Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Søren Madsen i Limskov han havde nogle Kvier, der fik Jeddervol. Han fik så Råd for det, og det bestod i, at han skulde skrive noget oven over Indgangen til Kreaturet på Dørkarmen. Det hjalp. Kvierne kom dem. Det Råd stammede vist fra Jens Kusk af. Jeg var kun en Dreng den Gang og kan huske, det stod malet over Døren med Kride. P. Simonsen, Mølholm. Nørup...
Hr. Lavrs i Voldum kjørte en aften fra Randers. Så sagde han til kusken, at han skulde kjøre til Ødum. Der var kirken oplyst, og præsten gik derind. Hans gjerning der bestod i at døbe børn, der var døde uden dåb. Da han endelig kom ud til Y°gnen, sad en af dem, der vilde agere stedfortræder for ham, allerede i vognen, men han satte sig op og befol kusken...
Niels Kristensen fra Hald, der havde kureret den gamle Krabbe for en sygdom, som lægerne havde sagt sig fra, fik derfor en aftægt fra gården. Han er kjendt i mange egne, hvor han har gået omkring og helbredet syge. Han går på markerne og samler planter dér, og i gadekjæret og samler vandplanter og laver så lægemidler af dem. Jeg har en gang haft en...
Ved bryllupper og andre gilder fik man sød vælling af grove gryn, hvori brødes brød af rugmel, der var renset fra klid gjennem et hårsold. Anden ret var kjødsuppe, og tredje bergfisk med sennep. Dertil drak man øl og brændevin, nogle steder fransk bræm'.evin. Lerkar brugtes yderst sjælden, derimod tinfade, trætallerkener og en ølkande af træ med en tud,...
Gjelsted
I Svansø i Sønderjylland var der en Mark (vistnok i Dænischenhagen Sogn), hvorpå der godt kunde avles Korn, men når den lå hen i Græsmark, kunde ingen Kreaturer stilles derpå om Natten. Manden kunde ikke forstå, hvordan det kunde gå til; men så havde han to Karle, og de kom i Tanker om tilligemed ham at gå ud og sidde Vagt ved Kreaturerne om Aftenen for...
Kort efter jul 1848 udbredte det rygte sig, at Rendsborgs slaver var blevne losladte af den tyske regjering for at plyndre Danmark. Rygtet stammede nok fra nogle rejsende håndværkssvende, der havde fortalt det i Silkeborgegnen, og da det kom provsten for øre, skrev han øjeblikkelig til amtmanden, og denne videre, og snart løb det over hele Jylland. Især...
Stafensmorgen skulde alle de folk, der havde været i en gård i host, derhen og have deres stafensdavre, som bestod af varmt øl og fint smørrebrod. Så spilte de kort og fik siden frokost og steg og gode sager og noget med hjem. Kvindfolkene fik en kage og et stykke flæsk. Mariane Madsdatter Agger, Bjærgby.
Når folk i ældre tid lod væve tøj, kom forst konen hen til væveren og lod garnet trende, og hvis det var en linnedvæv, havde hun slættemel (o: sigtet bygmel) med. Når de var færdige, fik hun en bid brød og en kop kaffe. Så blev tøjot jo vævet, og væverkonen bar det hjem. Da skulde hun beværtes med nogle rigtig gode pandekager, og var det en mand, fik han...
Nordskov på den nordlige spids af Hindsholmen består kun af nogle få gårde, og man siger, at alle beboerne er af én familie, og de får skyld for at være en del enfoldige. Kommer en fremmed til Nordskov, hvad kun sjælden sker, da bager alle de Nordskov koner æbleskiver, og den fremmede må smage hos dem alle, for enhver mener, at hendes er de bedste. Man...
Jeg havde en Tante, der tjente som Husjomfru hos en Overinspektør Mensdorf på Lindenborg. Da jeg var en lille 6 Års Pige, vilde hun give mig en Julegave, og det bestod i en lille Taske, som hun selv broderede. Hun kunde imidlertid ikke komme til det Arbejde inden om Aftenen, da hun havde nok at bestille om Dagen. Så en Aften bliver det sildig for hende,...
