Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Baron Kosenkrantz på Villestrnp havde en person, der agerede tjener for ham, han hed Kornelius og kunde sådan omgåes sin herre. Når han fik lyst til en af baronens frakker, så sagde han: Den kan De ikke være bekjendt at gå med i selskab, den klæder Dem ikke. De er jo så pæn en herre, og den frakke vansyner Dem helt. Den må om6yes. Nej, jeg vil ikke...
Moderen til den gamle kammerherre på Stensballe var Griffenfeldts datter. Han var chef for kyrassererne i Horsens, og så var der en general, der skyldte ham for, at han i smug havde listet stude ud til Englænderne i krigens tid. Så fordrede kammerherren ham ud til en duel, og den stod på Als. Han havde flag på visse steder fra Als til Stensballegård...
Frederik Kusk, der var kusk for den gamle baron Stieglitz i mange år, var en gang i Hamborg med herskabet. Der var han nær bleven hvervet, for do hk ham til at drikke ovenpå en mønt, og herskabet måtte så til at kjobe ham fri.
Pastor Hee i Todbjærg kom in i på en gjæstgivergård i Århus, hvor der gik en anden herre og spaserede op og ned i stuen. Præsten forlangte nu et glas vin. Hvem har jeg den ære at tale med? siger den anden, idet han standser. Jeg, jeg er pastor Hee fra Todbjærg. Så-å, det var da et sært navn, det er jo til at le ad. Hvad hedder De? Jeg er...
Om baron Adeler på Dragsholm fortæller man også, at han heller ikke var død. den gang hans begravelse fandt sted. men at han levede mange år efter der på slottet, uden at nogen fik ham at se. Om natten så man lyset skinne ud fra et værelse, hvor ingen mennesker kom. og der mente man, han opholdt sig. Th. Leth.
Min faders bedstefader, Jens Gammelgård i Hover, var anklaget for, at han pløjede ind i baronens skov. Han var fæstebonde til Vengegård. De havde jo den gang ager om ager, og når en mand var noget driftig, fristedes han let til ved enden af ageren at hugge et træ, der stod ham i vejen. På den vis kunde han lidt efter lidt forlænge sin ager ret betydelig....
Dragsholm har været befæstet, og da Fjenderne en Gang belejrede den, sprængte de en Kobberport i Luften. Der er Mose rundt omkring, og når Folkene gik og skar Tørv der ude, sagde de: »Mon vi ikke kunde være så heldige at finde den Kobberport.« En gammel Baron Zytphen-Adeler lod søge efter den og bore hist og her, men man mente, den var gået ned på Kanten,...
Nede i Herskabshaven på Dallund har indtil 1879 eller 80 stået en Mindestøtte for en Hund med følgende Indskrift: C. C. F. Baron v. B. F. R. f. d. u. Philipper. 1826, hvilket vil sige: Rejst for det uskyldige Dyr Philipper. Det var nemlig Hundens Navn. Kammerherreinden havde en lille Rottehund, som hun holdt meget af og havde til Stuehund. Den vilde...
Jeg var på Hollufgård som Gartnerelev, og jeg skulde jo være i Folkestuen om Aftenen, men holdt ikke af det, og så gik jeg oven på til to Stuepiger og sad ved dem og hjalp dem med at bære Vand op til Baronen, når han skulde i Bad. Når jeg så gik ned ad Trappen og gjennem Mejeriet, da var det, ligesom Spande og Kar og Sibøtter de tumlede ned i Hælene på...
På Einsiedelsborg i Fyen var det så grueligt med spøgeri. Min moder tjente der som kammerjomfru hos to gamle frøkener. Deres søster, som kaldtes den gamle frue, og havde været gift med en ejer, baron Petersdorff, gik igjen, og det spøgte så grueligt hver nat. Når de to gamle frøkener sad der om aftenen, kunde lyset aldrig være tændt, men blev ved at svaje...
