Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Min gamle bedstefader fortalte mig i min barndom, at da sognefolkene en søndag morgen kom til Toksværd kirke på Sjællaud, da lå der uden for doren et frygteligt uhyre, som kaldtes en lindorm. Ingen turde nærme sig den, så man den dag med sorg måtte gå hjem uden at kunne komme i kirke. Kun én af mændene gik op i tårnet og skød med kraft på uhyret, men alt...
I min Barndom fortalte Folk, at der ofte gik et stort Lys i Møltrup Kjær, særlig ind mod Juletiden. Omkring ved 1898 boede der en gammel Kone i Møltrup, som kaldtes Gamle-Sine. Hun kom meget over til os i Skolen. Vi så' da ind mod Julen i et af de År (18981900) i de mørke Aftener Lyset stå ude i Kjæret sydvest for Skolen i Retning af Birkholmsgranerne....
Mellem Stradebro, som her også kaldes med et gammelt Navn Stenbroen, ligger til Vesten for Landevejen Lidsbjærg, en høj, stenrig Bakke, deri skal bo Trolde; lige overfor på den anden Side af Vejen ligger Stenholmen og tæt derved i lige Linie Barnehov, hvori forhen Trolde, der efter at være foruroligede af Beboerne deri Sognet flyttede til Lidsbjærg. Den...
I Tise boede der i min Barndom to meget gamle Koner, der af Præsten og somme andre blev anset for at være meget fromme og gudfrygtige. Men Folk i Almindelighed anså dem for at være nogle slemme Hegse. De søgte flittig til Kirke, men da de var for gamle til at gå derhen, blev der budet Bønder på Omgang til at kjore dem. De blev for det meste befordrede på...
Hvidbjærg Salling
I Karrebæk ved Næstved boede for nogle år siden en ældre mand, der havde tilbragt sin barndom i Kjøbenhavn og kom dér i en slags forbindelse med frimurerne, hvorom han har fortalt følgende: Det var i den tid, da frimurerne endnu havde deres gamle loge. Mine forældre boede ikke ret langt fra den, og jeg tillige med andre drenge legede tit i nærheden af den...
Niels Knudsen i Farup siger, af i hans barndom var gårdene helt opmurede af vindtørrede sten, og det var en stor herlighed, hvis en og anden af og til kunde fa en tavl muret op af teglstensbroklinger. Ellers var væggene vendrede op af tykke bogestaver og ris, og så var der klinet ler der imellem. De stod sa faste, at man havde ondt ved at brække dem ned,...
I det sydlige Jylland, mellem Eibe og Varde, havdG man i min barndom folgende skik. Julemorgen stod husfaderen op meget tidlig og tændte lys, kaldte på alle børnene, så de blev vågne, men dog blev i deres senge, gik så hen og lukkede alle dørene op lige ud til gården og sagde, idet han lukkede yderdøren op: Kjære jul, kom herind! Når han atter kom ind,...
Efter gamle folks beretning skal Staby sognekirke have været den skjønneste landsbykirke en stund i fordum tid, som i denne egn kunde være at finde, for den herlige og anselige bygning, der på hende var, dog den er nu ganske brøstfældig og torfalden, eftersom der på hendes bygning intet er blevet anvendt i mange år. Og er der et lidet kapel (som bønderne...
Hinnerup Brogårds stuehus var usædvanlig flot udstyret og i dagligstuen og overstuen forsiret med kostbare, udskårne paneler på væggene samt dekorerede bjælkelofter, hvilket måtte være udfort samtidig med husets opforelse, medens en hvælving i loftet i overstuen var udført senere. Da jeg som 10-års dreng var med min fader i gården, spurgte jeg min faders...
I min barndom var der en gammel mand i Jedsted, der hed Frands Møller, han gik i madning omkring hos beboerne, altså var han på fattigvæsenet, men havde dog en gang ejet den store Jedsted mølle, Han havde en broder, der var herredsskriver i Rødding, og denne var bleven gift med sin broders, Frands Møllers datter. Frands rejste af og til ned at besøge...
Der var blevet strid imellem mølleren i Alling mølle og herremanden på Allinggård. Denne sidste vilde så hævne sig på mølleren ved at bygge et dige tværs over åen for derved at skaffe mølleren bagvande. Mølleren, som blev underrettet om sagen, forholdt sig helt rolig, og lod møllen stå, mens diget blev bygget. Efter 3 dages forløb var det færdigt, og så...
Der boede i min Barndom en gammel Dame i Rødding, der kaldtes Madam Tolstrup, og jeg kan lige huske, at hun dode, og at hendes Penge blev delt efter hende. Hun var vist inde fra Sundstrup, for dem, der arvede hende, de var da derfra. Hun blev først Honsepige på Sødal, og Ejeren der hed Frisenberg. Han fik Lyst til hende, for hun var kjøn, men vist ikke så...
Jeg hørte i min Barndom følgende Historie. Der er en Sø imellem Herning og Bingkjøbing, som hedder Solsø. Her lå en Gang en Gård, men Folkene, som boede der, var meget ugudelige. De sendte så en Gang Bud efter Præsten og bad ham komme at berette en syg. Han kom også, men da han trådte hen til Sengen, som den syge skulde ligge i, lå der et dødt Svin i den....
Folkene kom hjem fra marken og skulde have melgrød til deres nætter. Så siger en hostkone meget vredt: >Der er knotter i grøden, tøs, har du lavet dem? Madammen stod i stuen ved dem. Så svarer tøsen sagte, hun stod lige ved siden af: li, ti stille, dem har madammen selv lavet. Straks vender hun om: Ak, det er såmænd da nogle dejlige grød, de smager...
Fra min barndom kan jeg huske, at da Elling-Nygård hede ud mod vest og syd blev opdyrket, matte træstubbene forst ryddes o)i. og over hele beden fandtes store tran-ridder, mest af eg. Fde på den nærliggende Tottund hede lindes endnu trærødder af skovene. Efter P. Klode. 184 og 85. .7. Jensen, Refsh.
Ilderens gjodning lindes ofte i marken som en hvid svampet masse. I min barndom sagde man altid, at det var stjærneskud, stjærner, der var faldne til jorden.
I min barndom snakkede de så meget om en skovkjælling, der var i Skabelund skov, Hundslund sogn. Det var én, der var jordet i et trebundet markskjel, og vi børn var så bange for at komme om ved det sted. niels kjær, ås.
Jeg kan fra min barndom (184050) huske at have hørt tale om igangsgilde i Skibbinge sogn (annex til Præstø). Hvorledes det gik til, véd jeg ikke; men det var da en slags gilde, som en tilflyttet mand gjorde for bymændene. I Nørre-Hyllinge kaldes dette gilde, som endnu er i hævd, bordfjerding. Oprindelig fik bymændene ost og brød og et vist kvantum...
En 70-årig mand, som hed Hans Bøg, fortalte, at da han var ung og tjente i Højby, fik han tillige med den anden karl i gården i sinde at gå ud til Langholm midt om natten for at stjæle en avnbøg, som de vilde bruge til slageltræ. Som sagt så gjort, de nåede lykkelig derover og fik bøgen afhugget, og gik derpå med den ud af skoven og hen til åen, som løber...
