Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Enten søndag før eller efter St.-Hansdag havde karlene gilde, og hver karl havde en pige indbuden, der havde den ulejlighed og bekostning at pynte ham og hans hest med roser og papir, ja, selv bidslet blev pyntet. Der var rejst en port, hvor de skulde tage ring, og de blev jo forud enige om at ride enten 6 eller 9 gange igjennem, og den, der tog ringen...
Povlsgildet holdtes på st. Povls dag. Både bønder og husmænd var med, og den mand, der havde dem, var pligtig til at give en halv tønde øl, men manden beværtede dem også her i byen med kogt flæsk, æbleskiver og varmt øl, og så dandsede de om aftenen. Den dag skulde husmændene give fire mark til bønderne af den fællesjord, de brugte, og de penge gik med...
Nogle rovere havde hørt, te nærenstid de kunde få hjærtet af to ufødte drengebørn, så kunde de gjøre alt det myrderi de vilde. Så var der én, der hed Johannes, han var kommen noget i ledtog med dem, og han sagde, at hans kone var vist frugtsommelig, og troede jo nok, hun fik to børn. De lovede ham så en stor sum penge for hende, og handelen blev gjort....
Nede på Vitvedgård der kom tolv rovere ind en nat. Konen beværtede dem det bedste hun kunde, for hun vidste nok, hvad det var for herrer. Så trak hun af både strømper og sko og rendt' igjennem den mørkeste skov. Hun rendte til Kalvøslotog fik 12 ryttere derfra med derned. Gjæsterne spurgte manden ad, hvor konen var. Ja, hun var ude at rede de gjæsteres...
Ved bryllup gik det her sådan til. Om søndagen var bruden selv ude at bede de folk, der skulde lave til. Hvor eneste kone i byen var med, eller også var der en pige fra det sted, hvor konen ikke kom. Så slagtede og bagede de. Om mandagen skulde to bydemænd ud at bede, og de sagde hvert sted: A har en flittig hilsen til jer fra ungkarl [Mikkel Gonimesen]...
To studenter fra Kjøbenhavn var ude på en ferierejse, og de gik da omkring her i Jylland. Sådan kom de også til Skarrild. Der træffer de en kone uden for en gård og da det var varmt, beder de hende om noget at drikke. Konen bad dem strags ind og beværtede dem både med mad og drikke. Men forst havde hun jo spurgt: Hur æ di bæer tåw kåål frå?" Vi er fra...
Gamle pastor Dresler i Flintinge vilde hilde alle folk ind, at han var klog. Han lod tit karlen kjøre ud for sig og sagde til ham, at de skulde ud at mane spogelser, og så havde ban kjole og krave på. Når folk kom til ham og sagde: Der er spogelser der og der, så sagde han: Ja, så skal jeg komme og mane det ned, og så kjorte han ud og gjorde det i...
I Sender-Mølgård i Skalderup, hvor min fader er fra, havde de en 2, 3 øg, der blev syge. Én af dem blev så vag, at den kunde slet ingen ting og hængte i rebe. De søgte dyrlæge, men det hjalp intet. En dag kom min fader ind på et værtshus i Hjørring, hvor hans morbroder også var til stede, og ham sad han så og fortalte om den søllehed. Der sad en gammel...
Lærer Harerslev i Hjermitslev skulde have bispevisitats. Nu vilde han gjore noget særdeles for at tage imod bispen på en værdig måde, og så stillede han drengene an med trægeværer langs hen ad vejen for at præsentere for bispen, når han kom, og Haverslev stod selv ved siden af dem. Da nu bispen kom kjorende og så deher anstalter, sagde han: Hvad er det...
Da Svenskerne var her på Fyen, kom der en 1214 Stykker til Lindved Mølle, som den Gang lå lidt længere sydøst fra Gården end nu. Møllerkonen tog vel mod dem og beværtede dem på det bedste med, hvad Huset formåede, og skjænkede for dem så længe, indtil de aldeles døddrukne lå og sov ved Bordet. Hun fik da en Kjedel Vand hedet og skoldede dem dermed...
