat.
Når en brændende billing falder ud af kakkelovnen og har lighed med en fod, vil der dø én i dette hus. MadsJ.
Isin tid var strandtyveri almindeligt Manden fra Krageskov fandt en kiste på stranden med penge og kostbarheder i. Den tog han hjem, men så blev han søgt for det af skipperen, der ikke var druknet. Det var hele hans brudeudstyr, der var i den kiste, og hans brud var med, de skulde have været gift, så snart denne rejse var bragt til ende. Kapitainen bad...
Svenskerne havde eu gang under en krig med de Danske undertvunget Seierø, og den svenske konge indsatte en kommandant til at holde folk under pisken. Men Sejerboerne gjorde opstand, og da kommandanten ikke kunde slippe bort, prøvede han på at gjemme sig i uogle s!åentorne ude på Bjærget (den østlige ende af øen). Men Sejerboerne opdagede hans smuthul og...
Da Pastor Rahr i Sønder-Felding kom til Embedet, hang der en gammel Fløjlshue i Forstuen, og så en Gang, da Biskoppen skulde komme på Visitats, sagde Præsten eller hans Kone til Pigen, at hun skulde tage den væk, den skulde ikke hænge der længere. Pigen havde været der fra den forrige Præstes Tid, og hun sagde, at den skulde blive hængende, for så længe...
Nogle karle skulde en gang sidde vagt ved en heks, det var nok i Dømmestrup som skulde brændes næste morgen. Den ene af dem dandsede med bende bele natten, de andre turde ikke. Da de havde dandset til hen imod dag, sagde heksen: »Nu gider jeg ikke mere, men vil du møde mig i morgen aften uden for vangeleddet, for indenfor kan jeg ikke komme så vil...
Ved Vamdrupgård har der i gamle dage stået en borg på en liden 0, der nu udgjør en del af haven. Dens sidste ejer var grev Plessen, der faldt i det 17de århundrede i krigen mod de Svenske, men hans frue udholdt endnu som enke i tre uger en belejring af fjenden, forsvarede borgen med heltemod, og da den til sidst brændtes, døde hun og hele den lille...
Ligstrå skulde brændes. Lysene, der stod og brændte for liget ved begravelsen, skulde gjemmes, for de var lægende for sår. J. M. Tind.
Den sidste præst i Grætrup hed Hjenn, og Tise hørte den gang til Grætrup. Så var der to søstre i Tise, der var udspekulerede hekse, den ene kunde gjore ondt, og den anden gjøre det tilbage. Den gang de blev så gamle, at de ikke kunde gå, så skulde folkene kjøre dem til kirke. Men de kunde gjore dem så tunge, at folkene kunde ikke kjøre dem på hjulbøren,...
For den, som loder sil rand under sovnen. Tag et sort havrekorn, brænd det til pulver, giv ham det, det hjælper. M. Grøntoft.
En Mand, der boede på Rævsgård, så' Forbrand på Gården. Han sagde da: »Brænder du nu, så brænd ikke, så længe der er nogen af den Familie på Gården, som nu ejer den.« Siden døde Familien ud, og så slog Torden ned og brændte de tre Huse, men Stuehuset blev reddet. Kristen Ebbesen, Egtved.
I Tisse var der to gamle søstre, de var og så meget gamle. De gik til kirke hver eneste søndag. Til sidst blev den ene så ringe, te den anden kjørte hende til kirke på hjulbøren. Nu var der jo en herremand på Eskjær, og han siger til præsten en gang, te der ikke var større trolde til end de to. Præsten holdt så meget af dem, for det de gik så flittig til...
