Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
139 datasets found
Danish Keywords: barndom
I Ugilt og Tårs sogne ligger nogle hoje, Ilbjcerge kaldet. I den storste hoj, StueJwj (Stowvvhoj), rugede en drage over en stor skat. Denne vilde folk jo gjærne have fat i, og en gang vilde da tolv stærke karle prøve at hente skatten op. Det skulde ske torsdag ved midnatstid og under dyb tavshed. De grov første og anden torsdag aften uden at finde noget,...
På grænsen af Vigerslev og Sonderso sogne på Rasmus Andersens lod ligger en kjæmpehøj. En endnu levende kone, som for en 50 år siden passede køer der på marken, fandt ofte store sølvskillinger på højen; hun gav sin fader dem, og han gav dem ud som andre penge, men det var penge, som troldene havde tabt, når de spillede klink om natten. Hendes fader havde...
I min Barndom var jeg en Tid hos min Bedstemoder i Vaermosegården ved Himlingøje. Der fortaltes mange Sagn om Troldfolk, der boede i de mange Høje der omkring, og som havde deres Dandseplads på min Bedstemoders Mark, og der var en Plet, hvor der hverken vilde gro Sæd eller Græs. Fra de to Høje syd for Markskjellet havde Folk tit ved Nattetid mødt Trolde,...
På Forlev mark nærved Slagelse ligger en bakke, som i daglig tale kaldes Møllebakken. Et hundrede alen derfra er et stort, dybt vandhul, som kaldes Jet bundløse hul, hvorigjennem der for indtil en halv snes år siden lob en å, en gren af Vårby å, men som nu ved åens regulering er ledet en anden vej. Om møllebakken og det bundløse hul er følgende sagn : På...
Brudager Sortebro ved Svendborg
En Kone, der boede ovre i Vestenbæk i min Barndom, kunde læse i Led. Hun strøg og trykkede og læste. Gamle Hans Pedersen i Bakkebølle kunde også læse i Led, og efter ham gjør Datteren Maren Trine det. Hun er levende endnu. Kustode J. Olsen, Museet i Maribo; f. i Kallehave. Kallehave S., Bårse H.
Min Bedstemoder blev gammel og gik til sidst i Barndom. De havde en Karl i Gården, det var for Resten deres Plejesøn, han gik tit og drillede hende noget, da hun var jo bleven lidt sær, men så sagde hun: A skal komme og kryste dig, når a er død. Da hun så døde og var bleven lagt på Strå på et Bord oppe i Storstuen, så skulde Karlen enten ligge i den Seng...
Min Svigerinde i Gurrebij ved Nakskov har været med til at putte Ællinger gjennem et Bugseben, for at de ikke skulde blive taget af andre Dyr, og i det samme blev der sagt: I ser Himmelens Fugle, men Himmelens Fugle ser ikke jer. Hendes Faders Mester hed Hans Rasmussen Ladefoged, og han sagde, at sådan skulde der gjøres. Hun er nu 32 År og blev i sin...
Jeg kan fra min Barndom huske en Historie om nogle Penge, der ligger nedgravede i en Hule her ovenfor Byen, og om hvorledes nogle Folk en Gang vilde grave dem op, men kom galt fra det. En lignende Historie fra Herregården Rosenvold ved Vejle.
I min barndom var der meget skov både på Brandstrup og Fårup byes marker, hvor den nu er så godt som sporløst forsvunden. IFårup norden for byen var en stor lund, der kaldte Nørrehave, og i Brandstrup på strækningen mellem kirken og Rødkjær station var der både osten og vesten for vejen betydelige skovlevninger. Vesten for var et stort krat, hvori jeg har...
I min barndom kom jordemoderen fra Hørning en dag hver sommer til Adslev for at lave ost. Hun sendte bud i forvejen, at hun kom sådan en dag, og en bonde kjorte da over efter hende om morgenen. Folk bar så al deres morgenmælk og mælken fra aftenen i forvejen til hende i den gård, hvor hun altid lavede osten, og kvinderne hjalp hende tillige med...
