Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Heksene kan forgjøre kreaturerne Voldborg aften, men kan brændes hen. Jens Andersen, Kairis.
Der boede en mand i Mern, Bom hed den- Væver. Hans kone havde nylig Gæt et barn, og hun var lidt s endnu efter det. De var fattige folk og brugte al gå ben i skoven og samle pindebrænde. Så havde konen været nede i Tågeby kohave at Bamle brænde, men hun kunde ikke .-elv bære det hjem. Nu vilde manden, mens han hvilede i middagsstunden, gå ned og hente...
Når en ko får gjennemgang eller ondt i livet og kan ikke stilles, så skal den årelades, og blodet skal brændes i pulver, og dette pulver skal koen indgives i vand, hvori er malurter, krusemynter, vejher, er kogt i dette vand, indgives dette blodpulver, tiendes gjort. P. Hansen.
St.-Hans aften brændtes blus, og da delte de lam ud. Der var formænd for den uddeling. Så dandste de omkring blusset. Det blev skrevet op på et stykke papir, hvem hver skulde have. Just Tinter, Løgsted.
Da præsten i Henne skulde brændes, bad en gammel kone om hans tøfler. Men han smed dem for af i ilden og sagde: »Hest og grime skal følges ad.« Der er en lille sort plet i marken, hvor der ingen ting vil gro. Der skal det være, han er brændt. Thomas Jensen, Henne.
A kom ind til Peder Lukassen i Skjern med et læs skind og blev der om natten. Et lille bitte korn efter, at a var kommen i seng, gik vinduet i stykker, og dragkisten væltede om på gulvet. Oven på det stod en mængde flasker <>g glas og tetoj, som var en datters udstyr, der skulde have bryllup. Det gav jo en farlig skraslen, da alt det faldt ned. A...
En gang koun der ildløs i Brande præstegård, og der var da som sædvanlig mange folk forsamlede. Ilden havde antændt stuehuset, og man forsogte at slukke, men det hjalp ikke, ilden greb rask om sig, og det så snart farligt nok ud. Som det nu var allerværst, kom der en mand ridende med stormens hurtighed ind i gården og hen til stuehuset, hvor han greb en...
Egsgårdmark Ringive
En gang var der så mange snoge og hugorme på Falster, så de næsten ikke kunde opnære dem for dem. Men så kom der en mand her til landet, som kunde udrydde sådan noget, og han påtog sig også at skaffe dem af med det. Men først måtte de love ham, at der ingen lindorm var på landet. Så tændte han et stort bål et sted nede omkring ved Stubbekjøbing, og i det...
Dunnervoller plukkes om sommeren, dyppes i tjære og sættes hen for at bruges til næste forår. Når det så bliver Voldborg aften, tager folkene dem, tænder dem og går ud af gårdene med dem som en slags fakler. En hel del i folge går de så ud til højen, hvor der skal brændes blus. Lærer Jensen, Hornborg.
Der var et bus nede på Handest gade, og der boede to søstre i det hus med en gammel moder. De ernærede dem af at gjøre alentøj, og så rejste de til Kjøbenhavn og solgte det. En gang de var der, var pesten i Kjøbenhavn, og de flygtede derfra, men den ene kom syg hjem. Så ordedes det jo i byen, og folk spærrer huset, at ingen må komme til det. Så går der...
Kippinge kirke er bleven berømt ved sagnet om de undergjerninger, som fordum skete der, idet blinde, halte og andre svage, der led af forskjellige sygdomme, på deres ydmyge bønner til Gud om at få deres sundhed tilbage, blev fuldkommen helbredte og derfor ofrede gaver til de fattige. Vidnesbyrd herom er de mange senge, bårer, krykker og stokke, som har...
Deres gadebasse i Assentoft skal have kommet og stjålet en majbøg her i Haslum skor og plantet den på Assentoft gade. Tre unge karle blev udtagne om efteråret til at forestå lystigheden, og den villeste var gadebassen. Når de ikke kunde løfte ham til loftet, var han fri. Hans lam var gadinde, så parret hed gadebasse og gadinde. Gadelamsgildet var i...
Gården Størt-om i Nærheden af Knudshoved lå forhen i Povlsgård, som består af 3 Gårde. Efter at Povlsgård 1632 var bleven ødelagt ved Ildebrand, blev Størt-om flyttet til det Sted, som ovenfor er nævnt, og en af dens Marker har sikkert også været der. Flere Løkker skal så være tilbyttede imod nogle fjærntliggende Marker. Således skal Løkken Kopperholt...
Angående Blusbrændingen har jeg søgt Oplysning hos de herværende Elever og meddeler da følgende: Vendsyssel har St. Hans Aften. Salling ligeledes. Himmerland ligeledes. Haderup. Karup ligeledes (enkelte dog Voldborg A.). Syd for Hobro (S. Onsild) Voldborg Aften, dog ikke få S. Hans. Derfra ned til Randers og videre, syd på helt til Vejle Voldborg A. Jeg...
Gjedved
Ved kjærning kan man i steden for flyveron også bruge en tot halm, der sættes under kjærnen og brændes. Enten bliver trolden så brændt, eller også må han pille af. Tåning.
Om en hest ikke vil blive tyk. Da tag en levendes ål og kom i hannem. og lad hannem gå tre gange igjennem hannem, og brænd en sort kat til pulver og giv hannem samme pulver ind iblandt foderet. Probatum. Borge Pedersen.
En pige fødte i dølgsmål her oppe i Ovsted sogn og tog barnet af dage, og hun blev jo opdaget og draget til ansvar for hendes handling. Dommen lod pa. at hun skulde henrettes. Se så søgte de Enevold Hvid på hånd, det gjorde hendes forældre, om hun kunde ikke beholde livet. Han boede på Tammestrup. Han sagde dem hele tiden, fra de begyndte at snakke med...
Lille-Tåning Skanderborg
Per Bødkers kone fortæller, at det spøger stærkt på Spentrupgård. Der er et bitte hus ved enden af det store (stuehuset), hvor de har deres pigekammer, og der kommer det ind og går og fusler, akkurat som der gik tre eller fire derinde i morgensko, og så snorker det så sært, som når man har skåret halsen over på en kalv, der skal slagtes. Det begynder med...
Her kan ikke forbigåes at mælde om den måde, beboerne gjøre salt s,f tang. Det sker da således: Tangen, som af vandet opskylles, skal udstrøes ganske tynd, og så snait det er tør, skal det brændes til aske, dog agtes herved, at der imidlertid ikke kommer regnvand på samme, om så sker, er det forgjæves, hvad gjort er. Sides kjores asken hjem og kommes på...
Da præstegården i SøUinge brændte 1813, ogdetsåud til, at ilden vilde gribe fat i de nærliggende gårde og huse, da kom der en rytter og red tre gange avet om den brændende gård og dølgede så ilden, så den ikke kom videre. Rytteren forsvandt derpå, og man så ikke mere til ham. Man mener, at det var præsten. Jørgen Nielsen, SøUinge.
Søllinge Fyen
