Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Skramgården, Fyen, havde de en skifting, der aldrig kunde sige et ord. En morgen, da pigen var kommen meget sildig ud at malke, hørte hun nogen råbe: "Kom Pinds, kom Pands!" og bliver ved at gjentage det flere gange. Da pigen nu kom hjem, fortalte hun, hvad hun havde hørt, og da udbrød barnet, som lå der i stuen: *Det er min moder!" Med stor forbavselse...
Noget syd for Lindknud kirke er der noget krat, Bogeskov kaldet. I dette krat opholdt der sig en lindorm, som gjorde stor skade og indjog folk stor skræk. Endelig gjorde man stor jagt på den, og drev den omsider op på en lille hoj, omkring hvilken man antændte et stort bål, som opbrændte lindormen. På denne hoj blev senere kirken bygget og fik navnet...
I Kjølby blev der rejst en mæjjbøg løverdagen før pintse. En vogn kjørte ud i skoven at hente graner til at pynte mæjjbøgen med samt en port, der blev bygget ud til siden fra den. Man brugte også alt slags grønt dertil, nælder og pors og hvad der kunde fåes. Bøgen var forfærdelig høj. Den var sat sammen af flere stykker. Allernederst var et stort træ,...
De var så plagede af hugorme og firben og sådant kram på Lundo. Så kom der én, der vilde tage sig på at skaffe folkene af med det på den betingelse, at der var ingen lindorme i den omliggende egn. Han samlede et stort bål og tændte det an, og så kaldte han utojet sammen og vilde drive det deri. Men så var lindormen ikke længere henne, end at den kom og...
Rødding Salling
En hyrdedreng fra Mollerup havde en gang gjort ild på ude i Favrskjær. Så kom der en pige og stillede sig lige tværs over ilden og spurgte drengen : «Kjender du kudflærpen ?» Han var nu ellers ingen kryster, og så tog ban en brændende pind fra bålet og spurgte pigen: «Kjender du brandstikken?» Da blev pigen ræd og råbte: «Ellesvend, du rode svend!...
Ved en aftengudstjeneste, der for kort tid siden holdtes i Brørup kirke af pastor Br .. . st. .. fra Gr......p, havde han valgt til sin tekst lignelsen om de fire slags sædejord og tog da anledning til at undervise menigheden om, hvordan man kunde fremstille kainit ved at brænde i et stort bål, hvad der klippedes af tjørnegjærder, og han ytrede også noget...
På en tid, da man på Bogø var slemt plaget af rotter, kom en fremmed mand dertil og tilbød sig for en vis betaling at ville fordrive dem fra øen, især hvis der ingen lindorme skulde opholde sig der. Det, mente man, var ikke tilfældet, og da man var bleven enig om betalingen, bestemte den fremmede en vis dag til at udføre sin gjeruing. Der blev antændt et...
Ovre i Jylland boede en mand, som kunde uddrive rotter og mus, og da Samsingerne var meget plagede af sådanne, blev der sendt bud over til ham, om han ikke vilde komme for at øve sin kunst. Det vilde han nok, men for at sikre sig mod en lindorm, hvis en sådan skulde findes herovre, forlangte han, at de skulde tænde og vedligeholde et stort bål, samt holde...
Ovre i Hov var der en karl, hans søster var bleven bidt af en hugorm. Så lovede han for, de skulde få andet at bestille, og han lavede da et bål i udkanten af skoven. Nu kom det jo an på, at der ingen lindorme var i nærheden. Hugormene kom også, de peb, og de hvæslede, men til sidst kom lindormen. Så var det første træ det bedste; han kom op i det i en...
Karlene, der gik om natten og passede bæsterne i marken, havde gjort et bål af pinde for at varme sig ved. Det var henne i Vester-Alling kjære tæt ved et sumpet sted, hvor der var elle og væld. Så kom ellekjællingerne til dem, og de så så smukke og dejlige ud. Men så sagde karlene til én af dem: «Lad mig se, om du er æbag, som du er æfor,» sådan havde de...
