Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
På Balslevgårds mark er en gård, hvor der var spøgeri oppe på loftet. Da de unge folk, der havde kjøbt gården, kom der, begyndte det. Der var en rullen hen ad loftet, som vogne kunde komme kjørende, og det kunde også rulle rundt som en top. Ingen kunde sove der, og fremmede folk kunde heller ikke være der. Det første folkene kom i seng, så begyndte det at...
Lærer Søgård Pedersen i Nissum, hans bedstemoder hed Maren Qrummesgård, og hun var meget klog. De havde en gang en karl, der hed Jep Kåeg, men han boede ikke i gården, for han var gift. Så en aften fyldte han en 4 skp. rug i en sæk og stak det til side i en krog ude i laden. Der kommer en dreng, som tjente der, ind og siger til Maren: »Hør, madmo'r, Jeppe...
En treds-årig kone bar af sin moster hort i sin barndom, at en fugl, som kaldes Slattenpatte, bliver forfulgt af Natravnen. Hun har været en jomfru, og denne en mand, som er bleven forvandlede, fordi de begge har øvet en ond gjærniug. Martin Dyrholm.
Få en snes oer siin gik lanndwæ/en fræ Grønno å te Oorhus Hig nueren om Oelse kjærk end gjænnom be/en å toiv dæn nej lanndwæj let wæsten få. Mæn ded war omm, hwodan dænd kjærk æ blewen te, at te a wild fåreel. Dæ Wa i mand, som hied sant- Lawws, som wil beg en kjærk i Oelse, mæn åldt hwa han begged om dawen, ded blevv rewwen n/er om natten. Som han no gek...
Baron Kosenkrantz på Villestrnp havde en person, der agerede tjener for ham, han hed Kornelius og kunde sådan omgåes sin herre. Når han fik lyst til en af baronens frakker, så sagde han: Den kan De ikke være bekjendt at gå med i selskab, den klæder Dem ikke. De er jo så pæn en herre, og den frakke vansyner Dem helt. Den må om6yes. Nej, jeg vil ikke...
I Lunden ved st.-Jorgens præstegård var der i min barndom en plads, hvor der aldrig var græs (rimeligvis fordi drengene fra Svendborg dér legede bold). Man sagde, at det var det sted, hvor st.-Jorgen sloges med dragen, og at det var grunden. E. Møller.
På det gi. Jungshoved slot stod en dag en ung jomfru i vinduet og så ud på, at de pløjede med 14 plove, og hun sagde: »De plove kan jeg standse, når jeg vil, på den ene nær.« Da sagde de, som hørte derpå: »Så vis os det.« Jomfruen standsede også de 13 plove, men den 14de kunde hun ikke standse, fordi der var stål og flyvende røn i den. Da hun nu havde...
En gammel Husmand, der er død for en 30 à 40 År siden, havde 3 Nisser, der var ham til stor Nytte. De bar andres Korn hjem i hans Lade o. s. v. og gjorde ham til en efter Forholdene meget rig Mand. Sikkert er det, at han al Tid både Vinter og Sommer havde en Tyve (o: lille Bunke) Torn liggende uden for sin Port. Man mente, at der var noget ved de Torn. En...
Jerusalems Skomager viste sig i Tim Molle i min Barndom. Han havde Hår på Tænderne, og når der var to Døre lige overfor hinanden, gik han der igjennem. Når de Døre så smækkede, troede man, det var Jerusalems Skomager, som gik der igjennem.
I min barndom havde vi ikke andre lærere end en gammel en, der hed Lavst Vognsen, og var såret i krigen. Han havde ikke lært andet, end at han havde gået til en præst en 14 dages tid. Han kunde slet ikke regne, men havde en chifferbog, som han tit besøgte, og det blev vi jo let kloge af, så vi besøgte den også, når han var ude at passe hans køer. Hans...
