Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når en bryllupsmand bliver udsendt, er han udrustet med hvide bukser, blå trøje og hat, en buket på brystet og en knaldepisk, hvis skaft omtrent er en alen lang. På dette er en ring, hvori er bunden en lang rød silkesløjfe. Han er til hest og rider fra gård til gård. Han forsommer ikke at slå et knald hvert sted, opsøger så husets folk og beder dem komme...
På mine bedsteforældres mark i Tyregod ligger en høj, hvor de horte, det boldrede nede i, ligesom de slog kister i låse. Tæt sønden for er Egeskov høj, hvor en mand og hans karl havde begyndt at kaste i, men da de bedst var i færd med arbejdet, siger karlen: "A, Herre Jøsses, æ gård brænder!" Så blev de jo rædde for det og rendte, men det var ikke mere...
I Krigens Tid 180714 stod der en Strandvagt udfor Sorthat, sådan kaldes en Odde, der går ud i Havet imellem Rønne og Hasle. Den stod på Bakken ude ved Havet, og det regnede og blæste og var et slemt Efterårsvejr. Derfor var han taget ind i sit Skilderhus, men som han nu stod der, var der noget, der råbte: »Skyd!« Han gik nu ud for at se, om det var...
Der var en Herregård, som der også var noget Eftergang på. Der var et Kammer i Rollingen, som ingen kunde være i om Natten, og der skulde stå et Lys der inde bestandig, men det skulde ikke være tændt. Der skulde også være et Bord og en Stol derinde. Så havde de fået dem en fremmed Pige til at tjene der som Stuepige, og da der så skulde være Selskab en...
Der var meget spøgeri i Rårup mølle sådan ved midnatstid, men det var dog ikke til enhver tid, man mærkede det. Det kunde være, som hele mølleværket skulde ramle sammen, og da møllersvenden så gik op til mestersvenden og sagde ham det, sagde han, at han måtte stoppe møllen et par timers tid, og kunde da godt gå hen at sove i det lag. Også inde i...
I gamle dage kunde små horn gå, det første de blev fødte. Men en gang, da Vorherre og st. Peder vandrede på jorden, kom de til et sted og bankede på. Konen i huset, som havde travlt med sit arbejde, bød nu et lille nyfødt barn, som gik der inde, at det skulde gå hen og lukke op for dem. Det gjorde barnet også. Men da Vorherre så, at det var så lille et...
Da a var en 17, 18 år, tjente a i Dybvad, og så kom en murer dertil, der hed Karl Woldal, og a kom nu til at gå murmester til hånde. Den Karl Woldal var nu berygtet for en stor trold, og stærk var han, så alle veg for ham. Så siger han til mig en dag: »Du er helsen en skjøn bæls, dig kan a godt lide. Har du ikke lyst til at lære at spille kort?« Jo,...
På Smølvolde var i gammel Tid et smukt Slot. Derpå boede to Tvillingjomfruer, og de havde en Broder, som var Sørøver og idelig drog bort i Søen på Røveri. Den ene Jomfru var i Siden sammengro et med den anden. Så døde den ene, og nu skulde den levende jo gå og bære på den døde, for når hun skulde skilles fra hende, så skulde hun også dø. En Tid efter døde...
Æ tjente Povl Lisby i Fjaltring. Han havde noget landhandel, og så skulde der have kommet noget tobak til ham lille-juledag, men det kom ikke. Så skulde æ over til Trans at låne et par karduser, men forinden skulde æ have skåret alle de hakkelse, vi skulde bruge i jul, og derfor blev det noget silde for mig. Det var noget klaset vejrlig, og æ kommer i en...
Det har givet hvert skunger og rabalder i Mogelhøj her på min ejendom, så det er ligesom a kunde gå op på kirkeloftet og lade eu otte-alens fjæl falde ned på det, men hvad det er, véd a ikke, a tror nu, der er bjærgfolk i den, så kan de andre tro, hvad de vil. En gang lige ved solnedgang, a sad ved den vestre side af højen, så a et bitte kvindfolk komme...
