Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En mand havde været til kroes en efterårsaften og gik hjem efter. Så gik der et gammelt bæst æfor ved ham. Han råbte da til det: «Kan du ikke bie lidt, vi kunde følges ad?» Bæstet svarede naturligvis ikke, men det gik dog lidt mere sagte. «Da var det vel, du kunde give dig stunder, at du kunde være mig behjælpelig, a har meget at bære. Det er slemt...
I Alsbjcerg bakker er der en top, der hedder Stinnekold. Der var to mænd, der havde hørt, at der skulde stå en ork, og den vilde de kaste efter. Så kom de også til den, og den gang de tik den til den øverste kant af jorden, sagde den ene: "Nu skal du sku bie!" Men så beholdt han kun håndfanget af ørken. Kristen Kjeldsen, Ullerup.
En tre mænd ude fra Nevad i Lindeballe havde været ude at svire, og ved de kom gjennem Smidstrup, siger den ene: »Lad os nu vælte æ Kuskes torvestak, nu er folkene i seng, og så véd han ikke, hvem der har gjort det.« Så stod de af vognen og væltede den. Meu da de kom hjem, kunde den ene ikke pisse, det var jo ham, der havde skyld i det, og han kunde knap...
På Ubjærg Hede er der en Høj, som kaldes Sortehøj. Der var nogle, som grov i den, og så stødte de på en Masse Hugorme, der ligesom vrøvlede op og lagde dem ovenpå hinanden. En af Folkene bandte på, at han vilde bie, til den hvide Hugorm kom, men de andre rendte strags. Omsider blev det også ham for broget, og så rendte han med og fik ingen Konge at se....
På Hindo i Stadil fjord boede en mand, der ellers sad vel i det, men et år i en stræng vinter slap foderet op, og manden var så bedrovet over den ting. Han sad en dag ved bordet og klagede sig, da lod en underlig rost tæt ved: «Jeg skal nok hjælpe dig.» De så og så, men der var ikke et menneske at se. Manden biede nu et par dage, og køerne trivedes vel,...
Krogpilekatten, så kaldet efter en krog eller et knæ, som var på et gjærde, hvorpå der stod en pil, der løb fra Ry by til præstemarken i Kirkehelsinge, var en ualmindelig stor hvid kat med store røde gloende øjne, man næppe kunde tåle at se på. For denne kat, som havde sin plads ved Krogpilen, var næsten alle bange. Når man så katten sidde lallende, var...
Tæt ved Bjerre by i Udbynedre sogn ligger der en stor bakke, hvis sydostlige hjørne indtil for nogle år siden gik tæt ned til gårdene, og haverne lå op ad skråningen. Nu er der taget af det hjørne til vejgrus. For ved lag fyrretyve år siden, havde de en hund til Kristen Lavstens, der gik løs, og den sidste månedstid før jul gik han hver aften op på bakken...
Ved Stenildmosegård var en mose, de kalder Kirkemose, og den stod frossen, for det var om vinterdage. Nogle piger var ovre at karte på gården, og da der den gang ingen bro var lagt over åen, skulde de rides hjem om aftenen. Manden sad på en hest, og en pige ved ham, og en anden pige kom ene op på et andet øg, for hun var en villere rytter. Den gang de kom...
De havde smidt kirkenøglen væk til Vodder kirke, og det blev opdaget løverdag aften. Nu var degnen så bieløs, og han kunde ikke bie til om morgenen, han vilde absolut have kirkedøren lukket op den samme aften. Så skulde der én gå ind ad et vindue og lukke op indefra. Da han så var kommen ind, råber degnen ind til ham: Er du ikke ræd, Martinus? Han...
To søstre boede i samme hus i Nørbeg. Den ene var gift, og hendes mand hed Svend. Søsteren sad hos dem og kaldtes Bodil Pinds. Svend hængte sig ved en hanebjælke, og så var der ingen ting at mærke i fem år efter. Da var i den mellemtid hans enke også død, og nu sad Bodil Pinds ene i huset. Da kom der en flue at besøge hende, og den forstyrrede hendes ro...