En Aften det var sådan et farligt Vejr med Regn og Storm, da kom Lavst Glavind og så en vogsen Datter på en 23, 24 År ind til os der i Bro i Husby og spurgte, om de ikke kunde få Nattely. De var meget forkomne, og min Moder sagde så: »Ja vi har jo ingen Sengeplads, men det er Synd at jage jer ud igjen i sådant Vejr, du kan komme til at ligge under...
Vor nabo, Mads Præst, kom tit over hos os om aftenen. Så begyndte han at fortælle historier, og han kunde flere, end der er dage i et år. Til sidst blev han selv så bange, at han turde ikke gå ene hjem, og han var endda en stor, stærk mand. Han plejede da gjærne atZ sige 'til min. fader: “Du kommer til at folge mig forbi den sten, der ligger her ude ved...
Byfoged Skjønning i Lemvig var så stærk. Han kom til en rebslåer på Lemvig marked og sagde: „De hammelrebe duer ikke.u Jo. siger han, hvis han kunde slå dem i stykker, så måtte han få æ hele læs. Så tog Skjønning også ved og rykkede dem i stykker. Byfogden og Ole Damgård i Lem de havde sat på, at de skulde flytte ovret af et hus, og hvem der kunde holde...
I Ovre sogn i Fyen er et sted, som kaldes Grønneskov. Her ligger en gård, hvorom jeg i min barndom hørte fortælle gruelig meget spøgeri, som da gik og gjorde uvæsen, og det skulde én, som boede i Ovre by, alt sammen have gjort, for han var en heksemester eller troldmand, og en gang, da hans moder havde en yngre søn i kirken til dåben, sagde piæsten til...
I min fødegård Kjolhede, Bo vittig ved Lemvig, var der i forrige dage en gårdnisse, som der i min barndom blev mig fortalt mange historier om. Lidt nord for Kjølhede ligger præstegården, en stor gård på omtrent fjorten tdr. hartkorn, hvor der også var en nisse. Disse to små fyre levede ikke al tid i den bedste forståelse som gode naboer, i det de hver for...
Der skal have været et nonnekloster ved gården Kappel i Vestervig, og fra Vestervig kloster til klosteret i Kappel siges at have været en løngang, hvor igjenncm munkene færdedes, når de bcsøgte nonnerne. Imellem klostrene var en afstand af omtrent en fjerdingvej. I min barndom blev der gravet en grav tæt ved den nordre stette på Vestervig kirkegård, og da...
I gamle dage var folk mere hårdfore end nu. Min fader har fortalt, at i hans barndom var der tyfus her i Kragelund. Den nærmeste nabo, Kristen Andersen Vie, havde sygdommen i huset, og hole familien var angreben. Bedstefader gik da over i gården for at spørge om, hvordan de havdo det. Kristen Vie kom da ud til ham, elendig og syg. “Nå, hvordan går det?”...
Refshale Kragelund
N. J. Termansens gamle Plejemoder fortalte, at hun i sin Barndom havde set en lillebitte Bjærgkone. Hendes Forældre boede den Gang på Lundgård i Brørup Sogn. Når Folkene om Sommeren gik tidlig ud på Arbejde, låsede de Dørene for deres to Småpiger, der blev liggende i Sengen og sov. Men en Morgen var de blevne vågne, og da så de en lille Kone komme frem...
Der var forhen en stor Sump, hvor nu Vogn Enge og Mansirup Mose er og Try Mose. I det Tidsrum var der Sejlads ind til Eskjær Bakker og Havneplads ved Eskjær Skov. Der er tre Indskjæringer i Bakkerne, den ene kaldes Møgelbjærg Havn, den anden den sorte Havn, og den tredje Plads den hvide Havn. Den første Mand, der boede der i Try Bakker, han hed Kristen...
Nørre-Bindslev Vendsyssel