Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Min moder tjente oppe i Grydsted, og der var det skikken, at pigerne skulde op om natten klokken 1 og malke køerne, og så sætte dem ud, mens alle andre sov. Den gang hun så havde været ude med dem, kom der en ældgammel mand gående lige bag efter hende, og hun blev jo forskrækket for ham, for hun kunde se, at han var så fuld af mos over det hele, og...
Da Englænderne gik i Land her 1807 var der en Kone i Løgteskovsgården, der blev så forfærdet, at hun tog sit Liggendefæ, nemlig en stor Pengepose, og benede af med den ad Tessebølle til, hvor hun oprindelig havde haft sit Hjem. Der råbte hun strags, da hun kom, at Englænderne var der. Men som hun nu står og fortæller det inde i Stuen, kommer der en Dreng...
Her har de også lavet salt af tang. Først om sommeren gik nogle gamle huskvinder med river langs stranden og rev det op, for at det kunde tørres. Så brændte de det, når det var tort. Det fyrede med sit eget og lå på den bare jord. Kvinderne gik og hyttede stadig på ilden, og til sidst blev der jo en hel dynge aske, der kaldtes sinder. Så kom en mand...
Lærer Henriksen i Stokkemarke var noget fordrukken, og han blev også omsider afsat. Den gamle Ole Hansen Kæp i Birket gik i skole til barn som dreng, og han har selv fortalt, hvordan det gik til en dag i skolen. Henriksens ænder havde deres plads i et hul inde i skolegangen, og da Ole Kæp kommer om morgenen og vil i skole, så fanger han andrikken og...
Norden for Råby i Råby Skov ligger en Vej ned ad et Bjærg, som kaldes Ryesbjærg, og den er en Hulvej, og der er på begge Sider Vejen, lige som der vare 2 store Bænke, og den Vej kalder de på denne Dag Brudebænk; ti der siges, at en Brud skulle på samme Vej eller Brudebænk bleven tagen fra sin Brudgom og Brudeskaren af én ved Navn Gyllebert, og af hannem...
Pastor Møller i Nykirke var sådan en morsom mand. En gang var han henne at handle med stude, og så glemte han, at det var søndag. Han var jo med til gilderne, og så dandsede han nok så frit. Der var en gammel mand, der hed Movst, han var også ret en pudsig én og fuld af spilopper. Til en begravelse vilde han kjøre for præsten der hjemme i gildegården, og...
Der var 12 Røvere og så en gammel Kone inde i Busbjærg. De kommer op til Hvorslevgård en Søndag, da der var Barnedåb, og forlanger at få noget at spise. De var i Kirke hveren så nær som Konen og en lille Pige, og Konen spekulerede nu meget på, hvordan hun skulde få Bud op til Kirken efter Folkene. Men så fandt hun på, at den lille Pige skulde gå ind til...
I Vang boede langt tilbage i tiden en mirakeldoktor, som hed Peder Badskjær. Der fortælles, at han en gang byttede benene om på et sort og et hvidt lam og lægte bruddene, så lammene blev lige så raske til at gå, som de havde været født sådan. En gang kom en mand til ham, som led af maveonde. Han kurerede ham med åle- og sildeben, som han lod ham spise. I...
Lollandske udtryk. Lave (Vestb), læje (Østloll.): låge; foretyv: vild rose; tvætætksl: tærskel til at banke tøj med: tobænk: don bænk, hvorpå det vaskede tøj bliver lagt; plæjelsjælle: læderstykket, der forbinder plejlens handel og slagel; grissel: skade ; småbrod : sigtebrod ; grisne brodet før bagningen; lanngvææl: træet mellem for- og bagvogn, når den...
Søgård på Holmsland har i ældre tid været en usædvanlig velbygget gård, og man sagde, at den var den prægtigste af alle vesteregnens herregårde. Derfor blev den også udvalgt til at være gjæsterigård, hvor altså kongen havde ret til at søge ind, når han var på den egn. I Rudkjøbing, som den gang endnu var en meget ubetydelig by, havde man ikke lejlighed...
