Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Et Sted boede der et Par Folk, som havde et Barn, og det blev forbyt af Troldtøj. Den Gang Drengen sådan blev lidt stor, gik den hele Tiden og råbte: »A vil ha' Pølls, a vil ha' Pølls.« Så var der en Gris død om Natten, og Manden kommer ind med denher døde Gris og siger til Konen: »Nu steger du den hel, og så giver du Drengen den og siger, det er en...
A pust dæ, Batel, var et udtryk, der meget brugtes, mens jeg gik i skole, når vi gjorde hinanden hastig bange. Det betyder: A pudsede dig, Bærtel. - Butdar: spise eller forrådskammerdør. Stutdør: stuedør. Bruges endnu af meget gamle folk. En mand fra Stokholm i Sale sogn, Harsyssel, havde fået høsttjeneste hos Thomas Andersen i Balling. En...
Studedriverne havde deres bestemte pladser at søge til, når de drev studeflokkene sonder på. De lå i Eruer-Krogård, i Jullingsholm eller Sønder-Omme, i Hovborg kro og i Foldingbro og Dover. Men de kom ikke til Grindsted eller Hulkjær mølle ved Holsted. Her til Hovborg kro var den gang 833 td. land. Der boede en mand i Lintrup, der hed Thomas Karsten, og...
Der var en gammel Mand, han var så gudfrygtig og gik til Kirke hver Søndag. Men han havde så langt til Kirken, te han skulde gå om Løverdagen, for ellers kunde han ikke komme der tidlig nok om Søndagen. Men så blev han så gammel, te han kunde ikke orke at gå så langt, og så gik han ude på hans Mark en Dag og gik og sørgede over det. Så kom der en til ham...
En gammel degn i Rostrup, der hed Iver, gik inde i skolen om vinteren i en skindtrøje og med bælgvanter på. Så en dag i vintertiden kom der en fremmed ind i skolen, og ha 1 beder god dag. Iver siger: »Go-daw,» måler ham med øjnene og siger igjen: »Hwa æ dehæer får en bette kloer?« Den fremmede svarede: »Jeg er stiftamtmand Pentz fra Ålborg.« »Hillemænd,...
Et par gamle folk sad i et hus og gik omkring og tiggede lidt mælk i deres kande. En dag siger han: No er et gåt wæjr i måår, no ka do gjår go mæ æ krus. Hun svarer: De æ wal bæst, bette Jens, æ tar pæælflasken mæj. Skiid i pæel, Maren, ta en hal påt. Han vilde nemlig gjærne have en dram, og hun vilde også gjærne unde ham den, kanske hun vilde...
Min bedstemoder fortalte, at mens hun var pige, drak de kaffe på bar cikorie, når konerne kom sammen, og de tog altid det tykke med. Det var for en 70 år siden. Ane Kirstine Nielsen, Speutrup.
Der var en Ejer af J egslr up-Gården, der hed Erik, og han har givet Lysestagerne til Tranbjærg Kirke. Der er Årstal på dem, så en kan se, fra hvad Tid de er. Om ham fortælles, at han en Gang var ude at lede efter nogle Ungkreaturer, og så kom han ind til en Mand og spurgte om dem. Så siger Manden: »Hvis Dreng er du?« Han svarte: »A æ gåt å val mi æjen...
I de dage. da bønderne endnu gjorde hovarbejde, boede en mand i en gård i Øster-No, der af flere nulevende endnu kjendes. Manden gik under navnet Røde-Jens. I den tid boede en frue på Voldbjcerg, hvortil bønderne i No var pligtige at gjore hovarbejde. Hendes mand må vist have været dod den gang, ti når jeg har hørt Røde-Jens's bedrifter på herregarden...
Barsel- og Bryllupsindbydelser. 1. A sku hælisen fræ mi mowes maste, gammel Marren Skrammelkjær, om I vel væssegowe o toosde å kom om å fo en svengom i wå fooste. E. T. K. 2. A sku hælsen fræ mi mowes Maren å mi ålldmors Karen, om I vild et kom nejed te wås o toosde å fo en spring-om i æ fooste, øl hår vi et, brø å brændvin for I et, pever å ålldhåånd å...
Den bette Præjst. Manet ned over det andet Led. »De æ mæ, Fåer.« Kristen Mikkelsen.
Klar op i Sky, læ ed rææn i Ty å læ bette Mossingbo Drænng kom i Ly. P. Chr., Kvols.
En Gårdbo var så slem ved Pigen, men hun vilde også drille ham. En Juleaften havde hun slet ikke sat Grød til ham, og da kom han og krævede hende. En Dag havde hun hit på at forvare sig for ham. Hun havde slået Kors i deres Ovn, og var så selv put sig ind ad den. Så sagde han: »Bitte Piig, pis i Pot', Kås i Monnd, glemt Tuen, så hælde bette Nis sæ end a...
Det var, mens Pastor Buhmann var præst i Voldum og Rude, da tog han al tid ind til min bedstefaders ved Rude kirke og lagde hans tøj, og der kom så en dag en mand og en kone ind. Så siger konen der i stedet til den fremmede kone: "Hur vel du hæn i daw?" "Yi vel ha wå bette dræng i kjærk". "Hwæm ska så bæær ham?" "De vild a sjæl, lelle Dårret". ...
En mand, der boede i Scanjolk, kom en gang i trætte med Lismette i Skibsted om en navr (et bor), som de havde til fælles, ilanden, der var hjulmand, brugte den til at bore hul i hjulene med. >Do skal bra et drell mæ, bette!« sagde heksen endelig. Disse ord optog manden som en trusel, og det viste sig snart, at han havde gjættet rigtig. Nogle dage efter...
En tjenestepige i Risum i Salling blev af sin madmoder sendt i et ærende hen til et hus, hvor den gamle kone var død. Sønnen var landpost og grumme lidt hjemmo, og den gamle mand skulde altså stå for det hele. De trængte derfor hårdt til kvindehjælp der i huset. Da nu pigen kommer inden for døren og bliver stående der og forretter sit ærende, siger den...
Når fiskerne har været ude at fiske, og de har haft held med fangsten, så siger de: No kommer den velsignede suel. Men når de" intet har fået, så sætter de en bette dønvt på det og siger: No kommer'dywlen regier mæ æ suel.
Min Bedstefader gik en Morgenstund lige i Lysningen og vilde op på Marken for at se efter nogle Kreaturer, og ved Siden af Vejen var der sådan en Banke. Da kommer der en bitte Dværg, der kunde forestille at være som en Dreng på en 78 År, og han havde en rød Lue på. Så sagde han: »Mæ bette But te Bassel goer.« Min Bedstefader svarte ham så: »Ja sågu gå!«...
Torup
O Wålldbårre awten såskaolld hegserente Troms kjerk. Di ka fo-dæm bådde å høør å si dæ nejer ve Hasoend ferristæj ve mendnætstii. Så komme di riend opo liimskawterå ownsråger å skooder å såen nood. Dæwd awten ska falk no bældst ha ed rønnkås i lommen, få hæ;s så ka hegseren ta-e di: »Hæjj, ombotcerl« å hå falk så løst te å kom mæ, så ska di sæjj: »B^ let...
De war jej gång i min faers faers fårfders ti, da tient en piig i Slustrup i Skiivom sown, hun war hællens frå e bette huws nier i Aste. De wa no såent om ætierowe. Dæj ghng hon kam wæjsten får Skjowthåldt, tendt hon : <Dæssom dær no endda ha waer nowwen å wor øeg hæær hænn i hien, så kuj a få rii hjæw<. De wåår så hælder endt swe lænng, forri hon...
