Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
At Hr. Hans Jørgensen Jelling blev Ejer af Donneruplund var mere end de afdøde højadelige Ejere kunde finde sig i. En af dem således er der fortalt og troet hjemsøgte Gården med natlig Uro og anden Ulempe. Det må nok have været en af de vældige Brødre Staverskov, måske Hartvig, der var den af dem, der levede længst og den sidste Mand af det Navn, der...
To Brødre på Palsgård, Palle og Rold, var redne til Horsens med hinanden og kom op at trættes, da de på Hjemvejen kom til Bold Skov. Palle slog Bold ihjel og kastede hans Lig ind i Skoven, og så lavede han en Høj over Liget, som endnu skal findes der. Palle rejste derefter hjem til Moderen, der spurgte ham om, hvor Broderen var bleven af. Han gav et eller...
Der var en gang to karle i Østerby på Samsø, som begge boldt af én pige, og for så at blive ene om pigen slog den ene karl den anden ihjel og begravede ham i en stendysse på Alstrup mark. Der skal han endnu stå med en skjæppe guldpenge i den ene hånd og en skjæppe sølvpenge i den anden. M. S.
En gang vilde Peder Janderup være til stede ved en begravelse på Agger kirkegård. Man sang over graven, og Per sad et stykke henne på kirkegården og sang samme melodi, men med en tekst, der lød sådan: O, kolddreng; o, kolddrengen bolde, vi kunde dig ikke beholde, du stjal dig så mangen tønd' tjære. å sikke nu ligger du dere. du ligger i jorden den suete,...
I Lunden ved st.-Jorgens præstegård var der i min barndom en plads, hvor der aldrig var græs (rimeligvis fordi drengene fra Svendborg dér legede bold). Man sagde, at det var det sted, hvor st.-Jorgen sloges med dragen, og at det var grunden. E. Møller.
Der var en præst, som kom på den sorte skole tillige med to kammerater, der også var præster. De blev førte derind af usynlige hænder, og så var de inde i et værelse i tre år og så ikke et menneske. Der kom føde til dem hver dag, men den blev også bragt ind af usynlige hænder. Da de tre år var omme, blev de førte ud. De to kom heldig derfra, men den...
Der var en ældre gårdmand i Drantum, Ikast, der hed Peder Andersen til daglig brug kaldte vi ham Per Drantum, han havde altid det mundheld, når der var noget, der gik tvært for ham: Fanden er i det, Når hans plov nu havde stået ude fra sidst i juni, da boghveden var bleven sået, og til sidst i september, når de skulde begynde at pløje til rug. og havde...
Simon Kræmmer spyttede altid på de penge, han tog ind. Kristen Ebbesen, Egtved.
Egtved
Der var en præst i Marri Malten, der hed Lund, han drak hver dag, og han prækede bedst, når han var halvfuld. En adelig dame boede i Koed, men blev jordet i Marri Malien, og der var 3 præster, der boldt ligtale over hende, men han varden villeste. Så kom han et andet sted hen og blev præst, og der døde han i kirken i præstens stol. Degnen kom og vilde...
Det ny. st. Mikkids dag indfaldet i, eller og det, som tændes mest efter om Mikkels dag, kommer i næ. da vil de ikke slagte eller bolde bryllup, ti de siger, at det, de slagter, forsvinder i kogningen den halve del, og de, som den tid holder bryllup, får ingen lykke. 4% 0g 4U7. J. B.
Lamme-Jens fra Tødsøgik omkring og troldede. Han tjente her i hans unge dage og kunde sætte plejlen i gang, uden at han tog ved den. Der blev et lam henne for Jens Elsø om efteråret, og de havde ledt efter det alle steder i flere byer. Så kom Lamme-Jens, og de spurgte også ham. Jo, det var i et bitte hus ved så meget bygning, og det var også nær ved noget...
Krøl-Frederik havde et prægtig krøllet hår, SkallcMathias var en vild slog og meget øvet i at uddele skaller. Pukkel-Johan var en pukkelrygget kreaturhandler. Hans efternavn er Jensen. Fane-Jens havde navn efter sin fødeby. Navn J. Jensen. Jordemoder-Anders var gift med en jordemoder. Navn A. Sørensen. Bødker-Utæfs varer kunde ikke bolde vand. Mikkel...
På Amager sagde man i gamle dage om beboerne af Dragor, at de gik nede ved havnen og spejdede efter skibe, som mulig kunde strande. Kom der ét, råbte de begej Der kommer et skib, bare det vilde bolde en streg mere vest lig, så kunde det sættes fast på Køssen (en grund). Han er nok ladet med tælle og så er der måske hul i ham, at vi kunde ham berge på...
En gårdmandskone i Toftlund, sogn var ilde omtalt for sin store knaphed og gjerrighed. Hun stod omtrent midt for bordet og delte kjødmaden ud til manden, børnene og tjenestefolkene. Ved denne uddeling brugte hun sjælden kniv eller gaffel, da, som hun sagde, fingrene var lige så rene som sådanne redskaber, og blev de alt for fedtede, så slikkede hun det...
Jeg var i skolen torsdag formiddag den 30te marts, og kl. halvtolv ser jeg sognefogden ride i galop forbi. Da der var uro i blodet på os, kunde jeg tænke, der var noget på færde, og lob da ud af skolen og råber ham an: Vogn Pedersen, hvad er der ved det? Hå! siger han, slaverne er brudt ud af Eendsborg og skjænder og brænder overalt, de har været i...
Ved Hårlev i nærheden af Kjogc blev en karl vidne til et slagsmål mellem to trolde. Den ene spurgte karlen: "Skal jeg give ham nogle flere (prygl)?" - "Ja, gjør det," sagde karlen. Derover blev den anden trold rasende og satte efter karlen. Men den første råbte til ham: "Rid ud af det bolde og ind på det knolde!" Karlen red da over pløjemarken, hvor...
På en høj holm, der ligger midt i en dyb dal, øst for Tøstrup kirke på Ski ff ard mark, lå forhen et gi. slot. Til det var der sejlads fra Kolind sund. Slottet var ellers omringet af tætte skove, og her huserede en hel flok rovere, som plyndrede dem, der færdedes ad vejen mellem Randers og Grenå, ikke så meget i slottets nærhed som i Fjelds skov, Gjesing...
For en 10, 12, år siden kjøbte en mand et hus på Svanninge mark ved Fåborg. Hau fik det meget billigt, skjøndt det var nyt, og flyttede dertil om efteråret eller vinteren. Da der ikke var spor af have, ikke en husk eller et træ ved huset, besluttede han til en begyudelse at plante en del ribs- og stikkelsbærbuske. Meu da han hen på foråret var færdig med...
En kræmmer var loserende i en gård i Ottinq, og han skulde være der i flere dage. Det var skik, at når den kræmmer kom, skulde bymændene til at spille kort med ham, for han havde altid penge nok, og de stod forved ham på bordet i en pose. Så om natten snakkede mand og kone sammen om, at det var bedst at få de penge, og da han sov længe om morgenen, gik de...
I min barndom i Adslev blev der holdt kjørmesgilde omkring ved kyndelmissetide, enten lidt før eller lidt efter. Det var et bestemt lag, som holdt dette gilde hvert år, og det gik på omgang, så én holdt gilde ét år, og næste år naboen. En ugestid før gildet skulde holdes, gik bydemanden, som altid var skjænker ved gildet, og en mand af laget, omkring og...