Ved Kirkeby findes en eng, som kaldes Klokkeengen. Deri fandtes i min barndom et hul, som man kunde stikke en stang ned i og så høre klang som af en klokke. Min fader, som var født i Ollerup, har fortalt mig, at han har hørt klokken klinge, når man stødte en stang i hullet. Den sang i tre dage: "Sølv og messing tog hr. Essing, kobber og bly kom så deri....
I Husby er et par høje, der kaldes Nørbij høje. En gammel mand har fortalt mig, at medens han i sin barndom passede kreaturer der omkring ved disse høje, horte han tit et smæld i højen, ligesom én slog et kistelåg i. En dag, han lå på højen og rodede i den med en pind, fandt han en smuk guldring. Han vilde vise den til en lille pige, der også gik ved...
Omtrent midt imellem Asnæs og Høve lå der i min Barndom en lille Kæmpehøj til højre for Landevejen, og på den lå der tre Vogterdrenge og legede. De to Drenge løb så ned for at passe på, at Køerne ikke skulde gå hen over et Stykke nysået Rug, men da de kom tilbage, var deres Kammerat forsvunden, og de kunde ingen Steder finde ham. De løb så hen til en...
I min Faders, Christen Jensens, Stue i Hvejsel stod i min Barndom en Bilæggerkakkelovn, på hvilken var fremstillet en Grib, der forte et Barn med sig i sine Kløer. Den såes med udslagne Vinger, og Kløerne holdt i Barnets Skjorte. Neden under stod: Da jeg greb Overmand ved Fod, tog han mig bort med sig, ti råder jeg hver Ven så god, han spejler sig i mig....
Der var en doktor ved Rosenholm, som hed Hald, han havde en dag været ude at vaccinere, og på hjemvejen kjorte han løbsk, væltede og fik en finger forstoppet, så han nægtede at tage hen til en patient, da han kom hjem Så gjorde a ham opmærksom på, at min moder kunde gjore kors over den. Kan hun, svarede han. ja, lad hende sa prøve det. A fik bud efter...
Om en sig ved Grønmarksbakken, hvor vejen til Tisted går forbi, kan jeg huske, man i min barndom sagde, at her en gang var væltet en mand ned med vognen fuld af penge, og de var aldrig kommet op senere. Siden den tid har der altid været rækværk langs vejen, hvor sigen ligger lige ved. a. h. schade.
I gammel Tid har der været Sejlads fra Nakskov og helt ind til Vesterborg, så Vesterborg Sø er den sidste Levning af Vandforbindelsen. Her lå en Borg, hvor der boede Sørøvere. En anden Borg, der hed Østerborg, lå ved Maribo Sø. Øst for Vesterborg Sø lå en Vandmølle, som nu er nedlagt, men man kan dog se, hvor den har været, og Gården, som ligger der,...
Ved fastelavn slog de i Torsager hovedet af en kok, som var bunden op ved benene imellem to træer på gaden, og der red de og daskede til den med en sabel af træ, og den, der slog hovedet af, havde gildet frit. I min barndom gik de med stjærnen i Torsager. Folkene var fra Nødager. Den, der stod i midten med stjærnen, var sværtet. De havde gadelamsgilde...
Der skal være nogle væsener, som den Onde har skabt og bruger til at friste menneskene; de liguer tusser og har altid en skilling i munden, hvor mange man så tager fra dem; de kaldes dragedukker. Der har altid været folk nok, som vilde være rige på en bekvem måde, hvorfor Fanden ikke havde vanskeligt ved at blive af med dukken, især da han ikke forlangte...
Peder Kjeldsen havde været hjordedreng i hans barndom og så tidlig ude om morgenen, at han havde gået, når det var rimet, og varmet hans bare fødder i noget ogegjode. Da han blev et bitte korn villere, kom han i tanker om at ville handle, men han havde kun så meget, at han kunde kjøbe en vædder for. Så handlede han med væddere og beder, til han kunde...