Lars Kusk her i Ersted, der tjente i Lundbæk hos baronen, har fortalt, at der var en dum, som opholdt sig der, måske de fik noget for at have ham, og så var de en dag ude at grave en høj ud, og den dumme var med. Han pegte op ad i vejret og ned mod jorden og gjorde så mange tegn, og så blev baronen bange og sagde, at de skulde lade højen være. Højen...
På Tølløse råber gadevægteren aldrig kl. ét. Når man hos forvalteren eller hos afdøde baron Zeuthen selv spurgte om grunden hertil, fik man intet svar, men måtte lade sig nøje med : "Det véd jeg ikke." Vægterens hund, der er afrettet til at vække ham, hver gang klokken slår fuldt slag, gjør aldrig dette klokken et, og når vægteren tilfældigvis er vågen...
Den røde Baron, der i sin Tid ejede Sofiendal, ligger begravet på Venge Kirkegård og er ikke bisat sammen med den øvrige Familie, da han nok ikke var rigtig ægte, eller måske var giftet ind i Familien. Der er et Jærnstakit omkring Graven, og på den ligger der en stor Ligsten, hvorpå er fastgjort en liggende Hund af Metal. Det er en almindelig Tro, at den,...
I en gård i Møballe, Katrup, har der efter sigelse al sin tid og dage gået spøgeri. Manden, der ejede gården, var baron. Tre af pigerne havde været til legestue, og stuepigen var kommen hjem lidt før de andre. Idet hun står på gulvet og trækker hendes tøj af, står der en mand med en af de gammeldags røde luer på, og hun ser ham, idet hun snoer sig om. Hun...
Geheimeråd A C. Holstein på Langsø var lidt ejendommelig, men han var meget god af sig, og folk kunde narre ham for et godt ord. Hovfolkene gjorde han aldrig nogen fortræd, og de var nærved at benytte sig vel meget af hans godbed. En fæstebonde piøjede en hel dag på Langsø hovmark foruden skjære. Da han kom ind til garden om aftenen, fandt han den der, og...
I årene omkring 183040 boede i Slævstrup i Uggerslev sogn en meget klog mand ved navn Frands Andersen, der altid gik under navn af Frands i Slævstrup. Han var en søn af degnen i Skamby, og kom som ungt menneske i tjeneste hos baron Blixeu-Fineckepå Dallund. Her blev ban som tjener hos herskabet meget afholdt, og da den gamle baron døde, modtog Frands...
Der har en Gang været syv Spir på Urup, men så måtte de tage dem af, for Grunden kunde ikke bære den svære Vægt. Der er af Stenene ført til Horsens og brugt til Klosterkirken, og andre er ført til det gamle Hospital i Hansted. Det var Sten så tykke og så svære. For Resten er der spået, at Urup skal synke en Juleaften, og derfor var Baron Gyldenkrone...
Baronen i Sæbygård kom ned at se på, hvordan folkene agede hø ind. Han var nu så ligefrem, og da det kneb noget med dem, sagde han: Nu kan jeg gå op og hjælpe! Så kom han altså op og skulde hjælpe at tage fra. Dem, der var nedenfor, de hviskede til dem på vognen: Nu er baronen kommen på raneu, skynd jer nu. Så polede de ind ad gabet i en ulykkelig...
I gamle dage boede der i Stensby, Skamby sogn, en urimelig stærk gårdmand, som hed Ole Hån (Håns 3: Hansen). Han fik gården på de betingelser, at han skulde gifte sig med datteren der. Moderen var enke og skulde jo så have aftægt. Men da Ole Hån nu først havde fået gården og papirerne, og al ting var i redelighed, så jog han datteren væk og vilde ikke...
Baron-Frederik boede i et lille hus i Åstrup og var meget fattig. Han tjente i sin tid baronen på Villestrup som tjener. En dag havde baronen fået en ny frakke, og så gik han hen til Frederik og vilde præsentere sig for ham, idet han spurgte ham om, hvordan den sad. Ja, siger Frederik, når han måtte sige hans mening, så klædte den ikke baronen svar godt,...
