Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Grev Skel på Ulstrup, "den gale greve", kunde kjøre fra Grenå til Viborg på hans eget gods og var da en af landets største godsbesiddere. En aften spilte han Ulstrup hen, for han var meget letsindig, men dog en god mand. Det kom så vidt, at han skulde sælge SUjeni gods. Så sagde han til bonderne: "Børn, I skal kjøbe det, det er bedst for jer." Han vilde...
Der var nogle Røvere, der havde en Hule ude i gamle Herreskov, og de kommer en Gang til en Bondegård, der ligger i Langelykken, som findes langs med Udkanten af Skoven. En af de Røvere var en Kongesøn. Så kommer de ind og forlanger noget at spise og lægger deres Sabler og andre Våben på Bordet. Konen skubber dem lidt til Side, og det bliver de fornærmede...
Min bedstemoder var født 1743 eller 44. De var tjenere til Sebber-kloster, eller som de sagde: de trællede til Sebber-kloster. Min bedstefader boede i Sebbersund. Folkene der var fiskere, men havde også jord. De havde fiskestader i fæste, og disse gik i skifte, for de var ikke lige gode allesammen, og så skulde den ene have den bedste et år, en anden det...
En gammel Præst i Våbensted han var nede til Selskab hos Godsejeren på Nielslrup. De kjørte så hj em om Natten, men da de kom lidt ud på Vejen, kunde Hestene ikke slæbe Vognen; Kusken piskede på dem, men det var lige nær. Så siger Præsten: »Du skal tage det højre Baghjul af og binde op bag på Kareten.« »Så kan vi jo ikke kjøre,« siger Karlen. »Joo,...
da-etk-dsnr_05_0_01123
Der var en gammel klog Mand i Agtrup, der hed Mathias Brun, han kunde skrive for Rasselbrok, og når Folk ikke kunde kjærne Smør, hentede de ham for at stryge Køerne. Kristen Refslund i Vellerup kunde også skrive for Rasselbrok, men vidste jo ikke, hvad han skrev, og blev betænkelig ved det. Så gik han til Provst Blædel og viste ham det, samt ønskede at...
På Gårdhøjes Mark i Mejrup omtrent lige ved Gården lå en Høj, som blev gravet bort, da Ejeren vilde udvide Stuehuset og lave Mælkekjælder o. s. v. Det var omkring ved 1810, og der blev da i Højen fundet et Sværd og en gammel Hue. Folkene troede, at Sværdet var af Guld, og bar det til en Guldsmed i Holstebro, som dog erklærede, at det ikke var Guld. De...
Mejrup
For mange år siden levede en præst i Dybbøl, han var klog og kunde så mange slags. Eu gang blev hans gjæs borte om natten. »Hvor er dog jeres gjæs, har I ikke set dem siden?« spurgte folk. »Nej, de er ikke fede nok,« svarede præsten. Men en dag sagde han til karlen: »Gå ud og luk porten op,« og se, da kom alle gjæssene og var rigtig fede og i god stand....
Det har været Skikken her på Falster, at Ungdommen holdt Ungdomsgilde hver Løverdag Aften. En sådan Aften holdt de da Gilde i Lungholm og havde en Musikanter, og de dandsede, til det blev lyst Søndag Morgen. Så blev de enige om at gå ud til Stranden på en Høj, og de havde Drikkevarer med. Så dandsede de der igjen i Søndag Morgenstunden. Lige ud for Højen...
Møllersvenden på Lykkeskjær mølle nede ved Fovslet blev gode venner med datteren, men hun måtte jo ikke få ham, for han var en fattig karl, hans moder havde kun et lille sted oppe i skoven til to køer. Så blev hun frugtsommelig ved ham og sagde til ham, at når hun fødte, vilde hun smide barnet ud i mølledammen. Han sagde, at det måtte hun ikke, men hun...
I Vejrum mellem Holstebro og Struer ligger herregården Avsumgård. Der fortælles, at der fra Avsumgårds vestre markskjel og tværs over markeu til ostre markskjel om natten omtrent klokken 11 færdedes en hvid kalv. En daglejer, der gik til Hjerm i arbejde, kom en søndag aften til Lillebjcerge i Sir. Kone o spurgte ham da, om han ikke gik til Hjerm om...
