Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Et Sted havde de et Barn, der var bleven forbyt. Det sad på et Sted og rokkede atter og fram, og ingen kunde forstå, hvad det sagde. Hovedet var så stort så stort på det, og det groede aldrig af Stedet og var kun en bitte bitte en. Men alligevel kunde det æde alt det, det kunde få, og som de bar fore det. Så en Dag kom der en ung klog Mand, og han sagde,...
Der var en meget dygtig Præst i Øster-Log am, men han i Løjt var mindre dygtig. Folkene fra Løjt tog da over til Loguin til Kirke og tog de bedste Pladser. Herover blev Løgummerne forargede, så det en Gang var kommet til Håndgribeligheder, hvis ikke Præsten var kommen til Stede og havde bilagt Trætten med de Ord: »Lad de Loj tinger beholde Pladserne, for...
En datter af gehejmeråd Huitfeld, Berta Huitfeld, blev gift med en Moltke på Klavsholm, og hendes medgift var 27,000 daler. Hun døde i barselseng, og da hendes fader ikke kunde tåle at høre hendes jamren, gik han ud i haven, og der stod han og fik efterretning af tjeneren om hendes død. På dette sted blev siden sat en mindestøtte. Hendes mand satte hele...
Mygind ved Hornslet
En fattig kone kom til at spinde for en troldkone, men måtte ikke væde garnet med spyt, hun skulde have en krukke med vand stående hos sig. I flere år lod hun det være, men blev så kjed af at spinde for troldkonen og vædede garnet med spyt. "Dette sidste garn kan du selv beholde, nu mærker jeg nok, at du er bleven for rig og vil ikke mere spinde for mig."...
Der kom en karl til Brande kro og vilde have arbejde, og han fik også arbejde i nogle dage. Kromanden havde ham da så længe, te han tjente en femdalerseddel. Så gik han om til Kjeld Stampe, der sådan var kjøbmand i det små, og vilde have den seddel byttet. Det fik han også, men så blev han vaer, hvor Kjelds pengekasse var. Nu var han henne i nogle dage,...
I Torkildstrup kirke er en udskåren træfigur i bispedragt, som bønderne kalder Torkild. De fortæller, at han har bygget kirken, og at byen har fået sit navn efter ham. Han skal være bleven pint ihjel af hedningerne for sin kristendoms skyld. Iden ene hånd holder figuren noget, som ligner et vridtbor, og det skal være en afbildning af det redskab elier...
Mens jeg boede i Brorstrup, havde vi post to gange om ugen til Hobro. Det var et lejet bud, en gammel præstesøn i Haverslev, der hed Struk. Han gik helt til Smårup og Nørholm. Der ude i Hobro gav de ham altid fuld, og så kjorte han hele tiden på tilbagevejen; det ene ben kaldte han nemlig det røde, og det andet det brune øg. Hyp, brune, hyp, røde, og så...
Hans Snabe, der boede i Tovstrup huse, havde forvart nogle skillinger i et kålgårdsdige, han vilde unde hans børn. Hvorfor han lagde dem dér, véd vi ikke, men han mente vel, han kunde der have dem i bevaring. Så døde han, men gik hjem efter hans penge, og kom i linnedet, han var lagt i. Der boede en mand nede vesten for, som hed Jens Iversen, han havde...
At beholde sin helbrede et ganske år. Dersom du vil beholde din sundhed uden al anstød et ganske år omkring, så tag tre spidse ruder og lige så mange betonier, stod dennem vel og drik dennem medgod vin engang bver dag, fra IVlaj måned begyndes og til enden, så skal du ikke få uoget anstod på din belbrede det år.
En Aften sad a i Mørke inde i Stuen og tvandt Garn, og en lille Søn stod ved Siden af mig. Da blev han med ét lige så klar og skinnende, men ellers var det så mørkt, a kunde ikke se ham. Vi var ene to i Stuen. Da min Mand kom ind, sagde a: »Du kan tro, vi beholder ikke lille Niels Kristian.« Han var endda ikke syg den Gang. »Hvorfor ikke det?« siger han....
Lundgårdsmark Fjends herred
Døve-Dorte har boet på Hanstedgård, og hun har ejet den og godset og givet til hospitalet alt det, hun ejede, da hun blev gammel og mærkede, at hun nu ikke skulde leve længe. Hun var jo så slem i hendes unge dage og bøddelagtig ved hendes arbejdsfolk. De måtte også af og til ride træhesten. Tillige med var hun så skrækkelig til at udsuge bønderne. Så såre...
Et steds boede der en præst, som havde den skik, at han tog barnet under den venstre arm, medens han øste vand på med den højre. En kone fra nabosognet, der ikke kjendte den skik, trådte tilbage med barnet, da præsten rakte efter det. Hid med ungen! brolede præsten. Kunen vilde dog ikke give slip på den lille. Præsten lod hende også beholde den, men nu...
