Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der boede en mand her tæt ved, som hed Jens Bonde, han skulde forestille at være noget klog. En snedker her i byen skulde have barn i kirken, og så gik han hen og hyret faddere til om søndagen, men om fredag aften, da han havde det besørget, så rendte han væk, og de ledte i grave og fårehuse og rundt om hele lwVerdag og løverdag nat og søndag, men der var...
Henne i Nielstrup var der jo også Høje og Krat og Anstalter, og så var der også Ellekjællinger. Min Moder hun tjente Sognefogden i Nielstrup, og når Folkene havde spist deres Undenower om Middagen, kom Ellekjællingerne ind og satte sig ved Bordenden og spiste og drak af Levningerne. De så ud som de pæneste Kvindfolk og havde et forfærdelig langt sort Hår,...
Der lå en Lindorm omkring en Kirke, som hed Fips Kirke. Der lå den i tre År, men så var der én i Sognet, der lærte dem, at de skulde føde en Tyrkalv op, som kunde dræbe Lindormen, for ingen kunde jo komme i Kirken for den. Den blev født op i tre År, og så var nu Ormen 6 År gammel. Da var den så stor, at der restede blot en halv Alen, så kunde den have...
Nissen sad henne på portslyden og tirrede den stakkels hund, så der hverken var rnål eller måde med. Da siger en dristig tjenestedreng: «Nu skal jeg narre kanaljen,« tager en høfork og lister sig op på stængerne, skubber til ham, så han bumper ned til den store hund, og var nær bleven bidt fordærvet. Det var en kold vinternat. Aldrig så snart drengen var...
Når en hund bliver bidt af en kat i struben. Så skal hunden have fin triagelse ind i sød mælk først. Triagelse, tyk terpentin, hugorm fint stødt, lidt hønsemog og lidt krusemynte sammenmænget og om halsen bunden på en klud. P. Haosen.
Ovre i Hov var der en karl, hans søster var bleven bidt af en hugorm. Så lovede han for, de skulde få andet at bestille, og han lavede da et bål i udkanten af skoven. Nu kom det jo an på, at der ingen lindorme var i nærheden. Hugormene kom også, de peb, og de hvæslede, men til sidst kom lindormen. Så var det første træ det bedste; han kom op i det i en...
Hugormekongen var helt hvid og havde et rodt hoved. Det var den eneste hun, der var i boet, så det er med dem som med bierne. En hestepranger havde en gang fået fat i én, og vilde have den kogt og spist, så kunde han komme så vidt, at han kunde se lige så langt ned i jorden, som han selv yar hoj, og kunde også se kalvene i køerne. Så kommer han ind et...
Nogle fra Spanggård var i Bygumgård til begravelse, da én af familien var død. Så skulde de have nogle arvesager byt, og det kunde de ikke komme til rette om, og konen fra Spanggård blev så fornærmet over dether, at hun vilde endelig hjem om natten. Folkene vilde ikke, at de skulde have taget af sted, for det var så mørkt, de kunde ikke se at kjøre. Men...
Bliver man bidt af en hugorm, må man se snarest mulig at drikke noget af sin egen urin, samt vaske såret den. J. G. Pinholt.
Pludder-Mads gik omkring med en medekrog med en orm på og vilde mede hønsene om middagen, når folkene sov. Han lod, som han gik og fiskede i rendestenen, og når han nu smed ormen ud mellem en flok høns, så snappede en af dem ormen, og så trak han til og i posen med hønen. Han sagde: Bider hun ikke her, så bider hun andre steder. Anders Kristian,...
En mand, der hed Niels Krog og var nabo til mig han gik ude i heden og passede fårene. Der var en masse hugorme, og næsten hver aften havde de bidt et får. Han var nemlig så slem til at slå dem ihjel, og derfor var de så slemme til at hade ham. Han havde en kjæp, som han slog dem ned med. Så var der en kone, der lærte ham at sige til den forste, han...
Der var et par kjæltringer, der gik omkring i Skoldborg og overnattede i folks lade. Når man spurgte dem, hvordan de kom ud af det, sagde de: Vi har det da så godt, lille mand, vi kommer så godt ud af det og kan så godt forliges. Så svarer manden: Hvad Fanden skulde vi få at bides om!" og så var de i fuldt skjænderi, der skulde ikke mere til det. Der...
Der var én i Dronninglund, der hed Brigaderen, han havde været fangen i Tyrkiet, og der spiser de jo mennesker. Han var en tidlang spændt for ploven sammen med en Nordmand. De gav på nogle fanger og vilde have dem fedede, og en dansk pige gik og fodrede dem. Så sagde hun til dem, at de skulde nu se at flygte. De var to fanger og sad oppe på anden etage....
Heretter følger nogle formularer, som man har brugt i julestuerne, og som er lutter forvrængelser, der ser ud som spot mod det hellige, men dog nærmest ma betragtes som udslag af kådhed og ungdomsovermod og -lystighed. Adskillige af disse formularer havde endog usømmelige eller platte afsnit. I forrige tider tog man det ikke så nøje hermed, og det var...
Der boede en Mand i Vejrup, der hed Thomas Læk, han blev hugormebidt nede i hans Mose. Han bandt om det, men det svulmede op og så galt ud. Samme Dag var Doktoren ved Ottes Datter i Vejrup, og så fik de også fat i ham, og han gav ham jo Råd, men to Dage efter var han så broget over hele hans Legem som en Hugorm, og hans Tunge var så tyk, at han kunde ikke...
Når de horer kukken fastende, og de så lober hen og bider i et træ, så skal det gå ud. Min broder ban provede det og bed i en birk, og den gik også ud. TJglbølle.
En Lindorm var bleven lagt ved Ydby Kirke, og den havde sådan taget til at gro, at den tilsidst kunde omringe hele Kirken og bide sig i sin Hale. Ingen turde da nærme sig Kirken og endnu mindre træde derind, ti da blev Utysket bister og sprudede både Ild og Edder. Her var gode Råd dyre; men en Bonde i Ydby traf det dog, da han lagde tre Tyrkalve til og...
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
Der boede en Kone i Øster-Tørslev ved Randers, hun kunde hekse og gik og gjorde godt rundt omkring, men Folk blev alligevel gale på hende. Til sidst blev det så småt for hende, at hun ikke kunde få Føden på den Fason. Så stjal hun og gjorde ondt på mange Måder. En Gang stjal hun noget Pølse, og siden kaldte de hende Pølse-Dorrit. Til sidst blev det så...
