Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når en bryllupsmand bliver udsendt, er han udrustet med hvide bukser, blå trøje og hat, en buket på brystet og en knaldepisk, hvis skaft omtrent er en alen lang. På dette er en ring, hvori er bunden en lang rød silkesløjfe. Han er til hest og rider fra gård til gård. Han forsommer ikke at slå et knald hvert sted, opsøger så husets folk og beder dem komme...
Den Gang Vorherre og St.-Peder vandrede på Jorden, kom de en Aften til Vilsted By i Himmerland. De kom sønden ind i Byen, og lige for dem lå en stor smuk Gård. »Her vil vi losere i Nat,« sagde Peder. »Som du vil,« sagde Vorherre. De gik altså ind og begjærede Losi, men Konen i Huset var just i Færd med at gjøre et stort Gilde for hendes Venner, hun jog...
Sagnet går, at den store marmortavle, der står i begravelsen ved Voer kirke til minde over fru Ingeborg og Otto Banner, oprindelig var bestilt som altertavle, men så var den for stor. Prækestolen stod før lige midt i brigsdøren, og der gik et bræt med billeder på fra den ene side af kirken til den anden. Det var månederne, der var aftegnede med symbolske...
Hjemme i Vrondiug havde vi skrupaftener, det var* hver 8de eller 14de dag. Da skruppede vi uld, og det skulde karlene og drengene med til. Der stod en stonnimand i midten af stuen, det var en klods med en stage, der stod opret i den, og øverst på stagen var anbragt en gaffel til at sætte en prås i. Det var altså vor belysning. I tiden mellem disse aftener...
I Vind sogn er tvende fattige, som burde billig indsættes i et hospital, den ene, Dorte Gosmar, er ikke ret klog og ved forstanden, ja, i mange år ikke har været til Guds bord, føres omkring i sognet og har mange steder slet pleje og tilsyn. Desårsage hun mangfoldige gange haver været nær af med livet og ofte været borte om natten i moser og kjær under...
Imellem Hugager og Abildholdt er en stor vold, der nu tildels er jævnet, og langs hen med den nordre side af volden er on stor grøft. Den skal æ Bussemand have lavet. En karl var kommen til at læse i Cyprianus og kalder den Slemme til sig. Han spørger, hvad han skal bestille, og så sætter karlen ham til det. Der kom nu to galte og vrædede diget op. Det...
Der boede en rakker i Hule, som hed Ryy-Hans, og han havde det distrikt her omkring. Så gik han jo om og fejede skorstene og tog krikker af og tålte ikke, at nogen gik ind i hans næring. Men en gang kom der et par unge slegier her til Risgårde og vilde gjøre det samme som Ryy-Hans for den halve betaling. De får jo også noget at bestille, for hvem vilde...
I Jens Degns gård i Vejby havde de i hans forfædres tid sådan en hammel kone, og hun driver en bitte pige på en 12, 13 år til at gå ud og gjenne hovederne, og det var endda slemt tåget. Hun turde ikke, men konen drev hende af sted. Hovederne gik jo løse og imellem hinanden den gang. Hun kom ikke hjem om morgenen, og så skulde de ud at lede, men det varede...
A og pigen i den gård, hvor a tjente, i Ovtrup på Mors, vi gik og rykkede tidsler. Ligesom vi så går, giver huu sig pludselig sådan til at grinne, ja, te vandet det trillede af hendes øjne. I det samme rækker huu hendes hånd ud og siger: »Se, hvor sort den vante er. c Så kunde a jo forstå, hun var ikke rigtig klog. Vi kommer hjem, og hun mente jo, hun...
De gamle degne havde et meget misundelsesværdigt levebrod, idet de ikke havde andet at bestille end at synge i kirken, trække præsten i messeklæderne og ringe klokken. De fleste af dem havde derfor en indtægt, der var meget bedre end de nuværende læreres. Det var da intet under, at disse embeder blev søgte af forulykkede studenter, som de fleste af dem...
