Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
101 datasets found
Danish Keywords: bløde Organizations: Berkeley
En præst i Pedersted, lir. Esberg, var berygtet for at kunne mane. I sin have havde han en mængde dejlige svedskeblommer, og så havde de en størrisknægt i en gård, der lå ind til, han kommer i tanker om, at han vil have nogle af dem. Som han skal til at plukke, hører han noget. “Så, nu kommer den Satans gamle hund !” hvisker han og render hen og vil...
Det var meget bøndernes skik i Skjern, at når de fæstede dem en pige, så de efter at få en, der holdt en god vægt og trippede småt, for når de skulde til Lundenæs at slå og bjærge engen, kunde sådanne piger træde mere ned i engen, end de kunde bære op, og derfor holdt man mest af dem. Det var sådan blød eng, og hoet skulde bæres op på fast land. Niels...
Der er en Præst fra Mesinge druknet der ude ved Dæmningen, en Gang han red til Sogne. Den Gang var Drigstrup Annex til Mesinge. Hesten kom udenfor det almindelige Vadested på Tårup Strand og kom i noget Bløde. Så faldt den, og Præsten kom af den og kunde ikke redde sig. Det var om Efteråret, så vidt jeg husker, og det skulde være gået for sig ovre ved...
En jomfru gjente hendes stude ud en nat, og hvor de lå om morgenen, vilde hun bygge en kirke. De lå sådan i et bløde, men så byggede hun kirken et stykke vest for. Den kaldes Lundø kirke. Hun byggede en gård norden for byen. Men denne er nu ikke på sin gamle plads, for man har kunnet se kjælderne og hullerne, hvor gården har ligget. ane kirstine refsgård,...
Rødding Salling
I Sortensvend på Foerlev mark er der for mange år siden sunken to drenge, som gik for langt ud på den bløde jord ved siden af hullet. Man fortæller, at hullet kræver menneskeliv for hvert 100 år, fordi det er forbandet. chr. r.
Ormitslev Vemmelev sogn
Ved Vedø har der forhen været en kirke, som siden blev flyttet til Koed og derefter til Marri Malene. Mens den gamle kirke stod ved Vedø, skulde pigerne på gården en dag til at vaske, og alterklædet skulde med i vask, men det var blevet glemt oppe i kirken, og det var først om aftenen før, de kom i tanker om det. Nu skulde det hentes for at lægges i blød...
Fjellerup Nørre herred
Der tjente en karl ved Jens Madsen i Hundelev, o han så ikke ud til at være rigtig sløv. Han skulde gå og pass kreaturerne om efteråret i kjæret, og da han kom hjem med dem om aftenen, så manglede der en ko. Hans husbond spørgei ham så efter, hvor den rode ko var bleven -if. Ja, hun var gået i bløde i en vældgunge, “og den gang a kom til hende så trykte...
Jens Olesen boede på præstens mark i Norup, og hans kones næse gav sig så grov til at bløde en dag. Hun bed Ane Sofie. Så tog manden en hest at ride på op til Jens Kusk. Han var ikke hjemme, men nede i Hård kjær at slå græs, det er sønden for Norup. Ja, han tog straks der ned til ham, og Jens Kusk fulgte med ham op i skoven, og der borede han et hul i et...
Præstbo ved Tarum
Mod vorter. Man tager en pind ogskjærer enknæpping for hver vorte, man har. Dernæst skjæres en lille flænge i kver vorte, så de kommer til at bløde, kommer blodet i knæppingerne og kaster pinden i en brønd. Men brønden må være så nær ved huset, at man kan være under tag, når pinden plasker i vandet. Man kan også kaste pinden i en grav på kirkegården. Nik....
Sofie Amalie Lindenoiv var en datterdatter af Kristian IV. og blev gift med friherre Klavs Då til Dåsholm, som blev ombygget og efter hende fik navnet Lindenborg. Dette ægteskab blev ikke lykkeligt, ti fruen var af en meget slet og udsvævende karakter, og hun lagde sig efter fremmede mandfolk, navnlig en kapellan i Blendstrup, og Klavs Då var måske i...