A kan huske, der var ikke skorstene på nogen beboelseslejlighed. Der var en hvælving over ildstedet, som var banket sammen af råt ler. for at luen ikke skulde slå op og gjore skade. Røgen gik så ud i stuen og alle steder, for der var ingen huller i hvælvingen, hvor den kunde trække op. Bagerovnen blev sat sådan op. Forst lagde de hedetorv sammen på arnen...
Der var eu mand i Stjær, de skyldte for, at han kunde hekse, og når de ikke kunde kjærne smør af deres køer, så var det forhekset. Så skulde de have bud over til Store-BUig efter én, de kaldte Per Smed, og han skulde da komme, når der næste gang skulde kjærnes. Da han kom, sagde han, at de skulde slå fløden i kjærnen, men ikke begynde, inden han havde...
Der var én, de kaldte Per Fløderøv, han gik her omkring og spandt for folk, det havde han lært i tugthuset. Hans søster hed Buk-Marie og var fra Biersted. Denne her Per var et bitte korn klog. En gang kom ban ned på Blokhus strand, og der havde Klitgård et fartøj, der hed Jagten, liggende i et hul i stranden, det havde ædt sig ned i sandet og skulde nu...
En kone her i Hodde var ovre i Heager i Øbe i besøg. Da hun vilde til at hjem, kom folkene ind til onden, og der blev sat opstuvede kartofler pa bordet for dem. De vilde så til at begynde at spise, men konen sagde: >Hold, bi lidt endnu! Dermed gik hun hen til en kiste, lukkede den op og tog en gammel hat frem. hvori hun havde noget purlogsmør stående....
Den gale Grevinde på Gram hun kunde også gjøre godt. Der var en ældre Pige fra Vester-Lindet, som tit kom til Slottet, og havde kniplet meget for Grevinden. Så en Dag siger hun til hende: »Nu har du kniplet meget for mig, nu vil jeg gjøre dig noget godt. Du skal nu have den Karl« det var én, hun vidste, hun var gode Venner med, »og så skal I have den og...
Der var en mand, der havde på sin ejendom en høj, som lå tæt ved en vej, og på den kunde de tit se lys om aftenen, ja, de mærkede endog somtid noget sort gå og fusle omkring ved den. Så solgte manden en part af ejendommen, men beholdt selv et stykke, som den høj var på. Den ny mand får også at se cn nat, at der stod lys på højen, og han havde et par gange...
I Høstens Tid tog en Mand og en Kone ud på Høstarbejde. Hun havde en lille én, der var i Svøb, og den tager hun med sig og lægger den i et Kjærvesæt. Idet de nu gik forbi Stedet på deres Arbejde, da de nemlig skulde begynde ved den anden Ende igjen, tager den jo til at skræbe, og så vilde hun hen at give den Brystet. Men Manden siger nej, og han tager...
Da Svenskerne var i Ure, flygtede Folkene ned i Kjærbankerne nordvest for og tog alt deres Sølvtøj og Sager med derned, og så løb de hjem om Natten og så til deres Gårde. Der var så en Pige, der blev kjendt med dem, og hun blev oppe i Byen og gik omkring og så alting til Gode, hvad der var blevet tilbage, indtil Svenskerne drog af. Nok er det, hun havde...
Et lejdebrev. Idet jeg meddeler et af Kristen Iglsøs lejdebreve i aftryk, forudskikker jeg en meget kortfattet meddelelse om manden, som er mig meddelt af én, der kjendte ham særdeles godt og i længere tid opholdt sig i samme sogn. Denne mand forer da ordet: Kristen Kristensen Iglsø lod sig til daglig brug kalde Kræn, og når man snakkede med ham om...
Mads Aler i Borris og så Per Agård og Mads Dalagergård de var kjørende til Horsens. Da de nu kjører hjem ad, snakkede de af med hverandre, at de skulde vel til at bede. Der lå et lille hus undervejs, og der kunde de nok selv få noget at leve af også, for han kjendte folkene, sagde Mads Dalagergard, og de var meget flinke, han havde bedet der før, men...