Lomborg ved Lemvig
På Goardhøjes Mark i Mejrup, omtrent lige ved Gården, lå en Høj, som blev gravet bort, da Ejeren vilde udvide Stuehuset og lave Madkekjælder o. s. v. Det var omkring ved 1810, og der blev da i Hojen fundet et Sværd og en gammel Hue. Folkene troede, at Sværdet var af Guld, og bar det til en Guldsmed i Holstebro, som dog erklærede, at det ikke var Guld. De...
En gammel en, der hed Karen Tarp, gik omkring med hendes kande for at hore og fortælle nyt og få lidt for det. For det meste hver morgen kom hun om ved Hans Smeds smeddisdør, og så skulde hun jo ind og hore, om der ikke var noget nyt, hun kunde få at løbe med, og der i smedjen var jo gjærne noget at få. En morgen kommer hun igjen. Nå, hvad nyt i dag?...
Der var en mand i Store-Lime, der hed Søren Jakobsen, han boede der, mens Nordmanden var pa Engelsholm. Så var det i forårstiden, lav Søren Jakobsen var ved at så havre, da kommer han hjem en middagsstund og vil have hans middagssøvn. Nu havde han en bitte hylde inde i stuen lige tæt ved sengen, hvor han havde hans natlue liggeude. og han vil række op og...
I Barmer Kjær brændte hver Sommernat i mange År et Lys, og mange har set det. Der gik Sagn om, at en Skat var nedgravet her. Så bestemte to Mænd, hvoraf den ene endnu er levende, sig til at grave den op, og det skulde naturligvis være stiltiende. Jo nærmere de kom til Stedet, des mere betænkelige blev de, og da de kom derhen, var de syge. Den ene sagde...
Johann' Lavster fra Ty gjorde en gang en rejse oster ned. Pa tilbagevejen kom hun et sted ind i en bondegård for at bede om nattely. Ja, folkene så betænkelige til hverandre, de havde jo nok plads, men hun skulde så ligge i en stue, hvor manden for ikke lang tid siden havde ligget lig, og der var så megen forstyrrelse der om natten, at hun gjorde vel...
Der boede en herremand i Illerup, der hed Hjelmslev, og det var et menneske, der var bekjendt for at være så voldsom stærk. Når han sad i en stol og syv af de stærkeste karle slog et reb om lænden af ham, kunde de ikke trække ham af stolen. Han havde et sværd, der havde et navn, som a ikke kan mindes, og målet på det heller ikke. Den herremand rådte for...
For et hundrede År siden ejedes Horsbjærglund (?) af en Frue, og hun gjorde Akkord med en Nordmand om, at han skulde bygge hende en ny Lade. Han begyndte så med at lave alle Naglerne. Han sad midt i Gården og snittede Nagler en hel Uge til Ende. Så gik Fruen ned til ham og spurgte, om han havde i Sinde at skjære alt hendes Træ op i Nagler. Nej, sagde han,...
Når en har strøget en Kniv på et Dørtrin, bør han eller hun, med det samme Strygningen er forbi, spytte på Dørtrinet; sker det ikke, og en frugtsommelig Kvinde så er så uheldig først at gå igjennem denne Dør, kan det have betænkelige Følger for hende. N. Kr. Pedersen, Grynderup (Gislum H.).
Der siges, at når en hakkelscskjærer ikke stryger hakkelsekniven om aftenen, når han er færdig, da vil der om natten blive skåren hakkelse på det sted, hvor skjærekisten har sin plads. En karl havde en gang glemt dette, og ved midnatstid, da han lå og sov, hørte han at der blev skåren hakkelse. "Hvem kan det være?" tænkte han og rejste sig, gik ud i loen...
Hornum ved Horsens
Der ligger den Dag i Dag en stor Gård med hvidkalkede Vægge ude på Brudager Mark i Sydfyn. Til denne knytter sig en hel Del uhyggelige Sagn om Spøgeri og Gengangere. Jeg kan endnu tydelig mindes, at min Fader ofte har fortalt herom, og da navnlig om et Spøgelse, som gik under Navnet Skuløret. Det var en meget stor, bredskuldret Mand i grå Klæder og med et...
