Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ved den første legestue efter jul blev gadebassen udnævnt. Den gamle gadebasse og de gamle gadebassedrenge fik fat i ham, om han end havde forstukket sig, og loftede ham op over alle de andre, og fik sà en rød lue sat på ham, så enhver kunde se og vide, at han nu var gadebasse det næste år, for det var manden med den røde lue. Drengene blev ikke løftede...
En gammel kone, der boede vesten for Vissing, hun hed Mette Marie Bakkes, skulde ved en skiftesamling skrive sit navn i en protokol. Ja, nu kan a vel ikke længere skrive oidentlig, for nu er a 82 år, men a har sku da kunnet skrive en gang." Jo, skriv hun kuns," sagde fuldmægtigen, og så skrev hun uden videre sit navn. Peder Andersen Bjerregård,...
Brandstrup ved Viborg
Flere gjæster sad i et værtshus og nød nogle drikkevarer, og iblandt dem var der en spasmager, som gav værten det forslag, at når han kunde synge en vise, som værten kunde lide, så skulde han være fri for at betale. Det gik værten ind på. Så begynder han at synge den ene vise efter den anden, gi. bekjendte drikkeviser og andre viser. Men så snart han fik...
"Gå, når du bliver bøjet, og betal, nål du bliver krævet, det står du dig bedst ved." Sådan sagde de gamle. Peder A. Bjerregård, Braudstruji.
Brandstrup ved Viborg
Den unge greve på Prisenborg var med nogle andre på jagt. Så kom de til et hus i Voldby, og der gik han ind og vilde have noget at drikke. Hunden gjøede stærkt ad ham, og så kom konen, tog i armen af ham og gav ham et snur: Stå til side, herut Ståbi! hvor er han fra? Ja, han var fra Frisenborg. Da er det vel ikke jer, de kalder den unge greve. Jo, det...
En mand i Hvorslev, der hed Eskild, han kommer ind til præsten og vil have ham til at skrive ham et pas, for han vil rejse til Kjøbenhavn. Så siger præsten: Nå, så Eskild vil til Kjøbenhavn! Han svarer: Ja, med Guds hjælp, så vil a sæle Guj no te turen, fåer. Han havde nemlig familie der ovre og havde truet med det i mange år. Præsten siger så...
Gamle Søren Johnsen sagde: Nu kan a sku forstå, te den gamle spådom går i opfyldelse, sej. Hvad er det for en spådom? Der er spået, te Nørremose skulde komme helt hen til Randers, sej, og nu kjorer de torvene af den derhen. Ja, nu kan a forstå det, sej. I Nørremose og i Skavngårds mose begge i Vindum sogn, laves nu mange torv, som sendes til...
Brandstrup ved Viborg
De havde en stakkelsfjæl i Lerbjcenj, og hvor den var, skulde de give de omløbende tiggere en almisse. Dernæst flyede de den til deres nabo. De skulde også huse dem om natten, der kom så silde om aftenen, at de kunde ikke gà til næste by. Dem, der ikke kunde gå, skulde også befordres til næste by. I regelen var det på vugn, men Jens Kjællinghol trillede...
I Aldrup Skovhus boede en gammel mand, der havde nogle af de gamle indfriede papirspenge liggende. Hver morgen tog han en seddel frem, holdt den op og læste: På valuta . . . vexles denne seddel mod sølvmønt. Når det var læst, føjede han arrig til: Den konge, som vi nu har, det er Fanden far i mig en generalkjæltring, det siger a rent ud, og i det...
Svend Hjorde i Vissing var en meget dygtig og oplyst mand. Han kunde synge en tysk vise og skrive den op uden bogstaver, og alle undredes over hans klogskab. Et vers lod sådan: Das einer hint, un das eine her, un das is eine libuscher, libuscher, hint un her, snisserbang, kort un lang, unsre kønig, unsre kønig kort og lang. Forst tegnede han en...
