Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Den blå jomfru var på rundetårn, og der stod min fader vagt for hende. Trådte man på det første trin, smilte hun, på det andet slog hun armene ud, og på det tredje slog hun dem sammen og knuste synderen. Mette M. Kristensd., Grønbæk.
På Risgård ejendom norden for byen er en bakke, der kaldes Hornbjærg (Howenbjærg). Det var den gang, da Sjørup, som ligger her nede, var i én gård og som en bitte herregård. Så kommer der 12 mand selve juleaften, og de havde hver en sabel ved siden. Folkene bliver jo straks kloge på, dether var ikke godt. De bød dem til bords, men så klager konen sig ved,...
En mand i Stistrup, som de kaldte "den bitte mand", havde et blablommet og. og det havde herren på Gitnderupgård magen til. Så vilde han have det og bod ham garden til selveje for den hest, men han svarede nej, han vilde ikke kjøbe sig udgifter til, og han vilde beholde hans blå øg. Han var nu også en velhavende mand og havde intet trælhove eller dagligt...
Mændene brugte blot deres støvler og den blå uldhat og bla kofte, når de skulde til alters eller til offers. Dette tøj var ensfarvet. Den grå kofte tog de til kjøbstad med og til gilder, og så gik de i skindbugser og træsko. Disse bugser var sværtede eller hjemmefarvede i blåtræ og vitriol, men det smittede, så huden blev sort af det. Den blå hat m. m....
A kom fra Orynderup og gik forbi Åsted kirke en efterårsaften. Osten for kirken kom der et lys skridende hen ad vejen imod mig, det var eu 3 kvarter hojt og med blå flamme, omtrent som en fakkel, og så et godt kvarter bredt. A var i tanker om at ville have gået ind på marken fra vejen, men blev dog ved, og det korn så forbi mig og gik midt ad vejen, mens...
På Ostergård i Salling er der et kammer, som kaldes det blå kammer, og derfra skal man jævnlig ved midnatstid kunne hore gjennemtrængende skrig. Her boede en gang en gruelig streng herremand, som havde en datter, der var bleven kjæreste med en skovfoged eller skytte på gården. Det fik herren at vide, og han lod uden videre skytten skyde og datteren sætte...
Ser man nytarsnv gjennem vinduet, skal man Blå meget lertøj itu i det ar. Herning. Jørg. H,
På Herningsholm var der en gang en nissekonge. (»Var det ikke en herremand ?» »Nej, det var en nissekonge, det var i den tid, der var nissekonger i landet.«) Nå, denne nissekonges datter hlev kjæreste med en fattig karl, men da kongen fik dette at vide, blev karlen jaget bort, og datteren sat op i et tårnkammer for at sultes ihjel. Karlen kom om natten...
For en snes år siden boede der i Vang i SonderNissum en gammel kone, hun vilde en dag gå ud i Husby /ditter med noget mad til en syg kone, som boede der ude. Da hun så gik hjem ad, kom hun gjennem en blåbærslette, hvor hun lagde sig og sankede blåbær i sin kande, som hun havde haft maden i. Da hun havde ligget et lille stod, tyktes hun tydelig at kunne...
Ved mølledæmningen vest for Kjærgård skal der ride en ridder med sine jagthunde. Den gloende ild står ud af halsen på dem. Man har set ham ved den blå låge, som er ved den vestre side af skoven ud ved Darum-vejen. p. chr. pedersen, frøsiccard.
Gamle-Hans har mange gange set dværgene på Øland ved Hvolgård. De var omtrent 2 alen høje og gik i lange blå kofter, havde røde luer på hovedet, og hver middag så han, hvordan deres bleg skinnede i solen. Han lå som hyrde i en fjerdingvejs afstand, men så snart han kom nærmere, forsvandt det hele. Nik. Christensen.
En gang gik de Sarringer og de Dallernpper til Kalbygård og skulde gjore hovning. Da de gik hjem om aftenen, kom de til et vad, og så klagede de dem for at komme der over. Det kaldtes Langvad. Så gik der et løst bæst ved den anden side. Det vilde de ride over på, for det var tåligt nok. Nu satte der sig én op, og så kunde der godt sidde én bag ved. Til...
På den vestligste gård i Svendstrup, Brede sogn, var konen en sondag formiddag ene hjemme. Som hiui stod for skorstenen ved maden, kom pludselig en lille bitte kone hen til hende rned gyldenstykkeshue, sort skjørt, blåt forklæde og rødt livstykke. "Jeg vil bede jer låne mig en saks at tilskjære min datters brudeklædning med" o. s. v. Da toget drog gjennem...
Da min bedstefaders hus for omtr. 35 år siden brændte, trostede en tommermand min bedstemoder med, at det skulde brænde, om de aldrig havde været så forsigtige. Da han nemlig arbejdede hos dem, mens det blev bygget, sprang gnister flere gauge ud fra oksen, hvilket var et sikkert kjendetegn på, at huset skulde brænde. Lignende tilfælde var indtruffet hos...
På den vestlige fløj af borggården til Ulsund i Nes står bogstaverne P. H. der betyder Peder Harpøt, og på den østlige står A. T., der betyder Ane Tange. Det viser altså, at den nuværende borggård er bygget af Peder Harpøt. Da Svenskerne var her, brændte de garden af. *) Og som de sagde læ noget i med den anden kone. Familien boede så i den østre fløj af...
Der var en mand inde i Bjerre herred, der skulde kysse den blå jomfru, han hed Lyhne. Han havde en stor gård og havde gjort kanaljestreger, det var nærmest falsk gjæld. Apparatet blev stillet op, men så trådte han op på det andet trin, og da spændte hun armene og øjnene på ham. I det han nu stod på brædtet, og hun skulde have været ved at slå hovedet af...
Karen Bodker fortæller: Den gang jeg var barn og var hjemme i Bruser up, så var jeg og mine brodre ude at forsyne kreaturerne. Drengene vandede kvæget, meu så vilde de ikke flytte fårene, det skulde jeg. Jeg gik så også hen til dem og begyndte at flytte dem, men lige med et kom der et pust op af jorden lige ved det ene lam, så det faldt, og der stod en...
Stiftamtmand Thygesen på Matrnp begik det bedrageri, at han forte en skibsladning tommer fra Kjøbenhavn her over til Horsens og deraf lod opfore den store hovlade på Matrap. Det var kongens tommer, han tog, og så blev han dømt til at kysse den blå jomfru. Hans kone fulgte ham til skibet i Horsens, da han skulde over for at do. Han er sat ned i begravelsen...
Min moder kom ud fra denne her gård med 5 daler i arv efter fader og moder og 2 brødre. Hun drømte nok ikke den gang, te a igjen skulde få gården. I hendes faders tid var det så armt her, te de kunde ikke spise af én gang, for de havde ikke skeer nok. Det var fæste til Uulsend (o: Ulvsund). Det var sjælden, at en mand her havde en blå kjole. De gik i...
En mand, der boede i Scanjolk, kom en gang i trætte med Lismette i Skibsted om en navr (et bor), som de havde til fælles, ilanden, der var hjulmand, brugte den til at bore hul i hjulene med. >Do skal bra et drell mæ, bette!« sagde heksen endelig. Disse ord optog manden som en trusel, og det viste sig snart, at han havde gjættet rigtig. Nogle dage efter...