Begravelserne var her så store, at halve sognet var budt med, når det var af de folk, der regnedes for noget. Da min kones fader i Ørskov blev begravet, var de første vogne ved kirken, da de sidste kjørte af gården, og det var foruden alle dem, der gik. Afstanden var halvanden fjerdingvej. Til det selskab var indbudt Havnstrup, Foenvad, Helstrup,...
Jørgen Abraham, der boede i Bjærgynosekjær, hans kone hun løb med æ gule rakker, der også boede i Horne, og de var længe henne. Endelig kom hun igjen. Så sagde folk til ham: Var du fornøjet med det, te din kone sådan løb med æ gule rakker? Han svarer: Å, Gud læ Soten tornes i ham. den lille gule med æ kannd. han ku ha læt mi kjælling wann. I forårets...
Niels Andersen i Linde skulde en nat for nogle år siden kjøre jordemoderen hjem til Harridslev. Han biede så længe, inden han kom igjen, at de forundrede dem svært over det der hjemme, og til sidst blev de næsten bange for, at han var kommen til skade, for de kunde da nok vide, at da han kjørte i det ærende og ved den tid, så blev han ikke opholdt hverken...
Ude i Bording er en stor bondegård, som kaldes Nørlund. Her var en gang en mand, som hed Lundum, som var så dan en forskrækkelig ugudelig krop. Da han skulde til at dø, lovede han, at han sådan skulde spøge for dem, når han var kommen herfra. Da han var død og begravet, blev der også sådant et spektakkel på gården, at de næsten ikke kunde være der for...
300: Det var i en stor skov henne ad ved Århus, der kaldes Norring skov, der lå et skovfogedhus, og så en aften, konen var ene hjemme, det var sådan lige i plasningen, da kommer der et spøgelse eller sådan en indretning eerind, og den så jo så forfærdelig ud uden om snart ligesom en ko ; der var to horn oven i hovedet, og imeld dem var der et bitte lys...
Når man følger vejen fra Fårupgård vester på hen imod Norup, kommer man over den gamle landevej, der fører fra Harresø gjennem Bræsten. Den vej stikker igjennem en dal, man ser til venstre, som hedder Savsdal. Nede i dalen havde der i mange tider gået en jomfru, men så en gang fik man Balle præst til at mane hende. Han befalede kusken, da de kom der til,...
Jørgen Kiel var Bedstekarl i Selstrup, og han var nu alle Tidens så godt lidt af Pigerne, hvor han var. Husjomfruen der i Selstrup hun gjorde også ud af ham, og hun kom så tit til ham med et og andet, som han måtte hjælpe hende med. Så var det en Eftermiddag, han var inde at spise hans Meldmad, da kom hun hen til ham og klagede hendes Nød, det var da rent...
A var i Lære i Nibe ved en Farbroder, a havde der, og så var det lige en tre Dage før Juleaften, da siger a til ham, den Gang a gik af Værkstedet om Aftenen, og vi skulde gå hen og spise vor Nætter: »A troer, a vil hjem i Aften og se til mine Forældre i Sønderholm.« Nu var det sådan Ruskregnvejr, og lidt mørkt var det. »Det er ikke værd,« siger han, »for...
På Sinding Østergård tjente en karl, som havde den vane at sige: Panden ride mig, og så gik han og pralede af, at han ikke var bange for Fanden selv. Da traf det sig en aften, at han på vejen foran sig så en mand gå, og han råbte da til ham, at han skulde bie ham, de kunde følges ad. Men manden foran blev ved at gå. Karlen råbte flere gange, og til sidst...
En mand fra Nielstrup havde tinget hans ligkiste af en snedker, mens han var levende. Snedkeren var fra en anden by. Da han så fik kisten færdig, træffer netop en mand at komme kjørende derom, som han var godt kjendt med. Han gik så ud og vilde snakke med ham, og han spørger ham jo, hvor han vil til at hen. Ja, han skulde da til at til Nielstrup. Du...
