Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
At gå sommer i by foregår St.-Hansdag. hvorimod at ride sommer i by foregår om pintsen. Deltagerne i første leg er den konfirmerede ungdom til 20 års alderen. Fra en by samles de søndagen før med musikanter i spidsen og drager nu tidlig om morgenen af sted, går hele sognet rundt og synger en vise for hver mands dør, hvorfor de bliver beværtede og får...
En fremmed karl kom til at tjene i en vis landsby, og en søndag, da de andre unge folk dandsede ude på gaden, sad han for sig selv oppe på et stendige og så på det og sad og slog takt med hans træsko. Lige med ét' løb de til alle sider, både karle og piger. Han spurgte dem ad, hvad do lob for, og så sagde de, det var for det heksemesteren kom. Da ser han...
Byhyrden gik nytårsdag omkring i byen til hver gård, og nærenstid han kom udenfor vinduerne, blæste han i sit horn. Så blev han og hans kone bedt ind (?) og de blev beværtede med mad og drikke. Dernæst fik de en julekage, et lys, et stykke flæsk og et bitte fårelår i hver gård. De fik også et par dramme hvert sted. Han drak hans, men konen havde en...
Anders Ure i Ikast agerede også handelsmand, og så var han en gang oppe i de nordlige sogne og kjøbte svin på leverance, så de skulde leveres en bestemt dag på et vist sted. Anders blev godt beværtet hvert sted, og det var jo det, det gik ud på. Til bestemt tid mødte bønderne også med deres svin, men det eneste, der så manglede, var kjoberen. På samme...
En mand kjørte til Kanders og fandt på vejen et par vildele dyreskindshandsker. Han vil stikke hænderne i dem, men de er for store, og da han så kommer til Randers og ned til hans kjøbmand, kommer han i tanker om at give ham dem. Her har a fundet et par handsker, dem vil a give ham, for a kan se, han kan passe dem*. Ja, de var jo rigtig rare og fine....
Mens Marie .Jyde var barn, havde de en gang noget sygt kreatur på den gård, hvor hun blev opfødt, og der blev så sendt bud efter en klog kone, som boede i nærheden. Hun kom også og havde sin Cyprianus med ; den lagde hun fra sig, mens hun gik med op i en anden stue og blev beværtet. Nu havde Marie og sønuen (en knægt på hendes alder) fået øje på bogen og...
Der er en herregård her inde øster på, de kalder Stadsgård, og der gik spøgeri i gammel tid. Det var den forrige ejer, der gik igjen, for det han havde været så barbarisk imod hans bønder. Han gik i skikkelse af et uhyre med horn og rumsterede svært i storstuen. Der var ingen, der turde være på gården om natten for ham. Så samlede de præster sammen, og...
En værtshusholder Bang i Skanderborg havde sådant uheld på kreaturer. Hau mistede syv heste og en fed stud ét år. Så fik han bud efter den hvide smed eller Gjeding (Gieng) smed, de havde god tro til, at han kunde, og det hjalp også. Madammen sagde: »De må min sæl sige, hvad De vil, for der har dog været nogle sorte kunster til.« Og hver gang smeden kom...
To karle tjente på hver sin gård, den ene hed Jens, og deu anden Per. Jenses madmoder var en heks, og hverdag spiste han eu sild, meu blev så mager, som han kunde blive. Eu dagsiger Per til ham: »Det er magelos, så mager som du bliver, Jens.« »Ja, det er ikke så sært, for min madmoder hekser kjodet af mig på silden, og a må jo spise den, på den måde får...
I en sal på Stensgård på Langeland hænger et portræt af marskalk Josias Rantzau i jagtdragt med en lille pibe i hånden. I Svenskekrigan blev her flere hundrede Svenskere dræbte. Man havde lukket dem ind i salen, beværtet dem godt og aftalt ved et pibestød at give tegn til at falde over dem. Men da den allerbe"ejligste tid var kommen, hæver marskalken...
