Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En mand, der hed Rasmus, førte proces med herremanden på Holmgård, Lotrup. Han kjorte hans korn ind, når hans tid var, for han sagde, at de kunde komme og tage tiende, når tiden var, ellers tog han det, og så fik de jo ingen tiende, han vilde ikke vente. Ham sagde han jo også du til, for han sagde du til alle folk. Så blev herremanden fornærmet: "Siger du...
Omme på Grumstrup Mark i Vedslet Sogn ligger Hede Mølle. Den ejedes i sin Tid af en Herredsfoged, der var over Hads Herred. Åen gjør Skjel imellem Herrederne, og han måtte bygge sig et Hus til Beboelse på Hads Herredssiden af Åen for at være i sin Jurisdiktion, medens Møllen selv lå i Hjelmslev Herred. Samme Herredsfoged var så lovkyndig, at mange søgte...
Jens Grams trup, der var en Tybo, kjøbte Kjcergårdsholm i don gale tid foi- 800 rigsdaler. Han havde først v;erel soldat i Kjøbenhavn, og så kom han til en bogbinder Og tjente hans penge ved ham. lian kom så lige hjem og kjøbte garden og betalte den med dot samme. De sagde, al han kumlr vise sig to steder pil én gang. lian kunde være til Holstebro marked...
En mand i Fjends herved havde en kjøn ung hest. som herremanden gjærne vilde have. Da han skyldte ham flere fusende på gården, tilbod han, at han vilde eftergive ham gjælden, hvis ban måtte få hesten. Men bonden vilde ikke, for det var i den gale pengetid, da hesten var flere tusende værd, og han skyldte ham kun et par tusend. Så kom atter den gode tid,...
Major Lewetzau på Tjele havde bejlet til en Jomfru, og hun modte en Dag efter Bestemmelsen, og da overred han deres Komodding med hende. Det måtte han betale 200 Rigsdaler for, men dem betalte han i ene Enligskillinger. Tjele S., Sonderlyng H. Morten Simonsen, Kvorning.
Kvorning
Mens Villemoes boede på Kjærgårdsholm, havde han en gang fremmede ude fra Rauders-egnen. Så gik herskaberne ned i engen for at se bønderne stakke hø. Den fremmede herre havde en stærk kusk, og han var også med nede i engen. Så vilde han gå og kyle med bonderkarlene. Villemoes siger til den anden herre: Du har en overmodig knægt til kusk. Nej, han er...
På herregården Kvistrup i Gimsing sogu tjente en arbejdsmand, der havde fået bygget et hus på en jordlod, som tilhørte gården. Der gik han så på dagleje om sommeren og arbejdede som tærsker om vinteren. Det skulde være på akkord, og så akkorderede han med herremanden om, at han skulde tærske der i ti år for de rugkjærner, der den første vinter fløj i hans...
I en gammel kvitteringsbog mellem bonden og grevskabet meddeles, at en mand i Pilemark. Jens Nielsen, fik i fire år fra 174650 to kvartalers skatter eftergivet, fordi hans kvæg var bortdød af kvægsygen. I en anden gammel kvitteringsbog meddeles, at en anden mand, Povl Mikkelsen, ligeledes har fået godtgjort to kvartalers pengeskat i de samme år...
I Mjelholts Krog, Dronninglund, tjente en pige, som døde der. Hun havde lånt 30 daler af en karl, om det var hendes kjæreste, véd a ikke, men det var da ikke blevet åbenbaret. Og så kunde de se, hun kom i hvid dragt. Men så fik de bud efter pastor Wissing, og han kom og snakkede til hende. Nu fik hun det åbenbaret, og pengene blev betalte, og siden kom...
Gjølboerne gik altid i hvide klæder og med sorte lådne huer. De havde enge i fæste fra Birkelse, og når de så kom og betalte engpenge, så det morsomt ud med alle de hvide mennesker med store sorte hoveder, som kom der ovre fra. På fødderne havde de istræsko, det var blot nogle stumper fjæl, der var bundne på fødderne som skøjter og med skarpe brådde...