For en 40 År siden var deres Kreaturer blevne syge her oppe i Hvirvel. Så gik der Bud om til Anders Uglkjær, om han vilde komme og se til dem. Til at begynde med skulde der nu hentes Jord ved 3 Hjørneskjeller, og det skulde ned på Kirkegården til tre af de mest nye Barnegrave og byttes der, og det kom så i Sengene, men Kreaturerne fik Mediciner og blev...
Der var et par kjæltringer, der gik her, han hed Jørgen, og hun hed Sidsel, hun var fra Flensborg og opdragen i det tyske. De spurgte io om, hvor der var bryllupper og gilder, for der vilde de gjærne til og have noget at leve af. De havde så spurgt, at Jens Nielsen i Klarsholm skulde have bryllup, og så mødte de ved kirken for at tigge af bryllupsfolkene,...
Sverupgård i Vigerslev skulde sælges ved offentlig auktion 1764 tilligemed det ovrige rytterdistrikt. Dette distrikt fandtes eller bestod af bele Odense herred og af nogle enkelte gårde i et par sogne i dets nabolag. De, der hidtil havde boet på gården, kunde ikke kjøbe den. Men så var der en af familien, som hed Hans Larsen, han både vilde og kunde kjøbe...
Kjæltringkonerne gik med børnene på nakken, til de blev så store, at benene slæbte langs jorden. Men børnene var også tit sygelige, og derfor var de jo nødt til at skulle gå med dem. Vuggen, de gik med, bestod af fire stolper, og nederst var der fastgjort en sæk, som var noget udstoppet. Der var alså ingen vuggeangler, og det var egentlig ikke en vugge,...
Byhyrden fik foruden hans korn af mændene tre æg for hvert ålam, han kom hjem med, og to æg for et vædderlam. Dernæst fik han et halvt pund tov af hver fire får om efteråret, når de klippede, og så julerente, der hvert sted bestod af en julebaj, et lår og en pølse, en flaske (o: en kovse) godt øl og et fjerdingkar malt. Kornet var to skp. rug af hver...
Når vi skulde kline, blev vi pyntede om aftenen og fik linet på, og så lå vi med det om natten. Klokken to, tre kom de og kaldte på os, og så begyndte vi at kline. Karlen havde en lerbør (et bræt med stænger i begge ender) at bære lepet til os på. Vi frøs jo i det kolde ler, og så kom de med varmt øl, vi skulde have at drikke. Når tiden kom, fik vi en god...
Igang og afgang er to gilder af meget gammel oprindelse, og som forst i den senere tid er gåede af brug. Alle unge folk, der giftede sig i lavet, måtte gjøre igang, som enten kunde være hel eller halv igang. Til hel igang, der blev gjort, når både mand og kone var ny i lavet, hørte der til at give en tønde gammelt-øl og fire kander brændevin. Der...
At ride sommer i by er her næsten gået af brug. Karlene er meget pyntede med snore, bånd og silketørklæder, hattene er helt bedækkede med snore, bånd, sølvlænker og hovedvandsæg. Hestene, især deres lædertøj, er også pyntede, og deres hoveder forsynet med stads. Til denne fest bruges to såkaldte blus, konerne pynter det ene, og pigerne det andet; men...
Visse sygdomme skyldes de underjordiske. De kan helbredes ved, at man stober over de syge. Dette består i, at man smælter noget bly i en jærnskål, holder så en skål med vand i over deu syges hoved og hælder det smæltede bly ned i vandet. Det samles straks op, smæltes igjen, hældes atter i skålen over den syges bryst, smæltes og hældes over underlivet,...
Når en kvinde første gang er frugtsommelig og går i angst for fodselssmærterne, kan hun slippe for dem, når hun selv vil. Hun skal da for dag gå hen, hvor der ligger en horserad (hestebenrad) eller en horseham (hammen, som omslutter føllet for fødslen) og stille den op. Når hun så kryber nøgen der igjennem tre gange i Djævelens navn, får hun aldrig nogen...
