Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
173 datasets found
Danish Keywords: begravelse Organizations: Berkeley
En tolvårs dreng i Hoddeskov, der gik i skole, kom hjem en aften og fortalte, at det var noget sære noget, han havde set i aften; men han var ikke for at fortælle det. Der var mange vogne, og han kunde ikke gå for dem; var han ved den ene side af vejen, så var vognene der, og var han ved deu anden, så var de der. Det var Iver Smeds vrinsker, der voldte...
Letbæk mølle ved Varde
Der var en mand her i sognet, der kunde stjæle naboernes korn. når de gik og såede. Han holdt nemlig sin lådne lue ud, og så faldt alt kornet i den. Når han kom et sted, hvor der var flere heste forsamlede, t. ex. ved begravelser uden for kirkegården, holut han meget af at gå og stryge på dem, og så kunde han stjæle fedtet af dem. Derfor gik vedkommende...
Harridslev ved Bogense
Der var en mand i nuværende Poul Sørensens gård i Hårslev, der lå skindød hele tre dage. Da han derpå opvågnede, gik hans kone just og bryggede til begravelsen. Han klagede sig da for hende, at han frøs, og bad hende at hjælpe sig op, men konen, som blev yderlig forskrækket ved hans opvågnen og endnu mere ved hans tiltale, undskyldte sig med, at hun turde...
Ejeren på Ørslevkloster var meget syg og kunde vist ikke leve ret længe, mente man. Uglerne tudede ude i Træerne på Kirkegården, og alt tydede på Døden. De havde deres Spisekammer ud til Kirkegangen — for Stuehuset støder jo lige op til Kirkegården, og en Aften, da Trine Nielsen var bleven sendt derind af Fruen for at hente et eller andet, så' hun Kirken...
da-etk-dsnr_02_j_00075
Ved begravelser kjørte kun én vogn, nemlig den, der havde liget. Hele Nørre-Lydimi hørte til ét lag både til bryllup og begravelse. Det hele var med til henfolge, men slægtninge og nabolaget fulgte hjem med til onden. Når liget kom til kirkestetten, begyndte klokken forst at ringe. Kristiane Larsdatter, Bærup.
Det første klædemon, den unge kone gjorde til manden den første vinter efter at de var komne sammen, var en sorrekjoll (sorgekjole), som brugtes ved begravelser og nåede nedenfor knæerne. I modsætning hertil var trojerne grumme korte. Når kvinderne havde gået med sort for en afdød i længere tid, tog de blåt på (blå hue, sløjfe, forklæde, forklæde) og...
Der har været en kirke i Kåånbjærg i vestresognet. A kan huske kirkegården og graven, for det er ikke over 40 år siden de plovede den. Den kirke blev flyttet til Egtved, og så blev begge sogne samlet. Det gamle tårn, som blev brækket ned for en snes år siden, var bygget af den kirke. Men det nederste af den nørre side blev stående, og det er nu...
Ravnsby Bakke ligger lige ved Stranden uden for Ravnsby By. Den er sammenbåret af Mennesker, der havde Jorden i Sække. Her skal have stået en Sørøverborg, som kaldtes Ravnsborg og skal være bygget af Grev Johan den milde, som havde Lolland og Falster i Pant. Senere er den reven ned og bygget igjen på Slotø, idet Stenene er ført ud til Fæstningen...
Pigen, der vilde møde sin kjæreste i Sandholt. Da hun gik over åen, så hun én stå og læne sig til rækværket og troede, at det var kjæresten. "Er det dig?" Hun gjentager de samme ord, men får intet svar, hvorpå hun med en del eder svor på, at hun nok kjendte ham, han skulde kun give sig til kjende. Så vendte han sig om og slog kappen til side.....Da hun er...
I Begravelsen under Hjerm Kirke er der mange Lig sat ned, men mange af Kisterne er i Stykker, og det ser helt uhyggeligt ud der nede. Der var et Lig, som var sådan, at når en klemte på sin (Ligets) store Tå, så kunde han rejse sig op i Kisten. Jeg var en Gang der nede og vilde se ham af Nysgjerrighed naturligvis, men så blev jeg bange og turde ikke se,...