At dølge blod. Longinus tog sin pil og stak Kristus i sin side, sá sandt skal dette blod ikke mere bløde. Fra en gammel håndskreven bog i Hjulby ved Nyborg, som ejedes af en gammel smed. L. Andersen, Jelling.
da-etk-ds_07_0_01527
Et sjette brudstykke af en Cyprianus. At se forunderlige ting. Tag Argenturaorium og kom det i en reen linned klud og skriv på pergament med ulveblod: + Ada + A Ba ebe + + Tanat do + Zoncha Agola + Za Boba + Den, som bærer disse ord bos sig, bliver æret af alle, den, som bærer disse ord, får, hvad han bederom, og holder han den for en en lås, oplukkes den...
da-etk-ds_06_0_00213
En mand, som boer i Rusted og er gift, han havde en karl, som havde tjent ham i flere år, for det var en ordenlig karl, og han havde god tillid til ham. Men der gik rygter om, at karlen og konen havde venskab for hinanden, dog vidste ingen det til nogen fuldkommenhed, og manden heller ikke. En dag ser manden, te karlen sliber øgsen i gården og sætter den...
Glenstrup ved Hobro
I Tim kirke hænger en stor klokke, som har en særdeles yndig klang og kan høres langt bort. Sagnet fortæller, at Peder Gyldenstjærne, der ejede Timgård og Vestervig på én gang, har stjålet klokken ovre i Skåne. Der hængte i et tårn to store klokker, og deraf vilde Gyldenstjærne have den ene til Tim og den anden til Vestervig kirke; men han vidste ikke,...
I Nørre Bork var en Kone, der havde Ord for at kunne hegse. En Nabokone til hende blev så grov syg og kunde ikke en Gang trække i hendes egne Klæder. Så kom de i Tanker om at søge Råd oppe i Give. De kjørte hende i Sengeklæder derop, men hun sad i Agestolen hjem, så dygtig var hun bleven. Manden der sagde til hende: »Når du kommer nu hjem, så vil der...
I et meget knapt foderår var de gårde, der havde en dygtig nisse, godt farne, ti disse små, men stærke puslinger var rigtig 'gode til at bjærge til den mand, hvor de havde taget ophold, og således havde Herningsholm og Gjellerup præstegård hver en ret god uisse. De stjal en nat fra hverandre en god dragt foder, hvormed de modtes på engen mellem...
Der er noget eng vesten for Borum. Det kaldes for resten søen og har også været sø, da man kan stikke en lægte langt ned i mudderet. Der ude midt i det bløde er en fast grund, aldeles hård og fast og med en stor kreds af forskjellige rækker af egepæle uden for, der er nedrammede uden nogen rigtig orden, men med visse mellemrum, som om det kunde have været...
Der skal være en stor Mose ude i tysk Holsten, der, sagde de, skulde gå Skidteri. Det var i Nærheden af Legeberg. En By hed Nordorf og en anden hed Høvesled, og det var nok der imellem, Mosen var. Der skulde en Gang en grumme Kjæltring have kjørt i Bløde og bleven øde. En Ordonnants gik der tværs over, for det var snart ikke uden den halve Vej. Han blev...
Der fortælles det samme om Tvilum Kirkes Bygning som om så mange andre Kirker. Der blev drevet to Kalve ud, som var bundne sammen, og de gik i Bløde nede i en Eng ved Gudenå. Det ligger så lavt, og de drukner også der Ligene på Kirkegården. Tvilum S., Gjern H.
Lav a var en stor dreng på en 16 år, tjente a på Tcklahorg sammen med en anden dreng af samme alder, og han sagde, at han kunde stille blod og løbske heste. Hau kaldte dem sempelfikunster og sagde, han havde lært dem af en gammel røgter på gården. Vi var en dag nede i et kjær ved enden af agrene, og der var tre karle til at plove på de agre. Så vilde den...
Nørre-Bindslev Vendsyssel
172