Når børnene er i skole den sidste dag før jul, ofrer de gjærne lidt til skolelæreren. Før gav de et stykke flæsk, en and o. s. v., men nu giver de penge. Så leger de og dandser, og læreren spiller for dem, og de bliver beværtede med kage og et glas vin og kaffe. Niels Møller, Sjellerup.
Der var en karl i Boost, der blev beskyldt for en pige, og de vilde tvinge ham til at tage hende. Men det vilde han ikke, for han var uskyldig, påstod han, og det var ban nok også. Så skulde han sværge sig fri for hende. Men da siger han: Næj, så svær æ til Leipzig, så tæer æ minsæl Karen, og han tog hende også. De levede sammen ,i mange år. Da hun var...
Bysmeden fik korn for vedligeholdelsesarbejde, og når det blev leveret, gjorde han gilde. Når kornet blev målt, skulde skjæppen løbe over, og det kaldtes, at de gav udmål. Skolemesteren fik sit korn tredje juledag. Da kom hver med sit rug og byg og blev beværtet. Sådan som degnen stod for dem, sådan skjønnede de på det men topmål skulde der i alle...
En mand på ca. 70 år fortæller, at drengene i Sjelle i hans barndom slog kat af tonde. En levende kat indsattes i en tonde. som var ophængt tværs over gaden. Drengene, hver med en knippel i hånden, gik under tønden og slog på den. lil katten kom ud. Den, der slog det afgjorende slag, var konge. Nar de havde fået katten slået af tonden, gik de omkring i...
Niels Villumsen fødtes i Vindinge sydost for Roskilde 1627. Da han var 25 år, holdt han 83 tommer. Han og den navnkundige Hans Mosede gjæstererede tit på hans gård og den såkaldte Mosehovgård, som var indesluttet med volde. De drak en halv tønde øl i ét døgn. Undertiden traf det sig, at sørøvere gjorde strandhug her, men de kom til kort, da disse to...
Vi havde gadelamsgilde om pintsen. Hver pige skulde give en halv fjerdingkar malt til det, og så trækkede pigerne lod om, hvem af dem der skulde brygge Øllet. De to, loddet traf på, skulde så brygge i den gård, hvor gildet skulde stå. Kilers blev de ikke beværtet med noget, for hver havde skårne meldmader med hjemme fra. Hver karl havde sit lam, og de...
I Ning herred har gajelams-gilderne også været almindelige, nu er de nok omtrent ophørte. For en 1015 år siden gik det til på følgende måde. På en vis dag samledes karlene, og ved lodtrækning eller stemmegivning blev én af dem udvalgt til formand. Han uddelte gajelammene for det følgende år. Gajelamsgildet blev holdt ved påsketid. Gajebasse kjendes ikke...
Fra en mand i Mårslet var der blevet stjålet en 300 daler. Så var der en karl på Marselisborg, som var en lystig fyr, og han havde ladet det rygte gå, at han kunde vise igjen. Den mand fik det at vide, og han skikker bud en sondag, om han vil ikke komme derned, han vil tale med ham. Karlen kommer også, bliver beværtet godt, og så kommer manden frem med,...
I Hårmark var der tidligere to gårde, som hver havde sin nisse. Nisserne blev godt beværtede, i det der ofte blev sat et fad mælk op på stænget til dem, og på hojtidsaftener fik de grød med en god klat smor i. Nisserne var derfor også meget tjenstvillige og sogte på alle måder at gavne deres husbond. Således var det meget almindeligt, at de kastede neg og...
Tak for de]gode gaver, som I har ydet os, vi eder vil indbyde til dands og lystighed, vi eder nok skal more, det kan I sikkert tro. Således synges af de ridende, efter at gaven er modtagen. De fik en skilling og blev beværtede med en dram og en æbleskive. Mændene blev så indbudt til ridegildet med deres familie. De fik puns, som betaltes af de indsamlede...
