Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En arbejdsmand gik over kirkegården, når han gik til og fra arbejde. En aften, han kom derover, syntes han, der stod en mand ved kirkedøren.^ Nu vilde han jo til at snakke ham til, men syntes i det samme, han rørte sig, og blev da bange og stak af. Så kom han om ved smedjedøren, og der fortalte han, hvad han havde set. Smeden spørger så, om han havde...
Ry højskole
A tjente ved en kone i Borup, der hed Stine. Hun samlede tidlig om foråret gjelspirer nede i åen, og dem kogte hun i salt vand, og så stuvede hun dem ligesom snittebønner med jævning af mælk og mel. Gjelspirer gror somme steder i grøfter og pletvis i åen. Bladene ligner pastinakker, og de tilligemed stæuglerne bruges først om sommeren. Vi bruger dem til...
I Tjørnehovedbor en meget klog kone, som har hjulpet mange mennesker af med forskjellige sygdomme. Al sin klogskab havde hun efter sin moder, som igjen har lært den af en kone, som kaldtes Lod-Stine, og som ingen vidste, hvor hun havde hjemme. Hun gik altid fra det ene sted til det andet, og med hende fulgte en stor sort hund, som var meget glubsk, så...
Der var en Gang en grumme klog Præst i Jebjærg, han kunde mere end hans Fadervor. Han havde fået det lavet sådan, at Præstegården ikke kunde brænde, så længe en gammel Hat, der var ude i Gangen, blev ved at være der. Så døde han, og der kom en anden Præst, en ung Mand, som ikke kunde lide denher gamle Hat, der lå der. Så var der en gammel Røgter, som var...
Her på egnen blev forhen næsten altid i haverne dyrket en urt, der kaldtes mesterrod. Det var en meget brugt lægedomsurt, og når et kreatur var hugormebidt, tog man tjære og gned såret, smurte dyrets mund og næse med tjære, gav det bladene af mesterrod det var nemlig bladene, man brugte, ikke roden og lod én pisse i en træsko, hvilket vand da til...
For nogle År siden det var vist 1875 døde her i Spandet en gammel 90-årig Mand, der altid kaldtes Gamle-Niels. Han har Børn her omkring endnu. Han opholdt sig hos en Svigersøn og døde der. Præsten besøgte ham flere Gange, imens han lå syg, men kunde aldrig få ham ene i Tale, hans Kone og hans Datter var altid med ham der inde ved den syge. Præsten...
Min Svigerfader, Gårdmand Jørgen Pedersen i Skovby, kunde vise Vand ved en Pilekvist. Han flyttede Gården ud, og så viste han Vand på den nye Plads, og Brønden blev gravet, og de fik en Masse Vand. En Aftægtskone, Lassens Enke, skulde have Vand til sin Lejlighed, men kunde ikke få. Så kom han og viste Vand lige tæt ved, og der blev rigelig Vand. Det var i...
I Lindvedhus ved Lindved boede for mange, mange år siden en hellig gammel kone. Uden for hendes hus stod en bevreasp efter sigende er bevreaspen just det træ, hvorpå Kristus blev korsfæstet og konen var så hellig, at hun kunde se frelseren hænge og dinke (vippe op og ned) under bladene. En nat stjal karlene fra Hjallese aspen, men Gud lod da en ny...
Per Madsens søu, Kristoffer, i Randbøl gik med en høle på nakken og holdt om bladet med hånden, som karlene tit havde for skik. Da han nu gik over et gangtræ nede ved fabriken, skar han sig slemt med den inde i hånden. Hans broder Martin gik så over eftor Hans Kristian Snedker ovre på Balle mark, og han kom. Så sagde han, at de skulde ikke bruge andet end...
Når bladene gror helt ud i spidsen af træerne (pilene), skal vi få en god avl. Pabøl.
Der var én her i Øse, de kaldte æ gale Dreng eller æ kloge Dreng, han var nok et uægte Barn, og han fik Cyprianus af Jens Madsen i Oved. Den gamle Jens Madsen var så velhavende og sad ved en stor Gård og havde mange Penge ude på Rente. Så blev han syg og troede, han skulde dø. Da fik han Bud efter Pastor Håse, han skulde komme og berette ham. Han gjør det...
Der var en hestehandler der kom syd fra over fjorden og vilde til marked her nede. Han kom så til en kro, der hedder Langbro kro nord for Sundby den gang gik vejen over Jerslev broe. Han sad nu inde og fik lidt at leve af, og fortalte kromanden, at han havde 4000 rigsdaler ved sig, han vilde ned og kjøbe heste for. "Det er ikke værd at tage herfra i...
I Hier, Broager sogn, blev der for mange år siden på en høstdag hostet med 25 leer. Da de havde arbejdet en tid, kom en af karlene til at slå leen i en stor slange. Den gav sig til at skræppe forfærdelig højt, og straks hørte folkene en lignende lyd ovre fra Angel. Det var en anden slange, som svarede den. Hurtig ilede nu folkene ned til stranden, og...
Hylvand. Bind it klode om een becheu, om iche Andet ehr ved handen, leg der offven på detz species eller anden, derpå igien papir, der på atter sand, noch derpå endå et Andet bechen eller Andet deslige: hnilcket mand ligger [ij ilden. Fro [ene] skal man støde. E. E. B. 28. mau an. 1660. Indskreven i Niels Michelsens lægebog på et hvidt blad. Bedsted. Det...
På skjellet mellem ØsterJwdne og Nørrehalne findes to høje, der kaldes Balbunes høje. Den nordligste kaldes den lille, og den sydligste den store. 1 gammel tid gik Sundby-vejen tæt osten om den lille høj. Her boede en smed. Når man om aftenen tingede med ham, var redskabet færdigt om morgenen, og man kunde da tage det og lægge sin betaling i stedet. De...
En mand, der bor på Ejer mark, fortæller, at en aften han skulde følge en ung pige hjem, som havde hjulpet hans kone at slagte, og de gik tværs over marken og var komne tæt til landevejen, da ser de noget komme ud fra vejen, som går ind til Tammestrup. Det syntes at ligne en lukket vogn med tændte lygter. De stod da stille, for de tænkte, det var manden...
I den skov, der ligger lidt neden for Værhoj, findes flere træer med afgnavede toppe, medens det øvrige bærer blade. Lindormene, som ligger ved rødderne af træerne, rejser sig hver nat og slynger sig op ad stammerne, hvor de æder bladene og barken. V. Boye.
På Kjærgårdsholm i Salling har det været slemt med spøgeri. Hver aften kom en stor mand ridende ind i gården på en glindsende kulsort, men hovedløs hest. Han red i skarpt trav over broen og op for hoveddøren. Det var gjærne det sidste, man så til ham, men lige efter at han havde anholdt hesten for døren, hørte man hver aften det mest syndige spektakel i...
Klavs Håv, som boede ude på Veflinge skov, Skovby herred, var en meget klog mand, men han havde også mange kloge bøgei. Når han gik til alters, så nød han ikke brødet, som præsten rakte ham, han tog det ud igjen af munden og puttede det i lommen. Det skulde tjene til fremme af hans kunster. Når han bar sig sådau ad med alterbrødet, så kunde han have tre...
Folketro om nytårsny. 1. Dersom der kom et ny mellem nytår og bellig-trekonger, da var det ikke nytårsny, men forst det næste. P. V. Jensen, Stige. 2. Det er ikke så nær hvert år, der er nytårsny. Det skal række ind i fasten og må ikke da være ældre end ni dage og ikke yngre end tre. Kun når det samtidig træffer ind, at der er nytænding lige før nytår, og...
