Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En mand fra Torning kom til Kjøbenhavn, gik ind på en beværtning og forlangte et glas øl. Han så vel noget simpel ud. De byder ham et glas vand. Ja, det drikker han. De havde mere end én slags, og så byder de ham et glas øl. Det drikker han også. Så spørger værten ham, hvad han syntes om deres øl i Kjøbenhavn. Ja, det første glas var stærkt øl, og det...
Den Gang Vorherre og St.-Peder vandrede på Jorden, kom de en Aften til Vilsted By i Himmerland. De kom sønden ind i Byen, og lige for dem lå en stor smuk Gård. »Her vil vi losere i Nat,« sagde Peder. »Som du vil,« sagde Vorherre. De gik altså ind og begjærede Losi, men Konen i Huset var just i Færd med at gjøre et stort Gilde for hendes Venner, hun jog...
Begravelserne var her så store, at halve sognet var budt med, når det var af de folk, der regnedes for noget. Da min kones fader i Ørskov blev begravet, var de første vogne ved kirken, da de sidste kjørte af gården, og det var foruden alle dem, der gik. Afstanden var halvanden fjerdingvej. Til det selskab var indbudt Havnstrup, Foenvad, Helstrup,...
Nar den tid kom, at hørren til en gård skulde ruskes, mødte hele mandskabet ude ved ageren, og så tog alle pigerne deres strømpeband og bandt sammen. Med den saledes lavede strikke blev nu horstykket målt af i småstykker, sa at hver enkelt af de ruskende fik lige meget. Ellers kunde jo somme haft lyst til at gå og drive over arbejdet, men nu kappedes de...
Lars Kanneworff, der var Smed, omtales en Del på Grund af heldige Kure, der nærmest synes at have været for Benskader, Armog Bentilfælde. Det er ikke meget, jeg kan fortælle om ham, men et Træk er der: Skomager Rasmussen her i Byen kom en Gang ved at træde forkert på Foden til at få Benet eller Læggen vreden, så der under Knæet ned mod Foden var sket en...
At ride sommer i by er her næsten gået af brug. Karlene er meget pyntede med snore, bånd og silketørklæder, hattene er helt bedækkede med snore, bånd, sølvlænker og hovedvandsæg. Hestene, især deres lædertøj, er også pyntede, og deres hoveder forsynet med stads. Til denne fest bruges to såkaldte blus, konerne pynter det ene, og pigerne det andet; men...
I julen gjorde karlene legestue, og nytårsdags aften eller anden nytårsdag fik vi nytårsgaver. Der var en alderet karl, som delte dem ud, og han stod for det al den tid a var i Gimming. Alle karlene sad hen ad en lang bænk. Så havde den gamle karl et lommeklæde, og det tog der cn pige i. hun havde også et klæde, og det tog der en anden pige i, og sådan...
På Allerslev mark ved Lejre ligger en høj, som kaldes med det mindre pæne navn Roven. I ældre tid var den beboet af en skikkelig bjærgmand, som var kjed af, at hans høj havde så stygt et navn. Han gjorde da et stort gilde for alle Allerslevs beboere, for at de skulde lade være at kalde hans høj sådan. Det begyndte tidlig på eftermiddagen og varede til hen...
I Kvong blev enhver beværtet, der kom i præstegården. Endogså når de kom og fik skrevet på et skudsmål, fik de blød og kaffe. Ligeså fik præsten også altid svær beværtning, når han kom ud. Et sted, hvor han undskyldte sig, slog manden i bordet, så det knagede og sagde: De skal spise. En gang præsten kom ind at se til en barselkone i Smollerup, blev der...
Der skal have stået et søslag ved Gjedsted åmunde, og fjorden har gået så højt, at de har kunnet sejle uæd skibe helt ind til Gjedsted. De har fundet skibsankere i den hale, der går op lige norden for Gjedsted by. Der er nogle enge til vester, der kaldes Skibbrows-enge, og det stykke, der går fra Nørre-kjær op i halen, kaldes Skibbrows-munde. Lige tæt...
Niels Pedersen, også kaldet Greve-Niels, var flyttet til Æbeltoft at bo. Så var der en gårdmand fra Sonder-herred kjørende til Æbeltoft til Greve-Niels med et læs torv. I byen traf gårdmanden en husmand fra samme by, der hed Niels Bisp, samt skolelæreren fra hans egen by. Niels Bisp og skolelæreren udtalte sig om, at de havde stor lyst til at se Greve-...
Ramten ved Grenå
Når der skulde klines, var der en karl og en pige fra hvert sted. Efter at do var færdige med arbejdet, kom de hjem og Idev pyntede. Karlene skulde så selv sørge for at få en pige til med sig, for hver karl skulde have to. Så havde de et stort rødt forklæde, og det tog han i midten af, og begge pigerne hver i sin ende. Nu skal vi lobe på høj, sagde de,...
da-etk-jat_03_0_00014
Det var den 9. januar 1839, da var min mand og mig til julegilde ved min mands broder, Hans Vind i Kjærbøl, og der var mange med fra Farup. Da vi havde fået vor beværtning og stod opstillede til en kontradands, da kommer der en mand og råber: Hvad tænker I på, I mænd fra Farup by, I står her, og vandet er inde ved byen. Da bliver de så forfærdede, at de...
Her havde vi fastelavnsriden. Den, der slog katten af tønden, kaldtes kattekongen. Han var sa pyntelig klædt ud, og så red de fra dør til dør. og hvert sted fik de beværtning. Så red de hjem med hestene, og nu kom de hen til fastelavnsgildet. Der drak kongen frit. Kristian Kristensen Norge, Gjotrup.
For en 50, GO år siden hjalp alle bønderne i Er rindlev præsten med at kjore hans gjodning ad, og så fik de fri beværtning og deres nadver til sidst, men der var ingen dands. Det sidste læs kaldtes skraben. Det blev dækket over med grønne grene, særlig hyldegrene, for dem var der jo nok af omkring kirkegården, og så blev der læsset sa mange møgbrydere op,...