En aften, da en gammel kone i Gudbjærg vilde til at gå i seng, hørte hun, at det bankede på døren, og da hun så gik for at se, hvem der bankede, så hun, at der stod sådan en lille sær pusling udenfor. Nå, konen forstod jo straks, hvad det var for én, og blev lidt sær, men hun tog sig i'et og spurgte, hvad han vilde. Ja, han vilde da så grumme gjærne låne...
Yderup hører nu til Lyngby og har der sin Kirkegang, men den betaler endnu sin Kirketiende til Brabrand Kirke, hvilket er et Bevis på, at den i sin Tid, da True havde sin Kirke, havde Kirkegang der, for hele True Sogn kom da til at høre til Brabrand. Brabrand S., Hasle H.
På Frørup sognegrund, Vinding h., findes en gammel bekjendt lægedomskilde, Rise kilde eller Frørup kilde. Nu hører den til ejendommen Røde mølle i Svindinge sogn. For dårlige øjne har det især været godt at bruge vand derfra at vaske dem i, men også mange andre sygdomme har vandet kunnet fordrive, således kjærtelsyge, og Sofie Skrams fortæller, at hun...
Ernst Frederik Zytphen har bygget Volstrup. Den gang var der hoveri til den. Der var en husmand bojet til haven, som hed Kristen Fejsen. Så kom herren ned i haven for at ville se efter, og da stod Kristen merl hænderne i lommen og bestilte ikke noget. Haven var stor, og arbejdet ikke så let, Så kom herren han rev noget på det tyske: "Kristen Fejsen, wat...
Efter sagn skal Fussing vase være bygget på ene bøgestammer fra Fussing skov. Vi har betalt vaserug for at passere vasen. Hele Nørbegs pastorat betalte vaserug. Men den gang det så kom, at bropenge og brokorn skulde afløses, blev vi helt fri. Der stod nemlig ingen steder omtalt, at vasekorn skulde afløses, der var blot tale om brokorn. Det var ved at...
Da troldene udvandrede fra Sjælland, lejede de en skipper fra Korsor til at sejle med dem, men det havde nær gået ham galt, for da de kom noget ud, blev passagererne til mus, og der blev så mange, at skibet lige på et hængende hår var gået under. Dog nåede han til sidst til Norge og fik sin rejse godt betalt. Chr. R.
Blodpengene for drabet på Niels Bugge og hans ledsagere var oprindelig kun tre mark, men da det gav anledning til at kalde beboerne af den gade i Middelfart, som betalte pengene, for tremarksmænd, indgav de ansøgning om at måtte betale 1 skilling mere, og det blev bevilget. H. A. B.
Vor indtægt her var nærmest pottelaven og smeden af holeer og hakkelseknive. Den sidste forretning betalte sig, da de lavedes om vinteren, og en mand kunde lave for en 400 daler i et år. De kjorte til Ribe, Ringkjobing og Holstebro med de smedesager. Vi kan af og til endnu se kulmilerne blusse op om aftenen inde i Andsager og Starup. Niels Tranbjæg....
Tirstrup ved Varde
Min faders bedstefader, Jens Gammelgård i Hover, var anklaget for, at han pløjede ind i baronens skov. Han var fæstebonde til Vengegård. De havde jo den gang ager om ager, og når en mand var noget driftig, fristedes han let til ved enden af ageren at hugge et træ, der stod ham i vejen. På den vis kunde han lidt efter lidt forlænge sin ager ret betydelig....
Se, her, veninde, hvad jeg har i sinde, at tilsende dig; en lilje så herlig, en hilsen så kjærlig den bringer med sig. Se til, du kan gjætte mit navn med rette, men det er ikke så let. Jeg er skorstensfejer ved det kongelige slot. Vil du op til mig, skal du op ad Skorstensfejergade nr. 8. Jeg kiger stjæruer gjennem et støvleskaft, Jeg bor på en gård syv...