Der kom også en Finlap til Bjørnhjær i Biersted og fiklov til at ligge om natten. Han havde tigget sig en stor posefuld brød, og der kommer mus til om natten og gnaver hul på posen. Anden dagen beder han kokkepigen om en nist ild og nogle tørvebillinger, og så gjør han et bål ild midt på gulvet. Musen kom nu og lob rundt om ilden. Så siger han: »Ja, du...
I Hvilshøj, ø.-Brønderslev, er det skik, at ingen må komme til blusset uden at have noget med at lægge på bålet, og har man ikke noget, så tager de andre hans træsko og smider dem på ilden. Andr. Th. Grønborg, Særslev.
Præsten i Henne var bleven gal på en skibskapifain, og så var han ved Lucifer om at få ham til at rejse en storm, så skibet kunde gå væk her ude i havet. Så en dag han står og præker på stolen i Lønne kirke, kommer der én der ind og siger: »A kan ikke, for der er en hel flåde.« Præsten svarer: »Lad dem så alle gå«. Det kunde folk jo ikke forstå, men de...
Peder Bråd sagde til mig en dag: »Da kan du tro, a blev ræd i aftes, lige da a vilde til at putte mig i min seng. Det var, ligesom der var gloende ild i jer bopæl, men så kom det skridende hen mod Lushøj med den gi. landevej, og der standsede det. Det var akkurat ligesom et bål ild. Det skal vel henregnes til ham på Tjele, der somme tider kommer kjørende....
I Bjerge, Bjerge herred, boede en kone, hun kunde hekse, og det var både den ene og den anden, der havde set, at hun kunde malke af to gafler. Somme tider, når hun skulde hen og hente sin mælk, lod hun sin sorte potte, hun skulde have mælken i, gå forved sig. Så slap hun for at bære den, og så kunde hun gå og binde på sin bindehose imens. Men det var ikke...
I Handest har de også draget ild. Øst for garden la to garde med en meget smal gyde imellem. Når kvægpesten rasede, som den gjorde en 5, 6 gange i forrige århundrede, blev der i den gyde tændt en ild af halm, lyng og torv, hvoraf enhver mand måtte levere et vist kvantum. Ilden frembragtes ved gnidning med en læsmerstang i et hul ind i en stolpe, der stod...
Handest
Påden nordre side af torvet i Ribe ligger et gammelt hus, som nu ejes af drejer Frantsen, men for omtr. 250 år siden beboedes af en gjæstgiverske ved navn Maren Splids. En dag kom en bonde fra Astrup sogn til staden for at betale sin skat på amtshuset, men af pengemangel havde han taget et læs korn med, som han vilde sælge for dermed at betale. På torvet...
På Hungehjærg her i Olgod var det galt med kreaturerne, og de var nær efter at do ud. Så søgte de råd. De skulde gjøre en ild ude i gården og derpå brænde en stud levende. Så skulde heksen komme, men de skulde passe at blive færdig med det, inden den kom ind. Da de havde fået studen på bålet, og den var brændt, kom der også én, som jo skulde være...
Min bedstemoder tjente i Formyre, ved Tjek, og hun fortalte tit. at hun med nogle andre var ude at holde nattevagt over lose kreaturer, og sa havde de gjort et bål pæ. Hen imod morgenstunden kom en hunitlv med to unger. Ulven satte over åen, men ungerne turde ikke gå i vandet og blev tilbage. Et par modige drenge lob sa hen og snap begge ungerne og lob...
Mæ å så Hans Palesen vi wa ve å draw miil. Mæn han haj inawwsygen å ku it såww, å så kalt han a-/æ, a skul hærø å s/ æte mileren. A lo, som^ a bluiiet, å så får å bål mæ årrwoogen lo han å fåtåll mæ om Gowvvl-Rask. De war en skowwfoed i Ajt skow, å ham bar kryyvskoteren respægft får. Han haj sjæZ wåt kryyvskot i hans onn, daww. Gowwl-Rask war i Hasens en...
