Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Det hændte en gang om høsten, at Bustrup drenge mældte dem hos manden og sagde, at de ikke turde være ved studene om natten, for det spøgede da så forskrækkeligt ved Bustrup Vestethøj. Peder Skov fik så bud, først til en mand i VesterLem, der hed Søren Le, om han ikke kunde opdage dether spøgelse. Rygtet fortalte nemlig, at det var en gammel Bustrup ejer,...
En ung bondepige har til højtid sit hår skilt i midten og kjæmmet lidt ned ad mod kinden og strøget op bag ørerne, hvor det er flættet i to piske. Disse bliver hæftede op i nakken med hårnåle. Hun bærer over håret en kappe med en ganske lille rund puld og et lille forstykke. Til kappen er der hæitet to pibede skjæghatte (vinger), der er tre til fire alen...
Der var en karl, hvor jeg tjente i Hvilested, Fredsted, Starup, han skulde en dag ud på Osteriodden at gjærde. Men der ude løb næsten alle tider en hare, og den vilde ikke vige for noget menneske. En anden karl havde skudt efter den med sølv, og det var kjendt endnu, for benet, der havde været i stykker, var blåt. Lav nu karlen gik og gjærdedo, kom haren...
For nogle år siden havde en mand i Rijrby ved Kalundborg indmuret i sit hus et par fra et indstrandet skibsvrag kjobte kahytsvinduer. Igjennem dem kunde man ved aften- og nattetid udvendig fra, om end det var ganske mørkt i værelset, se en mængde små, blå lys brænde under bilæggerovnen. Gjort opmærksom herpå blev manden i hoj grad foruroliget og kom...
Der var en kone, som altid gik så aparte klædt. Når hun gik i kirke, havde hun blandt andet tre sløjfer på med forskjellige kulører. De skulde være for troen, håbet og kjærligheden.
Chr. Fischer på Allinggård skrev til kongen, at hvis han trængte til penge, så vilde han sende ham nogle. Derover blev kongen så fornærmet, at han dømte ham til at kysse den blå jomfru. Han flygtede så bort ved nattetid, og der kom en stud i hans kiste. En gammel mand, der boede i et hus tæt ved gården, vidste nok noget om det. De sagde også, at flere...
Der skal for mange år siden være set en blå soldat, som kom ridende over en mands mark i min fødeby (Hurup, Løgumkloster) og råbte: «Fort, fort, der konig ist abgeschlagenU Da de danske i 1848 var slagne ved Slesvig, kom dragonerne på tilbagetoget gjennem vor egn og lå over en dag i T. Derfra blev en dragon sendt til vor by med ordre, at der skulde...
En kone i Kjærtemincle kunde i lang tid ikke få smør. Da fik hun det råd, at hun en søndag uuder gudstjenesten skulde sætte en potte med fløde over ilden at koge, og lukke vel alle vinduer og døre og sætte alle kroge på, så skulde det nok vise sig, hvem der var heksen. Som sagt så gjort. Da fløden nu begyndte at koge, blev der banket stærkt på døren, men...
På Søndervang levede i Frederik den sjettes dage en ritmester ved navn Brokdorff. En gang, da sognemændene var samlede på Søndervang, takserede de gården til 30,000 rigsdaler. Dette syntes Brokdorff var for meget, og han tilbod dem gården til den pris; han gjorde naturligvis ikke regning på, at de kunde komme i tanker om at tage ham på ordet. Da han havde...
Når en bryllupsmand bliver udsendt, er han udrustet med hvide bukser, blå trøje og hat, en buket på brystet og en knaldepisk, hvis skaft omtrent er en alen lang. På dette er en ring, hvori er bunden en lang rød silkesløjfe. Han er til hest og rider fra gård til gård. Han forsommer ikke at slå et knald hvert sted, opsøger så husets folk og beder dem komme...
Søren Jensens farbroder gik en aften gjennem skoven fra Bæk til Kohnab, hvor der går tre hvide kvinder, som har brændt et barn. Ved en vandpyt tæt ved siden af stien kom han til dem og hilste "goj-awten!" Så skød en af dem til ham, og lian tabte bevidstheden, som kom først tilbage, da han var ude ved den søndre ende af skoven. Siden var han ikke rigtig...
Tøserne havde deres hår klippet af runden om, men de gamle havde til hverdagsbrug en bitte sort puld bag på hovedet. Til stads havde de en bitte hvid snip på hovedet. og hååghatte, der stod op ved ørerne, og så havde de guldgallonsluer underneden, men de fattigere gik med de sorte luer underneden. Ja, der var også nogle med indvirket solvtråd. Så havde...
Da Tyskerne kom til Als, var de en dag ude på marken at exercere. Der gik en dreng og passede svin, og han kaldte hans hund Vrangel. En tid efter hørte officeren en anden dreng også kalde sin hund Vrangel. Så går han hen til ham og spørger om, hvad hans hund hed. Drengen svarer: Han hedder Vrangel. Hedder da alle hunde her på øen således? Nææj,...
Om fæ får hastig ondt efter vand og bliver tykt. Tag et blåt klæde og bind om tungen og binde et lidet stykke at tungen. Der er eu forgiftig orm i vaud, kommer deu enten i folk eller fæ, da må det endelig do, derpå skal man kjende, at det rister og skjælver cg ikke kan stå. Da skal man lunke vand og straks slå i dennem, at de kan spi. Tag så en urt, som...
Når der skal et skib strande, står der en skygge for det. Står det stille med sine master, skal al ting blive reddet, men hvis de kan se en blå ildflamme over havet, lige efter at de har set skibet, så går det til grunde og slås i stykker. Anders Kristensen Istrup, Hedegårde, Ørum.
De Vroldere kom til kirke i Skanderup i lang blå eller blakket trøje og blå bugser; men de unge kom i deres hvide lange bugser og en kort mørkblå trøje med klare knapper samt blå vadmelsvest. De valkede selv vadmelet, da de ikke kunde evne at fly det til stampen. De fattige farvede det også selv. Peder Hjulmand, Tåstrup.
Der er mange forunderlige fortællinger om liglys, ligskarer o. s. v., som især har hjemme rundt omkring Nissum fjord, men naturligvis også andre steder. Jeg vil her fortælle et par fra fjorden. Ud for de såkaldte Osterenge findes der et dybt sted tæt under laud, som kaldes Rorsbuskene, og der har i næsten hundrede år været set et liglys. Mangfoldige skal...
Det første klædemon, den unge kone gjorde til manden den første vinter efter at de var komne sammen, var en sorrekjoll (sorgekjole), som brugtes ved begravelser og nåede nedenfor knæerne. I modsætning hertil var trojerne grumme korte. Når kvinderne havde gået med sort for en afdød i længere tid, tog de blåt på (blå hue, sløjfe, forklæde, forklæde) og...
Der var en herremand på Bonderup (Lerkenfeldt), der var en slem bondeplager. Så havde kongen faet nys om, at det var for galt med hans plagerier, og han forlangte, at sagen skulde undersøges. Bonderne fik ret, og han blev dømt til at skulle kysse den blå jomfru. Men så blev han syg og kunde ikke komme derover. Da de kom og skulde hente ham, erklærede...
Der var en præst, som lå for døden. Da ånden var af ham, kom en anden præst til at udtale sig om, at han var ikke værd, han skulde komme i kirkegården, han var ikke bedre værd, end han skulde puttes i et markskjel. Så traf det sig en aften, deu levende præst havde lagt sig lidt på sengen, at da kom der en anden én ind, og det var den døde. Han lagde en...
