Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Norden for de to Stavlund-Gårde i en Dal i Heden er en grøn Tue, hvorunder to Mennesker ligger begravede. De fandtes en Morgen liggende døde i en Vogn, og intet kunde opdages om, hvordan de var komne der. Der blev endda sendt Anmældelse til Herredsfogden i Holstebro, men han gjorde ikke noget ved det. Haderup S., Ginding H.
Vi var ved at slagte, og så om Aftenen stod mig og vores Pige ovre i vores Bryggers, der var i et andet Hus end Stuehuset, og hun var ved at lave sort Pølse. I det samme hører vi begge to vor Stadsvogn kjøre ude i Gården. A tager Lyset og går hen til Døren og vil se, hvordan det er, og Pigen kommer også med et Lys i Hånden. Så kommer Vognen hen forved...
Lyne kirke er bygget af to kjæmper, der ligger begravede i en aflang flad høj i kirkegårdens nordostlige hjørne. m. eskesen.
Der boede en Gang en Herremand på Asdal, der hed Karl Pølse. Den Gang gik Skovene mellem Asdal og Odden sammel, og deher store Mænd gik jo på Jagt i Skovene. Så skød begge Herremændene en Dag på et Vildsvin, og den ene vilde have, at det var hans Kugle, der ramte, og den anden vilde have, det var hans. Sådan kom de i Træde over Svinet, for de vilde begge...
På Gammelmark i Hallundbæk by i S.-Omme levede i midten af forrige århundrede (1769) en aftægtskone, som hed Else Nister (Nisdatter). Denne kone var en meget ondskabsfuld kvinde. Da hun lå for døden, sendte hun bud efter præsten, hr. Bang, og han kom også straks. Da hun var bleven beredt, siger hun til ham, at der endnu lå hende noget på hjærtet, og det...
Her var det skik, at degnen skulde skrive et personal, når én skulde begraves, og det læste præsten op. Så havde vi her en præst, som hed Overbech, og han havde sådan et underligt væsen. Somme tider råbte han meget højt midt i talen, og så gjorde han et ophold og tog atter fat. Degnen hed Johan Degn, og han havde en gang fået personalet afdelt sådan, at...
Da den gamle husmand Jens Larsen fra Nørrehalne skulde begraves, kjørte de med ham gjennem Nordkjærs gård. Men om natten kom han samme vej tilbage i skikkelse af et rødt hjul og kjørte det led i stykker, som lukkede for gården. Den samme Jens Larsen plejede også at hytte hunden på Jordkjær over plankerne om natten. nik. chr.
For grev Danneskjold-Samso på Qisselfeldt døde, sagde han til forvalteren: <Jeg har udset raig et gravsted på den holm, der går her ud midt nede i haven, og nu må jeg have det indhegnet. Det var på et sted, hvor en eg og en bøg stod og var groede sammen. <Ja, det er nu i en travl forårstid, vi har ikke godt tid til nu at indhegne deti «Ja, jeg...
På vejen fra Emmervad til Haverslund står den store runesten over en Hajrulfr. Somme siger, at en konge ved navn Rolf skal være der begraven, andre, at den er rejst over en feltherre af dette navn, og at den adskillige gange har været opgravet, da man håbede at finde skatte derunder. A. L.
To riddere kjæmpede om samme jomfru. Den ene boede på Nandrup, og deu anden på Sø. De dræbte hinanden og blev begge begravede i kirken. Til minde om dem er deres hoveder udhuggede i to sten i den vestre gavl af kirken. Pastor Ris, P'lade.
I Handest har de også draget ild. Øst for garden la to garde med en meget smal gyde imellem. Når kvægpesten rasede, som den gjorde en 5, 6 gange i forrige århundrede, blev der i den gyde tændt en ild af halm, lyng og torv, hvoraf enhver mand måtte levere et vist kvantum. Ilden frembragtes ved gnidning med en læsmerstang i et hul ind i en stolpe, der stod...
Handest
Da Højslev kirke byggedes, tog bygmesteren sig på at gjøre den færdig til den og den tid. Men det blev revet ned om natten, og de var ilde farne. Så vilde han holde vagt ved den om natten, og ud ad aftenen kom da bjærgmanden og vilde til at rive ned, hvad der var muret den dag. Han kom til rette med ham ved at love ham den første møbrud, der kom til...
I Oster-Skjerninge var der også en mand, som kunde lidt mere end almindeligt. Når nogen skulde begraves, kom han gjærne hen på kirkegården og så til graverne, og hvis de nu gav ham en tår og et stykke mad, så kunde graven nok stå, men hvis de ikke gav ham noget, skød graven sammen, så snart de begyndte at ringe. Han fik så skyld for det og ikke uden...
Vester-Skjerninge
Der boede et Par Folk, som kaldtes de gamle Holmefolk i et Hus ude på Nørrcby Plolme, der kaldtes Holmehuset, for det var det eneste, som den Gang fandtes der, nu er der jo mange. Konen hun hed Birte, og de havde jo en Del Skillinger. Så var der en Mand, der hed Hans Rasmussen, han boede henne ved Nørre-Esterbølle Bjærg, og hans Kone hed Karen. Hun fik...
På Skjellet imellem Råkildegårds Mark og Ellidshøj Mark står to høje hvide Sten, der kaldes de hvide Piger, og de bliver kalkede op hvert År. Der fortælles, at to Søstre var blevne frugtsommelige ved én Karl, og så gik de begge hen og ombragte dem selv, da det kom op, hvordan det rigtig forholdt sig, på den Plads, hvor Stenene står. De blev da oprejst til...
Vester i vor mose fandt vi en gang et lig i en øghud. Siden vore folk fik det kastet op, og de kom hjem om aftenen, fortalte de min fader det. Så kom han til at tænke på nogle ord, han havde hørt, og som han den gang ikke gav videre agt på. Der stod en dag to piger inde i vor stue og varmede sig ved vor kakkelovn. Det var Rakker Frederiks døtre. De stod...
Grindsted Hammer Vendsyssel
På Jandrup kirkegård mellem kirkehuset og kirken, ligger en lille høj nogle gange større end de alm. grave. Heri skal oprindelig være begravet nogle folk, som døde af en smitte, men højen har fået sit navn den røde koks høj efter en mand i Skanager, som kaldtes den røde kok. I forbindelse med sin kone havde denne mand taget sine aftægtsfolk af live med...
På Hygum kirkegård er en stor grav med jærngitter om, samt en mindestøtte på, hvor der efter gi. beskrivelse ligger over 500 mennesker begravede, som døde i det 16de århundrede af en smitsom sygdom, der kaldtes den sorte pest. Derskuldeden gang ikke have været mere end 3 par levende ægtefolk tilbage i Hygum sogn. Jes Jørgen Schultz, Markskjelbæk.
Markskjælbæk Ål ved Varde
Mads Thomsens i Peder strap havde sådant uheld. De trak en dag en plag ud på marken, og den faldt, <>gde kunde ikke få den op. Så tager han over til Maren Håning, og hun siger: »Når du nu kommer hjem, vil der komme en mand og hjælpe dig, men du skal sige: A kan nok få den hjem uden din hjælp, og så tager du ved grimeskaftet, så skal plagen nok...
Den gang, da Stege vold skulde anlægges, vilde det i begyndelsen slet ikke lykkes. Tilsidst vidste man intet andet råd end at begrave et uskyldigt barn levende under den. Da ingen forældre var villige til at give deres barn, tog man en lille forældreløs pige, satte hende ved et lille bord og gav hende legetøj, og medens hun morede sig dermed, kastede man...
