Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en mand i Fjand, der hed Niels Bjerre, han var synsk og kunde se ligskarer o. s. v. I en nabogård var der en gammel aftægtsmand, og hans ligskare havde han set, fortalte han; der skulde være ti vogne, og de havde alle sammen gråskimlede heste for. Så dode den gamle mand, og folkene i gården vilde ikke have mere end ni vogne til begravelsen og ikke...
Ulfborg
Ved opgangen til prækestolen i Ale kirke er ved selve korbuen indmuret en sten med følgende indskrift: Hand skal befale sine Engle om dig at bevare dig på alle dine Veye, de skulle bære dig på Hender, at du skalt iche må sche støde din Fod på en Steen. Psal XCI. Anno 1627 den II Julii fait hverlingen ned på dette sted offver edle og vvelbr. Mårten Pax til...
Tæt ved Bjerre by i Udbynedre sogn ligger der en stor bakke, hvis sydostlige hjørne indtil for nogle år siden gik tæt ned til gårdene, og haverne lå op ad skråningen. Nu er der taget af det hjørne til vejgrus. For ved lag fyrretyve år siden, havde de en hund til Kristen Lavstens, der gik løs, og den sidste månedstid før jul gik han hver aften op på bakken...
Om Høllet Sø, der ligger lige neden for Røverstue-Banken i Bjerre Skov, fortælles en Historie om en sunken Gård, der har ligget, hvor Søen nu er. Når en sad oppe i Grantoppene og så ned i Vandet, kunde en på Bunden se Stolperne af den. Gården i Dallerup Sø hed Søgård. Lærer M. Lauritsen. NVbsager. Rårup S., Bjærge H.; Tyrsted S., Hatting H.
Der siges, at der skal ligge en mø begraven udi Mørke skov, kaldes den vænne mø, og haver der været folk og gravet på samme sted, hvilke derover er underlig komne fra sindet. Risseberre s., Bjerre og Nørre-Asbo herred. Præsteberetu. t. Ole Worm.
I Bjerre bakke har der også været bjærgfolk, min mosters første mands søster så dem som lille pige, når de om aftenen løb og legede mellem børnene på gaden, de så ud som små drenge med røde huer på. Når nogen af børnene faldt, slog de et bredt grimt grin op, men hun hørte ingen lyd. Det er også hændet i hendes fødegård, at lys og andre ting har været...
Når Wolle Golld fra Bjerre herred kom til Thomas Pedersens gård i Gårslev, hvor de havde en streng hund, så skulde den aldrig kny ad ham. Han måtte have kunnet noget. Vilhelm Udesen, Ammidsbøl.
Der var en klog mand i Bjerre, der kaldtes Jørgen Bilidt, han boede tæt ved kroen. De søgte altid til ham, når deres køer slog mælken af, og de ikke kunde kjærne smør. Så var deten gårdmand i samme sogn, og han havde en ko, som lige med ét holdt op med at give mælk og æde, og konen var da sikker på, at den var forhekset. Hun vilde så have Bilidt hentet,...
Udi Toreskov haver været en gammel idololatria om st. Thora, som er munkenes optænkte digt, hvorom ingen bevislig grund er at erfare. torekov, bjerre og nørre-asbo herr. Præsteindb. Ole Worm.
da-etk-ds_03_0_00406
Udi Gråmandstorpe sogn udi Nørre-Asbo herred haver boet tvende adelspersoner udi gamle dage: den ene ved navn Gråsvend eller Svend Grå, den auden hr. Thule Vognsen. Den første, som var Gråsvend, boede udi Gråmandstorp, udaf hvilken sognet og byen haver sit navn, at den kaldes Gråmandstorp. Den anden, hr. Thule Vognsen, boede udi Biersgård, som velb....
Der var en mand inde i Bjerre herred, der skulde kysse den blå jomfru, han hed Lyhne. Han havde en stor gård og havde gjort kanaljestreger, det var nærmest falsk gjæld. Apparatet blev stillet op, men så trådte han op på det andet trin, og da spændte hun armene og øjnene på ham. I det han nu stod på brædtet, og hun skulde have været ved at slå hovedet af...
Der var en klog mand inde fra Bjerre Herred, han kunde dølge hunde. Søren Andersen i Gårslev by havde to store hunde, og så såre den kloge mand kom i gården, knøg do ind i deres hul Og tej Stille. Anders Udesen.
I den vestre side af Kirkeskoven, Bjerre sogn, er der en krog med gamle egetræer og ellekrat og anden underskov. Denne krog kaldes Djævclskrogen, og her er meget mørkt og skummelt, og i min barndom turde mange ikke vove sig herind, da de let blev vildfarende og forplumrede i hovedet. lærer hansen.
Der er så tit her i egnen fortalt om en herremand, der har gået igjen, somme siger, at det'var på Palsgård, og andre siger, at det var på Jensgård, begge gårde er i Bjerre herred, og der er en mils vej imellem dem. Herremanden, som gik igjen, kom til gården hver aften ved solnedgang på en hovedløs hest og gik ned på hans kontor - igjennem nøglehullet...
En lindorm skal have haft sit leje under den store flade sten, der ligger udenfor den tilmurede søndre dor i Bjerre kirke, anneks til Ørslev. Opfødte tyr o. s. v. Lærer Hansen.
En kone i Bjerre sagde: Ja, vore born de var nu ellers ikke overtroiske, men en aften, da Kristen havde været inde i byen, kom ban hjem og sagde: «Jeg kan ikke forstå, hvad det var, der kom forbi mig ved enden af Kræn Brates, det var ligesom en hvid skikkelse, der skred over vejen og blev henne ved deres kålgårdsdige; jeg sprang lien for at se efter det,...
Linde
Der var en gammel Mand på Turø, de kaldte Per Bjerre. Han havde en Sønnesøn, sådan en lille Dreng, der skulde ligge hos ham om Natten. Så fortalte Drengen til Moderen, at der kom så mange hvide Jomfruer op på Gulvet og dandsede for dem om Natten, og det kunde hans Bedstefader få dem til. Hun fortalte det så til min Moder. »Så er det jo en Troldmand,«...
Jerusalems skomager kan ikke hvile sig uden én gang om året, og det er på en plov, hvissom han kan finde én at sætte sig på en julenat. Andre tider i hele året må han ikke hvile, derfor har folk plejet at tage deres, plove i hus for jul, fordi de ikke kunde lide, at han skulde sætte sig på dem. Nogle har påstået, at de har set ham den nat, og hans klæder...
En mand i Bjerre herred havde et lille barn, og derfor var han grumme ræd for bjærgfolkene. Han gik i angst hver dag for, at de skulde komme og liste dem ind og forbytte det, De vil jo gjærne have andre folks børn, for det de bliver meget større end deres egne. Eu aften, som de sad ved bordet og havde lyset tændt, horte de, at døreu gik både op og i, men...
