Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Min gammelfader, Mikkel Simonsen, kom ved middagstid forbi en høj ovre i Ty, og den var helt overbelagt med ene silketørklæder. Så tog han hans fyrværk og kylte hen på dem, og lige med ét var alle klæderne forsvundne så nær som det, hvorpå fyrtøjet lå. Det tog han straks og bandt om hans hals, og det var næsten uopslideligt. Der var nemlig håidstål i...
Bjærgby Mors
Da Rødding kirke skulde bygges, var det så belagt med trolde her omkring, at de ødelagde alt, hvad folkene byggede op. Så var der en klog kone, der gav dem det råd, at de skulde få to kuliendes sorte stude, te der var ikke et hvidt hår på, og lade dem gå . . . Derfor ligger kirken uden for byen. rødding.
På Højris på Mors faldt for en 30 år siden i en efterårsstorm en yderside af en del af den søndre gavl ned om natten, og inden for såes da til alles forundring et kammer, belagt med fliser, uden at der kunde opdages nogen slags ud- eller indgang. Der fandtes tvende benrade, og det siges, at de ved nærmere undersøgelse viste sig at være en mandlig og en...
De lå og brændte mile der i nærheden af Engedalen. I véd jo nok, at en mile bliver tårret (torvet), det vil sige: belagt med trekantede torv, så at den ene spids griber ned i den anden; og så stikker de ild i toppen af milen, så kan det brænde ned ad. Lige med et råber den ene mand til den anden: «Korn her ned med din spade!* Han svarede dertil: «A har...
Korrsø (Knur sø) er et stykke eng, der ligger osten herfor og sonden åeu fra gårdeu Knur af. Den eng tog fru Juul fra Boller gård og lagde til Knur. Roller ligger i Lyng herred, og Kuur i Fjends herred. Hun tog muld på hendes egen mark og lagde i hendes sko og gik så over på engen og forbaud te sig på, at hun stod på hendes egen mark. På den eng avles...
På Svenskekrigens Tid boede på Hastrup en Jomfru Sandberg, der ejede Gården i Forening med sin Broder, som var Major. Da Fjenden nærmede sig, samlede hun sine Smykker og rede Penge, pakkede det i et Skrin og lod en tro Tjener rejse bort med det til hendes Broder, for at han kunde bringe det i Sikkerhed. Tjeneren red ved Daggry med Skrinet hos sig på...
Den gamle Søren Jessen boede i Lyngholm. Han havde mange Folk og der iblandt to Karle. Så en Løverdag Aften imellem Jul og Nytår så spørger de ham, om de måtte ikke gå ad By. »Kommer I i Aften igjen?« siger han. »Ja,« siger den ene Karl, »æ skal nok komme til Sengeaften,« men den anden Karl han siger: »Æ vilde gjærne blive henne i Morgen også, for æ har...
Der var en Dreng, de kaldte Grødkristen, for det han var så grådig, han tjente ved min Fader og var da så stor, han kunde passe Kreaturerne. Så var det en Gang i Høbjærgningen, de var nede at slå Hø i Kjæret, og Drengen var med at rive. Så skulde han gå op i Marken og tage Køerne med sig hjem ved Middagstid, og han går også derop, men så tykte han, det...
Man siger, at der forhen i Lystlund har været tolv kjørende mænd og atten husmænd, og byen deroppe blev altid kaldt Lystlund gade. En del af beboerne har været pottemagere, som har kjørt om i landet med deres varer, og der findes mange steder i jorden masser af potteskår. Ved at grave i plantagen, fandt man for nylig en gammel vej, og man kunde se, at den...
Min Moder fortalte efter hendes Mormoder, at hun en Aften gik hen ad Vejen efter Bunken i Saltum, og da så hun en Tue ude i Kjæret, der var belagt med ene klare Perler. Dem gik hun hen og tog nogle af og puttede i Lommen. Da hun kom hjem, sagde hun til Børnene: »Nu skal I komme hen til mig, her har a fundet sådan nogle skjønne Perler til jer.« Men da hun...