Kjørmisgildet gik på omgang, og til det kom blot mænd og koner med. Der blev de beværtede med en forfærdelig tyk meldmad med hakket kjod på. Kunde de ikke spise den, så puttede de den i lommen. Kristen Rasmussen, Favsing.
Smuglerne samledes hos Hans Vind i Kjærbøl kro. og der var altid et svært rykind. Det var nemlig en slesvigsk kro, og den lå tæt syd for grændsen. Så blev de der udrustede til deres farter. De fik sagerne kos gamle Quedens i Ribe, og kræmmerne stod alle i ledtog med ham, men i Kjærbol kro var altid store oplag af varer, der skulde smugles over. Småfolksad...
Bønderne i Årrc og Fåborg hørte under Endrupholm. De havde over en mil at kjore med tiendekornet, og de blev da enige om, at de ikke vilde kjore det helt til gården, men blot den mil, de var pligtige til. De bestemte dem så til at læsse det af ved åen store dam, som fandtes et tusind alen nordvest for gården og nu er aldeles udtørret. Herskabet fik nu nys...
I Kvong blev enhver beværtet, der kom i præstegården. Endogså når de kom og fik skrevet på et skudsmål, fik de blød og kaffe. Ligeså fik præsten også altid svær beværtning, når han kom ud. Et sted, hvor han undskyldte sig, slog manden i bordet, så det knagede og sagde: De skal spise. En gang præsten kom ind at se til en barselkone i Smollerup, blev der...
Søren Lavrsen i Møltrup har fortalt mig, hvordan han bar sig ad med at kjøbe sin fæstegård af generalløjtnant H. F. Juel til Villesirup. Generaler boede i Århus, og Søren Lavrsen rejste da dertil. Da han kom ind i gården, traf han først den tidligere forvalter Callesen, som spurgte ham om, hvad han vilde. Det sagde han, og han var selv rejst derud for om...
Til skagegilder skulde vi også pyntes og have lin på og ligge med det om natten før. Vi tik ollebrød og finker til davre, og så begyndte vi at skage og sang til arbejdet. En gang imellem kom de ud og beværtede os med vafler og goderåd. Til middag fik vi suppe, for de havde slagtet et lam til det. Lige over middag skulde vi ud at gjøre lidt kommers. Vi...
En gammel mand i Lørslev lavede gildehus til børnene pintse-eftermiddag. Det var på Lørslev mark sonden for byen. Der gravedes en groft i firkant omkring et stykke grønjord, der skulde forestille et bord, og vi sad med fødderne nede i groben og på den kant, der var uden for. Rundt om groben så meget som en alen derfra, stak han grønne grene ned i jorden,...
Johann' Lavster fra Ty gjorde en gang en rejse oster ned. Pa tilbagevejen kom hun et sted ind i en bondegård for at bede om nattely. Ja, folkene så betænkelige til hverandre, de havde jo nok plads, men hun skulde så ligge i en stue, hvor manden for ikke lang tid siden havde ligget lig, og der var så megen forstyrrelse der om natten, at hun gjorde vel...
Henne på LunSjærg mark er tre høje. En aften for mange år siden kom der to herrer fra Kjøbenhavn til et skovfogedsted om aftenen og sagde til de gamle skovfogedfolk: "Kan Ivise os den høj, der ligger osten for Værum Øled, for den skal være rigere end kongens skatkammer". Det havde de nemlig læst i nogle gamle bøger ovre i Kjøbenhavn. Så tænkte de gamle...
Ved Høker Peder Svendsens Hus i Stærkjær, Vellev Sogn, kunde der ikke findes Vand. De havde prøvet på alle tænkelige Steder på Ejendommen at grave efter Vand, men det var forgjæves. Peder Svendsen fik så Lov til at lave en Brønd på hans Brodersøn Jens Peter Svendsens Mark, men den var langt fraliggende og meget besværlig at komme til. Da kom der en...
