Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I kirken i byen Åkirkeby er en kiste, i hvilken der opbevares en sølvforgyldt krands, som brudene bærer på deres bryllupsdag. Resen iii. 171.
I Sjøllund imellem Kolding og Ribe var der et Sted, hvor der kom et Par Karle ind og forlangte at få en stor Kiste til at stå i nogle Dage. De bad så mindelig om, at den måtte blive bevaret godt. Det lovede Folkene, og Kisten blev sat op i deres Storstue. Da de fremmede var gået, gik de ind og fik Kisten op, for de var jo nysgjerrige, og så fandt de i den...
Til den første snog, man møder om foråret, skal man sige: «Gud bevare mig og alle mine fra dig og alle dine, vil du intet ondt gjøre mig og alle mine, skal jeg ikke heller gjøre dig og alle dine,» og intet giftigt kryb skal da skade én den sommer. Lars Findsen.
Da jeg var hjemme hos min fader i Himlingøje, fik vi en gang en væverdreng, og han skulde om natten ligge i en krog bag den væv, jeg vævede på, hvor en seng var opredt til ham. Men det varede ikke længe, før han begyndte at klage over, at der kom noget om natten og væltede sig over ham, og så vævede det med min væv, så det stod efter. Min fader vilde ikke...
En præst i Skjolde bad sådan for menigheden på prækestolen: Gud holde sin hånd over og bevare min kjære menighed: Skjolde, Møgelkjær og Bisholt indtil bækken. Så langt gik nemlig sognets grændser. Når vejret var altfor dårligt, holdt han ikke af at præke. Han kaldte da de forsamlede ned udenfor sit sovekammervindue og sagde: Hør, børnlille, i dag er...
Jeg kjendte en kone, hun var nok fra Århus egnen. Hun fortalte, at i hendes hjem var der en heks. En ung pige bad hende for spøg lære sig at hekse. Hun tog hende da med op på loftet. I én af bjælkerne var der et rundt hul, og heksen havde en stok, som passede der til. Hun sagde til pigen, at hun skulde sætte stokken i hullet og gå forkert rundt med den og...
Når der var indhøstet, skulde der en klog Mand til at bevare Kornet for Musene og binde dem. Der blev sat 3 Neg på en bestemt Måde, og det var jo de første, der kom i Laden. Der blev vel også nok brugt en Formular, men den måtte jo ingen høre. Da kom Musene ikke længere end til de tre Neg, som blev fuldstændig opædt. Andre brugte at sætte en Tønde ned, og...
Hos Kristen Jensens i Lundby var de så plagede af rotter, at folkene måtte ligge med en kjæp i sengen, ellers gnov rotterne i dem. De havde en so, der havde haft grise, men de var bleven tagne fra den, så gik rotterne til og pattede den. A så det fiere gange. Så satte a rotterne ud af laden for ham, idet a læste over dem og jog dem ud i en lyngstak. De...
I Dronninglund (eller Hundslund, hvilket navn endnu bevares i Hundslund marked, som holdes ved Hjallerup kro) uddøde alle beboerne i den sorte pestes tid. Da besluttede kongerne i landet at løsgive alle forbryderne. Disse folk holdt mest af skovegne og tog deres bolig i Dronninglund, deraf kommer det, atfolkene der er, som de er.(!) Nik. Chr.
Grev Torben rejste efter Petersborg. Længe før han kom dertil, måtte han indkvartere sig i en Kro, for det var så mørkt, og Vejen var ham ubekjendt. Til Værten afleverede han sine Penge og spurgte, om han kunde bevare dem til i Morgen. »De skal være lige så sikre, som de lå i Abrahams Skjød, de skal ligge under min egen Hovedpude i Nat.« Greven fik så et...
Den gamle pastor Hellemann i Ryde stod en søndag på prækestolen og talte, og lige overfor ham var et vindue. Allerbedst som han nu var i færd med det, borte man et rædsomt spektakel udenfor, og præsten, der kunde se ud, hvad der gik for sig, holdt op med prækenen og råbte : I Gud Fader bevares, der tog ræven én af mine høns. L. A. Larsen, Vindinge.
Stroes der sand på ens strømpefødder, får han aldrig drengebørn. A. B. Berg.
Der var en aften legestue i Mollerup, og a var med. Da vi så skulde til at holde op, sagde sognefogdens søn, at han vilde følge med mig, men a brød mig ikke om det og sagde nej, så vilde a hellere gå ene end følges med ham. Så gik a da, og kl. var mellem 1 og 2. Vort hus lå imellem to haver, og da a nu kommer til den første have, så ser a en sort...
Apsis ved Olgod kirke er opfort af en mand, som en gang nær var omkommen i en oversvømmelse. Han var redet vild ved nattetid, og inden han tænkte på, red han ikke længere på jorden, men hesten svommede under ham. Lovede så Vorherre, at hvis han vilde bevare ham, skulde han o s. v. Mistede sin hest, fordi han ikke havde nævnt den. (Sml- røversagnet fra...
For epilepsi. Et menneskes hovedpande, som er hængt i en galge, og bræud den i en ovn så længe, at benet bliver hvidt, så skul det vel stødes småt til pulver. Tag så af samme pulver et kvintin, og dertil 3 pionkjærne også små stødt tilsammen pro lochi at indgive patienten første dag og lige så anden dag, også tredje dag, alt næst efter hverandre, og hver...
I Raklev levede der en mand, som ikke sparede på skillingen og gjærne vilde vise sig. Så blev det knapt for ham, og i en fodertrang tid mente han, at det kunde være godt at komme i kast med Fanden for at blive hjulpeu ud af sin forlegenhed. Men Fauden blev borte, og kreaturerne måtte han jage ud på de nøgne marker. Så hændte det en dag, da det sneede...
Over indgangsdøren til Blegind præstegård står indskaret ved siden af Jesu monogram: Gud huus og hiæm bevar og os fra uluck spar. E. T. K.
Blegind
Man fortæller i regelen, at Bothwell døde på Dragsholm og blev begravet i Fårevejle kirke, hvor man viser hans balsamerede lig, klædt i purpur. Andre siger derimod, at det slet ikke er hans lig, da han ikke døde der, men i Malmø. Man fortæller nemlig, at Bothwell skulde holdes skjult for sine fjender, hvorfor rygtet om hans død blev udspredt omkring i...
Kristine Andersen er født den 17. november 1850 i Kollund, Rind sogn. 5 år gammel flyttede ban til Lind. Hendes fader var Anders Kristian Kristensen, og moderen bed Maren Kristensdatter. De døde begge af brystsyge, efter at alle deres børn så nær som Kristine var døde af samme sygdom. Paderen døde før moderen, og hendes sidste vandring var over til Lind...
For nogle år siden var der bryllup ved Nærå hestehave. Om aftenen vilde en mand fra Ore mark hente sin datter, som var til bryllup, og da han kom til skoven nær ved huset, mødte han en mand fra Nærå, og efter ham fulgte et hvidt menneske. Den første sagde da: "Hvad er det for et hvidt menneske, der går bag efter dig?" Han så sig tilbage og sagde: "Bevar...
