Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en gammel krybskytte her ude ved Matrup, han gik en dag og skød ællinger i en lille sø der er jo så mange småsøer der ude. Da træffer det så uheldigt, at den Matrup skytte tillige med nogle flere han kom, og de kjendte jo ret godt Mikkel og råbte, at han skulde komme i land, for helsen skød de ham. Ja, a skal nok komme i land, siger han, men...
Der var nogle tyve nord på landet (Langeland), der kjorte ud for at stjæle, og de kom også til Tryggelev. Der holdt de ved en gammel rig mollerenke og sprang ind gjennem vinduet til hendes sovekammer, hvor hun lå ene med en ung pige. De satte en bossepibe for brystet af hende og truede med at skyde hende, dersom hun ikke udleverede hendes penge. De lå for...
Præsten står og snakker med to mænd. Den ene svarer ham stadig og har sine øjne stift hæftede på præsten. Men imens får han trang til en skrå, bider den af, støder dernæst til den anden, for ligesom at sige: Skal du ikke have én med? og lader den samtidig glide så stille om til siden. Den anden tager da ved rullen, bider af den, flyr den atter tilbage,...
I Sjælland har man om fastelavn øvet den leg at bide til bollen. En fastelavnsbolle blev hængt op i en snor, så at en mand kunde nå den med munden, når han hoppede. Hænderne blev bundne på ryggen, og han skulde på den måde forli. T. Kristensen: Det jyske almueliv. Tillægsb. IV. 8. tære bollen. Imens skulde en anden mand samle en snes æg, der var lagt...
Der var jo mange strandinger i ældre tider, men ingen fik bjærgelodder. Så havde der netop været en stranding, idet et skib med farvetræ var drevet ind vest for fløjen. Nu var der en mand, der hed Per Frænde, han var kommen i en slem pengeforlegenhed, og så går han op til byfogden, om han vil låne ham 5 rigsdaler. »Du er doven, Per,« siger byfogden, »du...
Min Oldefader, Johan Georg Boye, der var tysk Adelsmand, men Officer i dansk Tjeneste, red en Gang som Ordonnants i en fremmed Egn. Han mente, at han skulde til højre, skjøndt Hesten vilde til venstre. Men da han holdt Hesten til højre, var det, som om en Tornehæk mødte ham til den Side. Han prøvede det to Gange til; men hver Gang hindrede Tornehækken til...
Lavst Lejsten ovre i Skavn bandt eu hugorm med vers. Der stod to vers i den ældgamle salmebog, der var kun desamme to til det brug. Det ene var til at binde, og det andet var til at lose. Det andet vers begynder sådan: Du dumme ånd og djævel må gak bort. Han prøvede det, men en må ikke gå fra hugormen, uden en har løst den igjen, for ellers er det synd....
En gammel bekjendt og dygtig lærer i Viborgegnen søgte sin afsked. Han kom til sogneforstanderskabet med sin ansøgning. En ung herremand, der nylig havde fået sæde deri, fandt lejlighed til at gjøre sig bemærket og sagde: Det var heldigt, De søgte Deres afsked, ellers var vi jo bleven nødte til at give Dem den". Dertil svarede læreren helt rolig: Så ,...
Der var nogle, der kom fra Vorbasse marked, en to eller tre personer, og de havde fundet en okse ude i Ast skov og tog den jo med dem. Da de så kommer til Brande, bestemmer de dem til at gjøre indbrud ved Gamle-Kjeld, for de mente, han havde mange penge. Altså tager de et vindue fra og kommer ind. Men Kjeld mærker dem, og han kommer op eg kommer til at...
I min bedstefaders tid var der en ulv her, der bed så mange kreaturer. Den var forst efter tre plage og rev stykker af lårene af dem, og siden bed den en tre kreaturer på én strækning, et et sted og et andet et andet sted i den retning, den havde faret. Folk var den gang så overtroiske, og de troede, det var en varulv. Den havde bidt et kreatur på den...
Strandby var for mange år siden så befængt med mus. Så kom der en gammel norsk skipper, som gik og tiggede, og han fik kvarter i Skramgården. Så satte han hans pose med mel og brød, og hvad han havdo tigget, og der kom en mus og skar hul og åd. Om morgenen så han det og blev gal og bad om at få en glød ild. De kom med en ildpanda med en glød på, som var...
I Norre-Nissum kirke, fortælles der, levede en gang en lindorm, der grov ligene op på kirkegården, og ingen kunde komme op til kirken for den. Folkene der i omegnen blev da kjendt det råd, at en tyrekalv med en vis kulor og visse mærker skulde opfostres med nymalket mælk i tre år, hvilkat en pige skulde give den, og den måtte ingen andre folk få at se;...
I Salling giver man ofte hunde trænavne f. ex: Gran, Kvist, Lind, fordi man så tror, at onde mennesker ikke kan binde munden på dem. Hvis dette sker, kan de jo hverken gjo eller bide og er altså til ingen nytte. P. K. M.
Nogle gule blomster med lådne stængler og krybende hen ad jorden på sandagre, der kaldes Djævelens rod, de er gode for blodgang. De er ligesom bidt af i roden (o: Høgeurter). E. T. K.
Af Præster i Skorup og Tvilum var Wulff den første, jeg kjendte. Så kom Calundan, der var en elskelig Mand. Efter ham kom Jacob Kjær. Han var en Modsætning til Cai., var en lille værkbruden Mand med tæt afklippet gråt Plår. Søren Vestergård i Dallerup, der var Snedker og Tømmermand, besøgte ham tit om Aftenen. Ved Aftensmaden drak Pastor Kjær en halv Pægl...
En gammel Husmand, der boer i en Landsby i SilkeborgEgnen, deltog i Krigen 184850. Han fortæller, at han under Felttoget bar en Seddel i sin Brystlomme, hvorpå var skrevet følgende Vers: Vor Herre han red i Herrefærd, han dulgte alle Kugler og Sværd, alle de Våben, han overså, dem tog han Eg og Od ifrå, at de skulde være som Stok og Sten og hverken bide...
Her ude i Lindum var ulvene så slemme i skoven og vilde komme ud og bide både fæhoveder og får. De havde en gammel hjorde, Lavst Hjorde, og når folk kom i tide om morgenen med fårene og drev dem til ham, sa skulde han nok svare til dem; det kunde være det samme, enten fårene kom hjem om aftenen eller ikke, ingen ulv tog dem, og de kunde begå dem...
I Salling har hyrdedrengene det råd, så snart en angermus har bidt ens hånd el'er er løbet over den, straks at slå musen ihjel med bagen af den befængte hånd og dernæst stryge denne hen ad et kreaturs ryg. p. k. Madsen.