Min moder havde hjemme i Vejrum og tjente i Torup. Så vilde hun gå hjem en forårsdag, og så kom hun over en stor hede. Der så hun en plet ved vejen belagt med ene klude og trævlvr^rk og af alle slags kulører, men ingen ting tykte hun det duede til. Det var midt om dagen, og solen skinnede. Da hun om eftermiddagen gik hjem og forbi det samme sted, var der...
Der, hvor den store landevej (Nyborg-Bøjdenvejen) fra nord går ind i Tranderup by, Kværndrup sogn, lå, før landevejen i begyndelsen af århundredet blev rigtig anlagt, en vejstrækning, som især om vinteren også var vandløb og derfor, når den var belagt med is, besværliggjorde færdselen og jævnlig måtte hugges op. Dette ubehagelige sted kaldtes i daglig...
Kværndrup Fyen
I Stalden på Brøndumgård er der en Bås, hvor den Hest, som står i den, er meget urolig hver Juleaften. Den står og sparker og puster og er belagt med hvidt Skum. Men det er kun den Hest, når andre Heste kommer i den Bås, er der ikke noget i Vejen. En sådan Aften kom den til at sparke nogle Sten op, og i Hullet så Folkene en Gjenstand, men de kunde ikke få...
Til at vogte kvæget holdtes de såkaldte kobørn, der i forening måtte i sommerens varmeste tid drive kvæget hjem kl. otte om morgenen og ud igjen kl. fem om eftermiddagen. En gang hver uge blev derpå disse børn tagne i et slags forhør til oplysning om, hvis kreatur der havde gået i anden mands korn. Ejermanden blev da belagt med en pengebøde, der gik i en...
Tøndense- gården var én af de voveste gårde på Vedbygårds gods. Da Hans Tøndensen døde, så kunde herskabet ikke få nogen til at tage gården i fæste, men så vidste de ikke bedre råd, end de tvang en karl til at gifte sig med en pige, som tjente herremanden og var frugtsommelig, og de måtte nu tage gården. Men det så kun mådeligt ud for de stakkels folk,...
Svenskerne havde belagt Jelling og udplyndret byen. Det var fattige folk, og der var kun lidt at tage af fødevarer og penge, men så gik præsten med dem omkring og viste dem, hvor der var lidt tilbage, og hvor de kunde få noget mere. Han var jo kjendt og kunde bedst vise dem til, hvor der var noget. Så var folkene jo meget fortrydelige på præsten for det,...
Her ude i vor Nabos Gård var de forhen så belagt med Snoge, at de formelig kunde se dem dratte fra Patterne af Køerne om Morgenen, når de kom ud og skulde malke. Oppe i det Tyske spiser de dem og kalder dem Buskål, men de er lidt tørrere end Strandål. Mine Søskende var der omme en Middag tillige med andre Nabobørn, og da morede deher Børn dem med at slå...
Der er en høj på Mollerup hede på Mors, kaldet Prinskøj, hvorved der for længere tid tilbage var noget sært skidteri. Langt borte kunde man mangen gang se den belagt med linned, men når man kom nærmere, var det borte. A. H. Schade.
Der går jo Sagn på Barritskov om, at to Riddere skal have slåedes om en Pige, og den ene skal have stukket den anden ihjel. Det kom der til at gå Spøgeri efter, og dem, der lå i den Stue om Natten, de kunde se, hvordan Tvekampen gik for sig. Til sidst turde ingen ligge der. Så kom der en Dag en Mand fra Horsens, som havde hort Tale om dether og bød sig...
Oppe imellem Hammer bakker i Hammer sogn er en stor sump, som er belagt med et tyndt lag grønsvær, men der er ingen bund at finde de første tyve alen. Der skal en gang have ligget en gård, hvis ejer ligeledes havde brugt spas med præsten som så mange steder. Denne var selv kjørende dertil, og så kjørte han da også derfra, men da han kom lidt uden for...