Pastor Vissing i Dronninghind var en dag kommen i handel med en pranger om en hest. Så sagde præsten: Ja, nu forlanger De nok 500 daler for den, men hvis den nu ikke er mere end 300 daler værd, så kalder jeg Dem en kjæltring. Dertil svarede prangeren: Jaja, men dersom a nu bestiller en ligtale hos Dem til 25 daler, og De så holder en. der ikke er en...
Pastor L. Blicli i Uldbjærg bavde været ovre i Tåstrup at besoge præsten, og det var blevet vel silde for ham. Den gang han kjørte op gjennem Skinderup hule, da sprang Fanden i vognen til ham, der havde han jo nemt ved at komme op. Han bliver jo for tung, så hestene kan ikke trækkevognen. Såbeder præsten karlen at gå hen og kikke under hovedlaget på det...
Der var en Gård, som de aldrig kunde være på for Spogelser. Det var en Frue, der havde beboet Gården forhen. Der var tre Præster bestilt til at komme en Aften og tage imod hende, men i det samme kom der en fattig Præst, som de andre ikke regnede og ingen Snak vilde have med. Da de kom ind i Stuen, sad han og tællede tre Pinde, og dem sætter han på Bordet,...
Der var én, de kaldte Per Fløderøv, han gik her omkring og spandt for folk, det havde han lært i tugthuset. Hans søster hed Buk-Marie og var fra Biersted. Denne her Per var et bitte korn klog. En gang kom ban ned på Blokhus strand, og der havde Klitgård et fartøj, der hed Jagten, liggende i et hul i stranden, det havde ædt sig ned i sandet og skulde nu...
En rig Mand bestilte en hel Vogn fuld af Jydepotter af en Pottemager, og da de så var færdige, og han afleverede dem, befalede den rige Mand ham at kjøre op med dem på en Skrænt og styrte dem ned der. Da han havde kjøbt og betalt dem, blev Pottemageren nødt til at gjøre det, men han var meget bedrøvet over det, for han havde lagt hele sit Arbejde deri og...
Det er ikke godt at drømme om soite blommer eller at drømme om, at man bestiller noget på kirkegarden, ti så doer der nogen af ens familie. il. Hansen, ørritslcv.
En gang havde mig og en anden mand af byen, Toger i Bostrup, været til Vorbasse marked, og vi kom silde hjem. Næste dag skulde vi til hove ved Nørholm, og så skulde vi slå sivvi. Vi slog så mange, at vi kunde lige ligge og sove i, og sa spiste vi vor mad og sov den hele dag. Ladefogden skulde komme og se, om vi bestilte noget, men han kom ikke. Da det...
Mads Aler i Borris og så Per Agård og Mads Dalagergård de var kjørende til Horsens. Da de nu kjører hjem ad, snakkede de af med hverandre, at de skulde vel til at bede. Der lå et lille hus undervejs, og der kunde de nok selv få noget at leve af også, for han kjendte folkene, sagde Mads Dalagergard, og de var meget flinke, han havde bedet der før, men...
Den gamle gårdmand Thomas Sørensen i Lyby, der døde 99 år gammel i 1868 eller 69, var ret en type på de gamle bonder. Han holdt en husholderske, en avlskarl, en stor dreng, og en daglejer de fire dage om ugen, og så vidt mulig stadig de samme folk, ti skiften holdt han ikke af. Da avlskarlen var over 73 år, sagde han en dag: I kommer til at give mig lov...
På en tid, da man på Bogø var slemt plaget af rotter, kom en fremmed mand dertil og tilbød sig for en vis betaling at ville fordrive dem fra øen, især hvis der ingen lindorme skulde opholde sig der. Det, mente man, var ikke tilfældet, og da man var bleven enig om betalingen, bestemte den fremmede en vis dag til at udføre sin gjeruing. Der blev antændt et...