Tre Kræmmere kom nør fra og vilde sønderpå og kjøbe Kram, for de havde udsolgt. Så kommer de til en Gård i Alslev, hvor de var vant at ligge. Men der var Konen lige død og lå Lig, og Begravelsen skulde være Dagen efter, så der kunde de ikke blive. De dræjer så til Toftnæs, der lå tæt ind til på Alslev Mark, hvor de først var, og der kommer de til at ligge...
Mine Forældre boede jo her i Huset på Gammelhavn, og her er jeg født, men vi boede dog inde i Nabolejligheden den Gang. Så havde jeg en lille Søster, der var en lille livlig én og var helt rask. Da hører mine Forældre en Aften sådan et sært Spektakel inde i Stuen, og de kunde ikke begribe, hvad det var, der kunde gjøre det, for der var jo ingen Mennesker...
Der er en Gård, der hedder Brunsvang, der tjente en Mand for Bøgter, som de kaldte Hans Røgter. Den Gård brændte 3 Gange. De to første Gange stak Børnene Ild på med Svovlstikker, men den 3die Gang gjorde Hans det. Da han lå og var syg af Helsoten, da gik Præsten til ham, og så bekjendte han for ham, at han havde gjort det, og han bekjendte også, at han...
Eu forhenværende sønderjysk lærer fortæller: En aften, jeg og min kone havde lagt os til ro, da horer vi, inden vi var faldne i søvn, det give nogle dumpe slag på bordet i stuen, hvortil doren stod halvt åben. Min kone sagde: <^Hvad er det?» A, det vidste jeg ikke. Et ojeblik efter liortes atter en tre, fire dumpe slag. Jeg var kjed af at få tale...
da-etk-ds_02_h_00398
Didrik Jørgensen i Vinding ejede et Hus nede i sin Skov ved Vindingland, og der boede en Mand, de kaldte ham: Si-atte, for det han stadig brugte det Udtryk, at han skulde se efter i Skoven, og så må han vel ej alene have haft en dårlig Udtale men og været en Slags Opsynsmand der nede. Så en Dag så' han, at Didrik Jørgensens Vogn holdt henne ved Huset, og...
Da Pastor Paludan skulde berette Ritmester Halling og give ham sakramente, mærkede han, at der lagde sig ligesom en hånd på hver af hans skuldre, og det blev sort for øjnene af ham. Den gang ringningen ved begravelsen begyndte, løb præsten ud i marken så langt, at han ikke kunde høre klokken, og kunde ikke forrette jordspåkastelsen. Efter den tid kunde...
Pastor E. Rasmussen i Håsum var så ligefrem. Det var i den tid, da kjæltringerne rendte rundt omkring. En dag kom der en kjæltring ind til os i Andrup med et sygt barn, og min moder gav det nogle dråber. Så gik hun om til nabogården, og der døde barnet. Nu skulde det jo begraves derfra, men folkene betingede dem af moderen og så en anden kvinde, der...
Min Kammerat Hans Sørensen havde en Søster, som jeg kjendte godt, og vi var gode Venner. Så blev hun syg hjemme hos sin Fader på Fy en, mens jeg var Lærer på Mørke Højskole. Vi var just ikke forlovede, men vi holdt som sagt meget af hinanden. Som jeg en Aften var ude at gå, så' jeg en Kvindeskikkelse foran mig, der gik i samme Retning som jeg og så...
Min Oldefader var Gårdmand i Alslev ved Tønder. Som gammel Mand kommer han en Aften ind og siger: »Nu døer jeg vist snart.« De spurgte ham hvorfor. Jo, han havde set en Ligskare drage ud fra Gården, og da han var den ældste, måtte det vel være ham. Kun var der én Ting, han ikke kunde forstå. En af Naboerne havde en anden Hest for end hans egne, det var én...
Da Niels Skomager var død, så fik Maren bud fra fruen på Holbækgård, hun skulde komme derned, og hun fik rele også en god foring med sig hjem både af flæsk og æg. Maren mente nu, det skulde være til begravelsen, men fruen mente jo, hun skulde have det at leve af om vinteren. Så gik smeden (o: skafferen) om til alle mændene i byen at hilse dem fra Maren,...