Jeg kjørte en dag med Niels Hundepenge. Så gik der et fruentimmer forved os hen ad vejen. Niels siger: Om védu hvad, Peder, da er det en kjøn pige, sikken figur og gang". Da vi kom på siden af hende, var hun koparret og grim. Så siger han: Hør, min pige, var du lige så kjøn æfor, som du er æbag, så havde a lyst til at kysse dig". Ja, synes du det,"...
Brandstrup ved Viborg
Der var en doktor i Hammel, der hed Bredenfeld, han var doktor for Frisenborg og var en meget dygtig mand. En gang sendte grevinden bud efter ham. han skulde strags komme. Hun er min siel ikke så syg, der er mange her, der trænger hårdere end hun. Så kom hun selv og skubbede de andre patienter til side og gik ind uden videre. Da tog han sagte ved armen...
I Nygård ved Løjstrup, Lavrbjærg sogn, boede en mand, som kunde have betalt hele hans gjæld med to blågrå bæster, om han vilde have solgt dem, for den kulør var mere sjælden den gang end nu. Men han og konen blev enige om, at de vilde ikke sælge dem, for de var så stads kjorende. Så slog tiderne om, vel kom han ikke fra gården, men var siden så forknyt og...
Lacxt Varer, der var forpagter i Højbjærg Brohus, vilde gjærne fortælle om hans krigsbedrifter, når han havde fået en stor dram. Bjerregård, den gamle præstes søn i Hjermind, der boede i Højbjærg, havde sådan morskab af at hore på ham og vilde atter og atter have ham til at fortælle derom, endskjøndt han forhen havde fortalt det de utallige gange. Har...
Der var en hjorde i Vissing, de kaldte Svend Hjorde, hans fader havde også været hjorde. Men han var blot farehjorde, ikke fæhjorde. Disse sidste havde de jo, før marken blev byttet. Når han og hans kone i juletiden gik omkring, behovede de ikke at komme uden tre steder, inden de havde fuld fragt. De fik hvert sted en lille hvedekage og en rugsigtekage og...
Nu er der jo ikke nogle af deher besekræmmere, men i mine unge dage var der mange af dem. Nu skal a fortælle, hvorfor hundene var så slemme efter besekræmmerne. En kræmmer kom en aften til en kro og begjærte nattelogi. Så krævede han lammesteg ind til aftensmad. Der spiser han kjodet af, og hunden fik benene. Det var den godt tilfreds med. Men næste...
En gammel røgter i Hagenstrup mølle, der hed Jurgen, havde været soldat i århundredets begyndelse, og han havde nok også været med ved Sehestedt. Om det slag fortalte han således, og man kunde tydelig mærke, han selv troede det fuldt og fast. En eftermiddag sådan ved aftenstider blev vi omringede af en umådelig masse fjender. De lagde dem til ro om...
Der var en udmærket holk1) i Vissing med det bedste vand i verden. Vandet af den lob ud i landevejsgrøften, og det vilde vejvæsenet have afskaffet. Men de havde ingen andre steder at vise vandet hen, så murede de en beholder i cement så højt op, at det der blev stående. Det kunde nemlig ikke sætte vandet så højt. Peder Andersen Bjerregård, Brandstrup.
Drengene gik omkring, når de havde fanget en ørn eller en ræv, og sang for dørene for at få et par æg eller lidt fødevarer. De sang: Vi haver en ørn udi vor kåre, og den skal flyv1 til Skanderbåre, og der skal en tim' både last og skam, fordi den har stjålen jer gejslinger og lam. Peder A. Bjerregård, Brandstrup.
En soldat kommer frem for kapitainen, der holdt eftersyn med sit kompagnis undermundering. Så, idet han træder frem. siger kapitainen: Men end så den skjorte, du har på kroppen, hvordan er den? Den er hovsom, hr. kapitain. Hovsom! ni tungemål har jeg lært, og syv kan jeg tale, men hovsom, det véd jeg som han kunde bande ikke hvad er. Så...
