Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Om sandflugtens fremkomst fortælles følgende: En gang kom der en dødmand (således kaldes alle lig, der kommer ved havet), og han blev ført op og begravet på Nissum kirkegård. Aldrig så snart var liget begravet, for det begyndte at blæse med sandet fra stranden ind i landet. Der gik tre dage, og det blev jo længere jo værre. Folk kom nu i tanker om, at der...
Fra Nedre-Hvoiris skulde de en gang hen til Bjærggrav og have et barn begravet. I den gård, hvor de tog ind, havde de netop også et barn, der var død og skulde begraves samme dag. Så faldt da snakken sådan mellem to af frøkenerne fra Hvoiris, at de kom til at tale om, hvilket af de børn, der kom øverst i Himmerig. Nogle var så inde på, at der var ingen...
Der var ou stor herregård ovre i Hin herred, der blev hele hestebesætningen syg, og en stor hingst, de havde, blev også. Så tog dj til en heksemester, og han sagde, at der var ikke aulre råd til dec, end at den hingst skulde havende begraves. Mea Let vilde herremanden jo så gruelig nødig til, for det var eu kostbar hingst. Så kommer han i tanker om, at...
Farsø
Biskop Styge Krumpen af Børglum står i åben begravelse i Mariager kirke. Låget på kisten kan ikke være lukket, det har flere gange været sømmet fast, men er snart efter løst. Derfor er noget af låget taget af. Der er undertiden hentet en klud af bispens ligtøj til syge folk; og sådant skal naturligvis gjøres stiltiende. Han døde på Asmild kloster, men...
En bedefredag skulde mand og kone på Enerisgård til alters, og så var der en gammel kone at passe på, mens de var borte. Hun så mange blodpletter både på en gammel lænestol, der stod i kakkelovnskrogen, og i deres forstue og udenfor døren. Da de kom hjem, spurgte hun om det. De foregav, at de havde været ved at slagte en høne, og den var fløjen omkring...
Det var hos Matbises i Grynderup, deres får de døde sådan. Så kom de i tanker om at ville have noget råd søgt for det, også varde henne at suakke med Kristen Spillemand i Farsø om det. Han sagde, det skulde være til st. Hans aften. Så kom han den aften, og der blev boret hul i dørtræet og overdaringen, og der blev så sat noget ned og en bitte pind for...
En ejer af Vosnæsgård ågrede med penge, han fik dem fra udlandet og lånte dem ud igjen her hjemme mod høje renter, ja, han mogede med en grov masse. Jeg tor ikke sige bestemt, om det var admiral Krieger, ja, han var kammerherre, den gang han kom der. Deu dag han skulde begraves, sad han oppe og kikkede ud af et kvisthul. Der var tit spektakel nede i...
Der var en pige, hun tjente på en herregård i Resen i Salling. Så var der kommet fremmede til manden, han havde tit besøg af store folk, og de kom til at sidde og diskurere sådan om spogeri og sligt. Nogle lod til at være så modige, de var ikke bange for nogen ting, for der var ikke sådant noget til, og nogle sagde jo, der var. Så stod der en benrad oppe...
Dronning Margrete kom ridende til Bavnhøj med hendes folk og vendte skoene avet, og så gik hun fra Bavnhøj og til Kobberup kirke, der sad hun med hendes kikkert og så på slaget, som stod på Fly eller Dommerby hede. Da kom der bud til hende, at nu havde de vundet slaget, men de vidste ikke, hvor kong Albrekt var bleven af. Ja, siger hun, han havde sprækket...
Da Svenskerne drog bort, lå der en pommersk soldat syg i Tranholm i Horsens sogn og kunde ikke følge med de andre. Han døde et par dage efter, og så skulde han begraves. Præsten forbod, at han ikke måtte komme i kirkegården, og vilde ikke kaste muld på ham. Så blev hele sognet båden sammen, og han skulde da begraves sønden for laden. En mand i Vester-...
