Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ved 1820 levede i Vester-Klit en Mand, der hed Per Olesen (Havkjær), og han var Strandfoged. Da han en Gang kom ned til Stranden, fandt han der en død Mand, og blandt andre Ting han havde på sig, var der også et Par nye Støvler. Så vilde Per Olesen trække dem af ham, og han fik også den ene af, men han kunde ikke få den anden af Benet, og så skar han det...
Oberstløjtnant Nøragger ejede Sandholt i Tiden mellem 1800 og 1807. Han ønskede at få Plads for sit og sin Families Ligkister i Begravelsen under Koret i Lyndelse Kirke, men den var fuld af Kister, og han gav da Befaling til, at nogle af Kisterne skulde flyttes ud på Kirkegården og sættes ned i en fælles Grav. Dette skete også, og den Grav kaldes endnu...
Lysabild store Kirkeklokke er ret mærkelig ved, at den, når der ringes, har ved det ene Slag en lidt sprukken Klang, men det andet Slag er klangfuldt nok. Det er let at overbevise sig derom, når man hører Klokken lyde. Sagnet siger, at den først skal være støbt til Frue Kirke i Kjøbenhavn, men da Klangen ikke var tilfredsstillende, blev den kasseret og så...
I Stenderup Nørskov er der et sted, som kaldes Plomgård. Der har i gamle dage stået en borg, som ejedes af en jomfru, og hun har gået igjen med en tønde penge. Mændene i byen havde stor lyst til at få fat i de penge, og så gik de en nat ud og slog kreds om hende og spurgte hende, om de kunde få hendes penge. Dertil svarede hun, at de kunde godt få dem,...
Der var en gammel mand nede i Enyedal, de kaldte ham den gamle Krage", og huset, han boede i, hed æ kragerede. Det var en gang, han var ude at sejle og nær havde druknet. Så fandt han på at bede: Herre Gud, hjælp mig nu, a véd, a overrumpler dig ikke til hver tid." En gang var han ude at stjæle et træ i præstens skov. Det viser for, at der den gang ude...
Der vides intet andetom Dyrhof, end at han lånte mange penge, gjærne levede godt og i muntert selskab og rettede sig ikke gjærne efter sit sognefolk. Denne gang var der exercerplads bos fårehuset, og der rejste han gjærne hen for at leve med Officererne. Endelig blev han alvorlig syg og fantaserede og befandt sig tit i en exalteret spænding, hvori han...
Æ havde en Broderkone i Skjoldborg, og hun blev så grusselig syg lige i den allerhårdeste Vinter, det var sådan en grusselig Frost. Så kom hun i Tanker om, hun vilde have Koldby Doktor, og han blev også hent og giver hende en Indsprøjtning lige ind for hendes Bryst, og så sov hun lige hen og kom aldrig igjen, ja, var det ikke skrækkeligt. Se nu er hun jo...
Ude i Vorning kom der en nat en sort vogn med sorte heste for kjørende ind i præstegården. Der var en kusk og to audre personer, og de var alle tre sorte, for alting var sort. De havde et barn med dem, og det vilde dehavedøbt. Præsten døbte det så, og madammen holdt det for dåben. Så gik pigen ud til kusken og sagde, om han vilde ikke have en bid brød og...
Gamle Ane Erikses hun rendte i Hosefødder ned til Bækken imellem Trælund og Hovborg. Det var i Januar Måned og med Sne på, og de kunde spore hende i Sneen og ved Bækken to Steder. Derefter gik hun ned til Åen til en gammel Ålegård, og der sprang hun ud. Så var hun sejlet hen i en Grob, og der havde hun skrabt i Sneen for at ville op igjen, men det kunde...
Der var en frue på Katholm, der af pengebegjærlighed havde givet sig hen til den Onde,og der var fastsat en tid,da han skulde hente hende nede i kjælderen. Pigen var den dag nede at tappe øl, og da hun kom tilbage, sagde hun: »Jøs, hvor a blev endda ræd, der var en stor sort hund nede i kjælderen, og den 3agde til mig, a skulde hilse fruen, te hun skulde...
Møllerkonen i Ry var bleven forlovet med en forkarl, der tjente i møllen. Da der var gået en tid, kom hun i tanker om, at han havde en anden kjæreste, og så gik hun ud i haven og hængte sig. Men karlen havde en anelse om det, kom ud i haven, og fik hende i sidste øjeblik skåret ned. Alligevel døde hun, og i dødskampen greb hun fat om karlens hals og havde...
Niels Bentsen, Handborggård på Stovgårds Mark, kunde se Ligskarer. En Nat, det var kjønt månelyst, kom han imod en Ligskare, og han kunde kjende sine egne Heste, det var et Par, der ikke plejede at gå sammen. En Tid efter døde hans Fader, og da han skulde begraves, tænkte Niels Bentsen, at han vilde mage det sådan, at det ikke kom til at passe med...
Og hor' I, hvor de klokker de ringer, og se, hvor den stakkel han springer og la'r sig honnet (honnens) begrave, den stund en anden jeg vil have. Og Gud være lovet, der tog ham. og tak være præsten, der begrov ham. Nik. Christensen.
På den lille 0 Mandø fortæller man følgende: Der var en gang to strandmænd, som fandt to lig, der var drevne til land på en sandrevle Knuden. Strandmændene skulde nu have mældt det til strandfogden, men da der hos ligene fandtes en del kostbarheder, tog de disse og begravede ligene i sandet, i det de troede, at det aldrig vilde opdages. De gik så hjem i...
I Rønninge sogn i Vesterskovs mark ligger en høj, kaldes Stenehøj, er omsat med store stene, og en såre stor sten midt på, hvor der menes en kjæmpe at ligge begraven ved navn Rønnond, hvoraf byen skal have sit navn. rønnince. Præsteindb. til O. W.
To bagerdrenge kom i klammeri; den ene tog da en biaspind (en lille tør pind, som bruges til at lyse ind i ovnen med) og kastede den anden i hovedet og var sa uheldig at ramme ham i tindingen, så han styrtede død om med det samme. De var ene i bageriet. Drabsmanden begravede den dræbte i standgraven (en fordybning lige foran bagerovnen, hvor bageren står,...
Der var en mand, de kaldte krevle Niels Holmgård, han boede alleryderst i Helligsø, men gik ellers i kirke i Udby, for det han havde meget nærmere dertil. Vi boede den gang i kirkegården i Holligso og så ham altså aldrig der. Men så døde ban og skulde begraves, og nu skulde han da til Helligsø. Der var jo folk indbuden til begravelsen, og de vilde godt...
Den tid Polakkerne var her inde som hjælpetropper, var det en middag, folkene i Tyrskind, Bræsten sogn, kom hjem fra marken, det var vist nok i slæt, og da var deres kræ best hjem i gården, og låret af det bedste af dem var skåret af. Det havde tre Polakker gjort, og så havde de stegt eller braset låret inde over nogle gløder i kakkelovnen og spist det...
Nu lader os hans legem begrave og ingen tvivl derpå have, han skal på den yderste dag opstå og vist ukrænkelig her fremgå, til jord er han og skabt af jorden, til jorden bliver han...... Vejlby og Homå kirkebog 164582.
To Naboer havde været ude at slå, og på Vejen hjem kom de i Trætte om, hvor Skjellet var mellem deres Marker. Fra Trætte gik det over til Slagsmål, der endte med, at de slog hinanden ihjel. Nu måtte de ikke blive begravede i indviet Jord, derfor grov man dem ned, hvor Gjerningen var forøvet, og kastede en Stendysse op på Stedet. Men nu gik Enkerne og...
