Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
49 datasets found
Danish Keywords: bekomme Organizations: Berkeley
Der siges om den fornemmeste gamle kjæmpe Vidrik Villandsøn at skulle været begraven på Ederbæks slet i Grydby mark på denne side eller vesten for Sisebæks mølle, som de store stene står til syne på denne dag, næst op til landevejen, som man rejser til Sølvitsborg. Hvorfor at Vidrik ligger der begraven, mener de gamle, at han skulle selv begjært der at...
Amulet for angst, banghed, hjærteklemmelse. Tag en ormstukken uød, denstørste, du kan bekomme, bank ormeuhumskhederne vel ud deraf, tag så spejlet af en påhanes rumpefjer, samme spejl skal stikkes og puttes i den ormstukne nød ind af det hul, ormen har gjort. Når spejlet nu således er indputtet, klines hullet meget tæt til med det hvideste jomfruvoks, som...
da-etk-ds_04_0_02197
Ole Olsen var vådfoged på båden i de gamles ungdom. Han var en søn af Store-Ole og Margrete Hansdatter. Hendes fader Haus Steffensen blev i daglig tale kaldt Lisbeds Hans (hans anden kone var Karen Larsdatter) og er omtalt som en grumme klog mand. Hans børn, Steffen Hansen og Myrdeu Hansdatter, var godt begavede, og Ole Olsen tog ud efter sin moder. Da...
Der er en by, der hedder Kristrup, og på den sti, der går fra byen og ind til Randers, var der en pige, der gik så stærkt igjen, at ingen kunde passere stien om aftenen for den dødning. Så var der et kartegilde i Kristrup, og der var mange piger til stede, for resten også mange karle, for de gik jo efter pigerne. Så kom de til at snakke om, hvem der kunde...
Om sommeren henslængte ellefolkene skjonne nogler 12 A. Ellefolk. garn på vejen, for at små born skulde finde dem og tage dem op, hvilket ikke bekom dem vel. Lærer Schive.
Fru Ribert i Nanderup slog hendes kusk ihjel og forvarte ham i et hul ude i kjæret. Der sidder endnu en sten dernede, som man kan skyde op og ned; men den har aldrig været oppe. Den gamle Buchwaldt vilde have haft den op, men Lavst Ladefoged sagde nej, det vilde ikke bekomme ham godt, og så lod han den sidde, og ingen har siden rørt den. Hun havde også...
Når man giver og tager igjen, bliver man sort i nakken; eller: får man sorte børn. A. E. Jakobsen.
Der er en mand i Lyngby sogn, de kalder Døve-K*-æn, men han er ikke mere døv end et andet menneske. Det navn har han fået på følgende måde. Hans faders moder var kommen i tanker om at ville gjøre hendes søn fri for kongens tjeneste, han hed ellers Kræn Kusk, og så gik hun ned til en prokurator Vesterby i Hjørring og rådførte sig med ham. Han rådede hende...
Der var en gammel omrejsende uhrmager. de kaldte Døve-Søren, men han kunde slet ikke lide, de kaldte ham sådan. “Ser du den plade på mit bryst” sagde han. når de brugte det navn, xog hvad der står på den. Der står: Søren Nielsen, uhrmager. Sådan hedder a, og a vil ikke kaldes anderledes:. Han havde gravet sig ind i en bakke og boede der med lude familien,...
Da Junget præstegård har tilforn lagt norden eller nordost for Junget kirke, så er det troligt, at den, før den blev flyttet, havde del i Junget hede eller og Jungetgårds, som jeg holder det sagn for rigtigst, at præstegården fik her en del af Jungetgårds mark i stedet for der, men intet hede, med mindre man da kan antage, at den bekom en liden hedelod....