Jagtjunker Schrader og hans Kone levede et ulykkeligt Ægteskab, både han og Husjomfruen sagde om Fruen, at hun var en Djævel. Hun måtte ikke en Gang komme ud i Haven, for det hed sig, at hun vilde ødelægge, hvad der var. Jeg arbejdede der ude hver Dag om Sommeren, og jeg skulde altid have Nøglen taget af Havelågen, for at hun ikke skulde komme ind. En...
At ride sommer i by er her næsten gået af brug. Karlene er meget pyntede med snore, bånd og silketørklæder, hattene er helt bedækkede med snore, bånd, sølvlænker og hovedvandsæg. Hestene, især deres lædertøj, er også pyntede, og deres hoveder forsynet med stads. Til denne fest bruges to såkaldte blus, konerne pynter det ene, og pigerne det andet; men...
I Sjælland har de haft en gåsebænk for enden af bordet, som gjæssene lå på æg i. Den var en fast bænk.
På Kjeldgård i Selde går en hvid jomfru og spaserer i haven. Min broder tjente der i flere år og så hende. Hun gik i et hvidt skjørt, sort nattrøje, hvid natkappe og et bælte om livet med et knippe nøgler ved. Der står et kløftet træ i haven, som er groet ud med to vinger, og ned i den kløft er en huling, som der altid er vand i. Der skal jomfruen have...
Der var to brødre Stensvang. Deres fader var fæstebonde i Tombøl, han var bekjendt for sine ualmindelige legemskræfter. En dag var han ude at pløje, og da kom der en mand og spurgte ham, hvor den stærke Stensvang boede. Så tog den gamle sin træplov fra hjulet og holdt den ud på fri hånd og pegte, der boede den stærke Stensvang henne. Han havde de to...
Svejrup Felsted Sønderjylland
Min Tante Anna tjente i Seest Mølle hos Møller Vissing. Han var tit ridende ud om Aftenen, og han sagde gjærne, hvornår han kom hjem igjen. Pigerne sad så og ventede på ham, når han skulde komme hjem. Ved den Tid han havde lovet det, hørte de også, han kom ridende hen for Døren, og Karlen sprang da op fra Bænken og gik ud med Lygten for at tage imod ham....
I Karlby ved Grenå var et boelssted, hvor der døde en kone, og hun gik og spøgte både ved nat og ved dag i hendes gamle klæder og med reb om livet, akkurat som hun havde været vant til i levende live; hun plejede nemlig at snære hendes klæder sammen med reb. Hun gik i huset og i kostalden og gav en klynkende lyd fra sig og jamrede stadig. Undertiden stod...
Der siges, at Niels Kristian Iversen i Kåstrup hk hans styrke på følgende måde: Han tjente som bitte dreng ved en stor gårdmand, der havde to følog. Det ene føl døde, og så sugede han mælken af det ene hors, og deraf blev han så stærk. Han var en gang ved at kjøre mog og havde en plag fore, der ikke kunde tra'kke læsset. Så spændte han den fra og sig selv...
Der var en skolemester i Skals ved den tid, da jorderne blev udskiftede, og han hed Jens Eriksen. Han var god til at banke knægtene både sønder og sammen. En dag var der en pige, det tog fejl for, så det gik for hende der inde. Så skulde der en anden af sted efter skovl og lime, og han sagde til dem. at de skulde passe på at få det med, for det var gjæve...
I julen gjorde karlene legestue, og nytårsdags aften eller anden nytårsdag fik vi nytårsgaver. Der var en alderet karl, som delte dem ud, og han stod for det al den tid a var i Gimming. Alle karlene sad hen ad en lang bænk. Så havde den gamle karl et lommeklæde, og det tog der cn pige i. hun havde også et klæde, og det tog der en anden pige i, og sådan...
