Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Til vinterfornøjeiserne her på Helnæs hørte sælhundefangst og skruttehugning, samt ålestangning. Alle tre idrætter dreves på is. Man søgte efter sælhundenes åndehuller, og når den kom frem, så stak man den med en harpun, hvortil der var fæstet en lang line. Nu er sælhundenes antal aftaget, og kun er. enkelt af de nulevende gamle har været med til en sådan...
Nogle agerbrugsregler om kornets såning og høstning m. m. a. Arbejde sig træt. æde sig mæt og sove sig let, det går bedst. P. K. Madsen. b. Mellem jul og faste bliver mindre at bide og kaste. Lærer H. c. Når skoven er grøn, er flynderen skjøn. e. T. Kr. d. Nar viben slar bowt, må bonden så hans towt. H. Th. Nybo, V.-Assels. e. På sæderugen ser man til æ...
Vi fiskede med glib. Den var trekantet og med den ene flade side vist fremad. De andre to sider var der fastgjort garn pa, den forreste derimod fri. Vi skod dette redskab foran os, vadende i vandet og trækkende en båd efter os. Pa den forreste flade side var fastgjort en stok. som forneden var tveget. Nar det så gav et lille stod i gliben, kunde vi...
Lindknud kirke har fået navn efter en lindorm, der gik og åd de dode af gravene og var så forfærdelig stor, at folk ikke kunde komme ad kirken for den. Den lå oppe på loftetog var en forfærdelig prygl, som de ikke kunde komme af med, og skyde den kunde de heller ikke. Så blev der lært dem det råd, at de skulde dræje en tyrekalv op i tre år, og den skulde...
En sondag kjørte en præst til sin annekskirke for at prædike. Som han kom ind i en skov, som han skulde igjennem for at komme til kirken, så han en flok snoge vrimle på vejen foran hestene. «Holdt!» råbte han da til sin kusk Per, «spring af vognen, og tag mig den store snog med det hvide hoved, som du ser der midt i flokken.* Per sprang af og vilde tage...
Har et hoved fået kvolster, så bliver det så stort æbag ved æ bør, og øjuene rinder sådan på det. Så skal man bide et lille stykke af enden af kreaturets tunge. For ikke at røre ved tungen selv, lægger man et lille stykke linued klud om tungen og bider da med det skarpe af sine tænder. Som dreng har a bidt enden af én. Nogle mener, at det er Mariehøns, de...
Horer man gjogen fastende, doer man, inden året er omme, medmindre man straks kan komme til at bide i et træ, ti så doer dette i stedet for. X. P. O.
Man må aldrig spise i et fattigt barns eller i en hunds nærværelse uden at give dem noget, ti ellers bløder deres hjærter. Nis Callesen.
I Flarup var der en hest, som ulven havde bidt, og den har a set, den bar mærke af det på sit ene ben alle dage, og den hest blev aldrig kaldt andet end ulven. Min moder har set selve ulven. Hendes moder holdt hende op på armen og sagde: Der kan du se, den løber henne. En spillemand, der skulde have været henne at spille til legestue, gik vild og...
Klavs Klinkbys Gård i Bogense er en gammel Gård, der har et meget stort Gårdsrum og siges at være bygget af Svenskerne. De havde nemlig bidt sig fast der og tænkte på at blive for bestandig. Om Højtidsaftener kommer der kjørende en Vogn med 4 Heste for op for Døren, og når Folkene så kommer ud for at se efter, så er der ingen Ting. En Pige, der tjente...
Drigstrup Fyen
16S. Folk var så bange for den rode trøje, at de enten gjorde den højre hånds pegefinger, aftrækkerfingeren, ubrugelig eller trak én eller to fortænder ud for at være uduelig til at bide patronpapiret i stykker. Der var den gang mange frifolk: alle kjøbstadfodte, alle embedsmænds sønner, herremænds, præsters og læreres sønner, og var en gårdmand 60 år,...
Ramten ved Grenå
Om Funder kirke skal der i sin tid have været en lindorm, der var så lang, at den næsten kunde omslynge hele kirken. Folk så med skræk, hvor stærkt den voksede, ti efter ældgammel spådom vilde den vælte kirken, så snart den blev så stor, at den kunde bide sig selv i halen. I denne nød henvendte beboerne sig til en gammel klog mand, som gav dem råd: Den...
Skophuset kaldes en gård i Sunds sogn. Den kar vistnok altid været beboet af bønderfolk, og er det da også endnu. For mange år siden kom der en juleaften tolv vildt udseende karle til Skophuset. De sagde til manden, at de havde i sinde at spise julenadver hos ham, og at han derfor måtte dække bordet med det bedste, han havde, af spise og drikke, og...
Der var en kone, der gik omkring og tiggede noget pølse i slagtetiden, da er folk jo ikke sa knappe med en pølse til et fattigt menneske. Men det var mest smalpølser, hun fik. Så havde hun en aften hendes forklæde for det meste fuldt af pølser og vil så gå ud fra den sidste gård og hjem; nu var alting hørt over for den dag. Men da hun kommer ud til...
Så længe der er en ordentlig kone på Astrup, kau lindormen ikke komme til at bide sig i halen .... Norgård brænder, og Astrup og Eskjær synker. Jebjærg hojskole.
At læse jor edder. Hyrden sad ved højen og råbte: Flip flap har bidt mig. Så kom Kristus gangende og sagde: Boj dit hoved, så får du bod og bedring. I navn .... Knud Peter Holm, Tandskov
For mange år siden boede i Norhalne en husmand, der kaldtes Kristen Burmand. Han var en rigtig trold. Folk troede fuldt og fast, at han kunde forvaudle sig til en ulv og i en sådan skikkelse udøve de samme gjerninger som en virkelig ulv. Folkene i Norhalne, der var hans næste naboer, levede han tilsyneladende i venskab med, men de måtte dog flere gange...
På Risgård ejendom norden for byen er en bakke, der kaldes Hornbjærg (Howenbjærg). Det var den gang, da Sjørup, som ligger her nede, var i én gård og som en bitte herregård. Så kommer der 12 mand selve juleaften, og de havde hver en sabel ved siden. Folkene bliver jo straks kloge på, dether var ikke godt. De bød dem til bords, men så klager konen sig ved,...
De yler, no ær ed da en fåle vel, siger man, nar luften er lummerhed og stille, som forud for et tordenvejr. En oeel kaldes en kortvarig, stærk regnbyge, og bygevejr kaldes æælvejr. Om hønsene i fældetiden siges, at de går i haren. Men har nogen været rigtig vred og hidsig og brugt store ord, har jeg tit hørt sige om ham: A, han slåe sæ wal i...