Den gamle kone her i byen var jo en priviligeret heks. Hun hed Stine og tog livet af de første par børn, Søren bekom. En gang de var ved at bage, tog pigen ildklemmen og tog ved den tusse og så ind i ovnen med den. De vilde nu et bitte korn ind og se, hvordant det havde sig med den gamle, og da stod hun med håret om ørene og var ved at trække i klæderne....
da-etk-ds_07_0_00485
En Mand tog nogle Foldtørv af Bavnhøj og kjørte hjem i hans Mønge. Det var Konen så meget imod. Da kom der noget til Vinduet om Natten og sagde, at han skulde føre Tørvene tilbage igjen, ellers vilde det bekomme ham ilde. Næste Dag førte han dem Også tilbage. Mogens Kristensen, Guldager. Foldtørv kaldes firkantede Tørv, ligesom de tages med Spaden, der...
Findes på Holme Mark en stor Bjærg og derpå en skjøn Høj, kaldes Jelshøj, som formenes at have bekommet sit Navn af en gammel Bonde, hede Jel, som der boede, og haver man tit hørt store Slag og Bulder i samme Høj, og er set i gammel Tid, som den havde standet på 4 Stolper gloendes, og kan man se fra sig standendes på samme Bjærg ganske langt nogle Lande...
Der var én, der hed Svend, han boede i en Gård i hørslev, der nu er væk. Så var han en Dag her oppe efter Ilbjærge til at pløje og havde fire Bæster for, Drengen kjørte da de to, og Faderen pløjede. Da de havde pløjet noget, siger Drengen: »Hør, Fader, Fader.« — »Hvad godt?« siger Faderen. »Er der Ild der, som det røger?« — »Ja, der er,« siger Faderen....
Osten for Filkested ligger et stort stenbjærg, som kaldes Bælsbjærg, hvilket synes at have sit navn af den gamle afgud Bål. Denne Bål, eller og en anden hans gelik med samme navn kaldet, siges at have boet i dette bjærg udi en stue, som endnu synes på denne dag og kaldes G'rxshaIde-stuen, så at huset haver været lige efter fæet, som man plejer at sige....
da-etk-ds_03_0_00022
Torrilæ herred haver sit navn af en dommer over Jylland ved navn Torrild, som døde for kristi fødsel 1270. Jelling sogn ligger midt i herredet og er herredssognet, haver sit navn af Elling, en dommer, efter Torrild i Jylland, som døde for kristi fødsel anno 1195. Efter hvilken dommer Jelling syssel også sin navn haver bekommet. Præsteindb. til Ole Worm.
En Mand her nør på efter Lille-Vorde, han havde en Tjenestedreng, der en Aften gik med en Hedevej og skulde hjem ad. Så var der lige en lille rund Knoldhøj eller Brink, som han skulde forbi, men lige før han kom dertil, da så han ligesom et Lys, der brændte på Højen, men da han kom helt tæt til, da tykte han, der stod som en Skikkelse af et Fruentimmer på...
da-etk-dsnr_05_0_00696
På Ulvholm der gik ulvene i gamle dage, og dem har den navn efter. Mine forældre byggede det første hus, der er nord for Ulvholm. A var deres ældste barn, og så havde de bekommet dem ét til, og så lavede de en bitte seng til mig på gulvet. Da vågner a midt om natten og ser en lang rød djævel forved mig, den lignede en studehale med rumpen i vejret. A greb...
En Kone havde bekommet sig et lille Barn, og det var så slemt til at skrige. En Dag ved Middagsmaden siger hun: »A kan ikke begribe, hvordan a skal komme til Kirke (o: holde Kirkegang) for mit bitte Barn, da det skriger alle Tider.« Så sidder Karlen ved Bordet med de andre, og han siger: »Hør, Moer, hvad vil I give mig for at passe Barnet, det ståend I...
Grindsted Hammer Vendsyssel
Der er en stor Høj i Helligkilde, Hvidbjærg Sogn, der kaldes Lynghøj, og der boede en Bjærgmand i. Den Mand, som ejede Marken der omkring, han gik og pløjede en Dag ved Siden af Højen. Så kommer Bjærgmanden og siger til ham, hvad han vilde have sået i det, han der pløjede. Ja, det vidste han snart ikke, for han havde intet at så i det. Ja, siger...