Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en gang to karle i Østerby på Samsø, som begge boldt af én pige, og for så at blive ene om pigen slog den ene karl den anden ihjel og begravede ham i en stendysse på Alstrup mark. Der skal han endnu stå med en skjæppe guldpenge i den ene hånd og en skjæppe sølvpenge i den anden. M. S.
Få en snes oer siin gik lanndwæ/en fræ Grønno å te Oorhus Hig nueren om Oelse kjærk end gjænnom be/en å toiv dæn nej lanndwæj let wæsten få. Mæn ded war omm, hwodan dænd kjærk æ blewen te, at te a wild fåreel. Dæ Wa i mand, som hied sant- Lawws, som wil beg en kjærk i Oelse, mæn åldt hwa han begged om dawen, ded blevv rewwen n/er om natten. Som han no gek...
Der var nogle Røvere, der havde en Hule ude i gamle Herreskov, og de kommer en Gang til en Bondegård, der ligger i Langelykken, som findes langs med Udkanten af Skoven. En af de Røvere var en Kongesøn. Så kommer de ind og forlanger noget at spise og lægger deres Sabler og andre Våben på Bordet. Konen skubber dem lidt til Side, og det bliver de fornærmede...
Der var en mand i Låstrup, de kaldte Svolgårdmanden, han gjorde hove til Lynderupgård. Så var husbonden noget stræng ved ham, og endelig hænger han sig i et hus i Lynderupgård. Ja, der var nogle, der snakkede om, at herremanden skal selv have slået ham ihjel og så hængt ham op. Så blev han kjørt til Svolgårdhøjen sådan kalder de den høj endnu efter ham,...
Om Pejer Sillesthoveds Praxis og om hans Kunder fortælles mange Historier. I Farre boede en Mand, der hed Lavst Fuglsang. Han blev en Gang forgjort og måtte stadig gå og gabe. Samtidig blev hans Får også forgjort, de hoppede og sprang og skabte sig. Lavst drog da ud til æ Sillesthoved og fik der et Pulver, som han skulde strø i Fårestien. »Når du gjør...
En aften var der et selskab samlet i Fjaltring præstegård, og de blev der sneede inde. De to familier, der havde længst hjem, skulde blive der natten over, og det var min fader i Dybe og pastor Drejers i Bøvling. Der blev nu snakket en bel del om, hvem der skulde ligge i kapitainens kammer, og til sidst faldt det Drejers til. Hen imod sengetid kom Drejer...
En mand her henne i byen hans fader lå syg. Så var min farbroder her nede til vores, og da han vil gå klokken ] 1, 12, siger han: «Nu kommer der snart lig fra byen, og det kommer her omkring.> Det tykte vi, var forunderligt, for der plejede ikke at komme ligskarer her omkring imellem de huse. Men så doer manden knap efter, og det gav sådan vinter, te...
Sundstrup Himmerl
På en herregård var en gang en gammel rogter, der skulde passe køerne. En aften skulde en ko kælve, og rogteren skride våge for at se til koen en gang imellem. Da han kom ud, havde koen kælvet. «Bø!» siger kalven. «Det var pokkers rart,» tænkte den gamle, tog kalven nok så behændig og bar den hen i kalvestien, men til hans store forbavselse beg\odte...
Der var en gi. frue på Ulstrup her et bitte korn norden til, hun havde sildegarn i fjorden, og så fik hun så mange sild, at de Kunde få dem for en skilling olen. Men det vilde hun ikke sælge dem for, så vilde hun hellere kjøre dem i hendes fold, som hun havde hendes kreaturer, og det gjorde hun også. Men den gang de kom ud og skulde røgte, efter at hun...
Pastor Blich i Uldbjærg kjørte til Tostrup i besøgelse. Da han skulde hjem, sagde han, at han vilde slåes med Fanden ved Støøvhøj, der ligger ude i en stor hede øst for Uldbjærg. Han mødte ham også, og det ene hjul kom af, og Fanden gik og bar det og skulde være hjul til Uldbjærg. Men han var nær ikke bleven skilt ved ham. Præsten tog til Tostrup igjen,...
Bjælkerne i Uldbjærg kirke er huggede i Skrobakkerne her nede ved fjorden. Der har forhen været skov, men nu er det ene lyng. Der er nok lidt purl endnu, men heller ikke mere. Brandenborgerne brændte skoven af, da de var her inde for at drive fjenderne ud, men de gjorde snart mere skade end gavn. jens begs enke, sundstrup.
En gang a sad på den bakke, der hedder Brakbjærg, horte a sådan mullersnak der inde. Ligesom de nu mullersnakkede der, sagde a: "De smeder godt i Låstrup smedje, for a kan høre, det banker." Så råbte det lige så højt: "Tag mig hammeren !" Så listede a af, a tykte, jorden gik rundt med mig. Den høj ligger en fjerdingvej syd her for Smidstrup tæt ved...
Der var en gammel enkekone her i byen i min faders bitte tid, hun havde eu bitte dreng ved sig. Så ver de slemme til at løse deres bukser i hendes lyngstakeude, og så lagde hun jo noget for det, te drengene de skulde komme over. Men så kom hendes egen dreng over det, og han blev dum. I forvejen kunde han nok snakke noget, men nu slet ikke. Han kom til at...
En gammel mand i Uldbjærg, der hed Jørgen Skov, lå ved en høj og hørte, at de råbte, de skulde tage den store skålske og gjenne hunden af lyren med. Da han hørte det, vilde han ikke være der længere, han mente jo, det var ham, de mente med hunden. J. Begs enke, Sundsti up.
Der skulde komme en hvid, hovedlos hest her fra fælgehuset og rejse ud ad vejen og blive ved til Skindes bro. Folk skal have set den tit. Jens Begs enke, Sundstrup.
I gammel tid var her en mand, der havde en kone, som skulde til at do, æom folk skal da; men så lå hun og kunde ikke. Så gik manden ud og skod tre gange over hans hus. Folk spurgte ham om, hvad han skod efter. Påjj«, sagde han, det var, så bandte han, efter eu skade. Meu den gang han kom ind, så var konen dod. Det var jo hende, han skod efter, for hun...
Sundstrup Himmerl
I gamle dage lå lidt ost for Svendborg et befæstet slot, kaldet Ørkildsborg. Det var i den tid bolig for én af de mange småkonger, hvorunder landet var delt. Denne var meget mægtig og underlagde sig alle sine nabokonger. Nu sad han i lykke og fred en tidlang. Men så kom der en stor drage, som huserede frygtelig. Han forlangte hver dag en ung pige til...
Min moder fortalte om en skade, der lå ved en høj. Hun tog og fæstede den sammen. Så stod der et stykke skoldkage, men hun åd den ikke. Jens Begs enke, Sundstrup.
Der var én i gammel tid, der rendte Falster omkring. Alt det han kunde rende omkring i fire timer, det skulde hore Falster til. Det har a hort efter min fader. Men den gang han fik så rendt en lidt, og de så, ban rendte så stærkt, var der én, der skod ham, for det så jo ud til, som han vilde have taget hele verden. Efter ham gik der al tid noget spøgeri,...
Min egen broder gik en aften over Folddal her oven for Sundstrup, hvor der er spøgeri. Der kom tre karle op fra dalen og gik op efter tre høje oven til dalen, de kalder Bloshøje. De slog ild omkring dem, te det strålte hen fra dem. Min broder gik jo sin vej videre frem. Jens Begs enke, Sundstrup.