I Vodskov var en Mand en Gang bleven slået ihjel ved Enden af hans eget Bord. Så begrov de ham der sønden for i en Sandbakke, og siden stod der Lys og brand på det Sted om Aftenen. Men Hovedet tog de og lagde ind under Bænken i Huset, hvor han havde boet. Der blev det liggende en Tid, men så prøvede Folkene på at begrave det på Hammer Kirkegård, da de var...
Lendum
Den korsformede Sten, der står ved Siden af Landevejen, som fører fra Lemvig og til Bækmark Station op nordøst for Bækmark, den står i et trebundent Markskjel. Der fortælles, at Stenen er sat over en Ladefoged fra Bækmark, som havde hængt sig, og den Gang var det jo Skik, at en Selvmorder skulde begraves i et trebundent Markskjel. Opt. af Aftægtsmand...
Imens jeg var i Skrædderlære, sad jeg tit oppe om Aftenen til langt over Sengetid og syede, og min Mesters Broder, der også var i Lære, sad oppe ved mig. Det var for at tjene en Skilling, for når vi havde Ende på vor Dagsgjerning, arbejdede vi jo for os selv. Så en Aften hørte vi noget komme susende forbi Vinduerne, og det var endda stille Vejr, og vi...
I Åsted by ligger en gård, hvor der for mange år siden tjente en karl og en pige, som var kjærestefolk. Manden i gården forførte imidlertid pigen, og derover hængte karlen sig, og han måtte da ikke blive begraven i kirkegården, men blev jordet i et tremandsskjel i byen. Fia dette sted og hen til gården, hvor han havde tjent, kjorer han om natten i en...
Åsted Salling
Sofie Amalie Lindenoiv var en datterdatter af Kristian IV. og blev gift med friherre Klavs Då til Dåsholm, som blev ombygget og efter hende fik navnet Lindenborg. Dette ægteskab blev ikke lykkeligt, ti fruen var af en meget slet og udsvævende karakter, og hun lagde sig efter fremmede mandfolk, navnlig en kapellan i Blendstrup, og Klavs Då var måske i...
Sagnet går, at den store marmortavle, der står i begravelsen ved Voer kirke til minde over fru Ingeborg og Otto Banner, oprindelig var bestilt som altertavle, men så var den for stor. Prækestolen stod før lige midt i brigsdøren, og der gik et bræt med billeder på fra den ene side af kirken til den anden. Det var månederne, der var aftegnede med symbolske...
Midt inde i Ulfborg sande er der en slette, som kaldes Larses lav, men hvorfor vides ikke. Her er en karl fra Kjærgård begravet, som havde taget sig selv af dage i et af udhusene. Den gang måtte en selvmorder ikke begraves i indviet jord. Han færdedes ofte derude, da det tunge sind havde lagt sig over ham, og derfor blev han jordet der. m. kirstine...
Der er nogle bakker i Lund krat lige ved siden af Buderup å i Yogslev sogn, og der har boet en roverbande. Formanden for den hed Herkxdes, og der er også en bakke lige nordost for Nibe, der kaldes Hekles bakke. De er blevne begravede i Gjelstrup Skalde, hvor der er en lyngstrækning. I siden af den bakke vilde rn mand kaste ler, og da han nu lavede en...
Pludder-Mads var fra Vinde og blev så konfirmeret i Skive kirke. Den gang han gik til præsten, skulde han en dag til at læse om bespisningen af de 5000 mænd. Så falder det sådan ind, at provsten spørger ham om, bvor mange kurve der var blevet til levns. De w-wed a't, siger Mads, han var så pludder i snakken. Skulde du ikke nu kunne huske det, siger...
På Julielund var også en Pind, og han var ret i med den Slemme. Han blev helt rent og bar reven i pjalter, og der blev to koner betalt for at sy ham sammen igjen. De måtte jo ikke sige det, men der blev lige godt snakket om det. Så skulde han begraves i Favsing. Det har været skikken før, at der skal ringes i en kirkeby, når de kjører igjennem den med et...
