Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I en anden gård var der også mange ellefolk, som voldte megen uro. Så en aften kom manden hjem og fortalte, at nu var han vis på, de nok skulde få ro i gården, han havde set, at alle ellefolkene flyttede om i naboens gård. Fra den dag af var de også fri for dem. Der, hvor de nu kom til, var en kone, som slet ikke kunde høre. Men om natten, når andre sov,...
For en snes år siden hængte i Hvidbjærg kirke en meget stor klokke, som nu er støbt om. Den sagde, når der ringedes: "Dinng danng, min mag' ligger i Oddesund bund bund." Magen til den skal nemlig ligge i Oddesund. Båden, som skulde føre den over, sank eller kæntrede med den. Klokken i Hvidbjærg var så stor, at den kunde skjule en tønde rug, og da den blev...
Der var to brødre Stensvang. Deres fader var fæstebonde i Tombøl, han var bekjendt for sine ualmindelige legemskræfter. En dag var han ude at pløje, og da kom der en mand og spurgte ham, hvor den stærke Stensvang boede. Så tog den gamle sin træplov fra hjulet og holdt den ud på fri hånd og pegte, der boede den stærke Stensvang henne. Han havde de to...
Svejrup Felsted Sønderjylland
1825 så vi slet ikke vand her i byen. Men 1839 var det så svært, som det var. Da var det fjorden, der var for hård. Nu er der ingen fare for fjorden, men værre med havet, der er os så nær. Det er altid værst om efteråret. 1839 havde vi bådene liggende udenfor dørene. I de sønderste steder i byen gik vandet til vinduerne. Her i vort hus gik det ikke ind....
Ved Klintebjærg var det sådan i gamle dage, at de kunde lægge ind med skibe. Det var Nordmændene, der kom for at kjobe korn af os, for alt vort korn gik til Norge den gang. Bonderue skulde kjøre ud i vandet, så langt de kunde, og så var der en båd, de smed kornet i. Don sejlede da ud til skibet med det. Nordmændene de sagde: Danmark, Danmark, det glemmer...
Ole Olsen var vådfoged på båden i de gamles ungdom. Han var en søn af Store-Ole og Margrete Hansdatter. Hendes fader Haus Steffensen blev i daglig tale kaldt Lisbeds Hans (hans anden kone var Karen Larsdatter) og er omtalt som en grumme klog mand. Hans børn, Steffen Hansen og Myrdeu Hansdatter, var godt begavede, og Ole Olsen tog ud efter sin moder. Da...
Der har i gammel tid været et fiskerleje vest for gården Skrolde. Det var i sildefiskeriets tid. Man kan endnu se spor af den havn, hvor bådene har ligget. jacob nøhr, skrolde.
Knud Gyldenstjerne var en ugudelig krop og pønsede kun på at gjore ondt. Da han omsider døde, kunde han da heller ikke finde ro i sin grav, men gik hver nat og spøgede der på gården. Egnens præster forsøgte vel at mane ham ned, men det vilde ikke lykkes for nogen af dem. Da lod man gå bud til Sjælland, hvor der boede en præst, som hed Bærtel Ufod. Han kom...
En gang var der en stranding på Grenen. Bjærgerne var ude at bjærge og kom hjem med båden fuld af rug. Nu var der lavvande på stranden og dybt inden for, så de kunde ikke komme i laud uden at vade. En af dem var kun i træsko, og det var koldt, men de andre vilde ikke hjælpe ham i land, for de var blevne fornærmede på ham, og han var kjed af at vade, så...
1823 og 24 gik jeg landvejs herfra Tyborøn til Vestervig til præst hos provst Bendix. Vi kunde ikke ende det med dagen, men skulde have noget af natten med til den vandring. Vi kom til Agger, forend deres lys blev slukt om murgenen, og kom ikke hjem inden langt ud på natten. Det var en dejlig grønne at gå ad hele vejen. Ad den vej forte de deres æblevogne...
Lidt her norden og osten for er en bakke, de kaldte Taw#bro bakken. Sagnet gik, at en engelsk præst skulde være begravet i den. Han døde om bord på den engelske flåde, der lå her i Ålbæks-bugten 1807, og han begjærede forinden, at de endelig måtte se at få ham i land og begrave ham. Det skulde jo ske i smug, og de satte da også en båd i land ved nattetid...
Når hjejlen flyver i slæt og siger: kyhy, siger den: kjør hø, og så skal vi passe på, for så vil det blive vanskeligt vejr.
I Hvidbjcerg kirke på Tyholm var der en gang en lindorm, og når den blev så stor, at den kunde nå rundt om kirken, troede man, at denne vilde blive væltet. Det gjaldt da om at få den slået ihjel. Men der var ingen, som turde binde sig ved den. Så kom de i tanker om at lægge en tyrekalv til, og opfostre den med nymalket mælk i tre år. Folkene i Hvidbjærg...
Ude på Lyngen syd for byen Gjedcsby er en forhøjuing, som endnu kaldes Skandsen, og der har tidligere ligget kanoner; det gjorde der da endnu i den tid, da vi havde krig med Englænderne, men da havde de elleis ikke været brugt i mange år. Der var nok endda heller kun én til bage den gang. Sá var det en dag, at et engelsk krigsskib stod ind efter, og det...
Dersom én er druknet på en sø eller et andet større vand, skal liget kunne findes ved at føre en hane med sig i båden, hvormed man søger efter det. Den vil da gale, når man sejler over det sted, hvor liget ligger. S. Ditlevsen.
Venderne var slemme her på Falster i gamle dage; de kom og plyndrede og brandskattede ved alle lejligheder, så det var rent utåleligt. Falstringerne blev da også kjede deraf og samledes for at lægge råd op og udføre rådet; det blev nemlig at grave en kanal tværs over landet fra Guldborgsund til Bøtø Noer, lidt syd for Væggerløse. Når så Venderne kom,...
Alle gårdene i Hoven lå i ældre tid nede ved åen, og det gjorde da også de to gårde, der kaldes Hulmose. Den gard, a her boer i, blev flyttet 1784. Vandet vilde ga ind om vinteren, når der kom store flode. Min oldefader kjøbte den og reparerede den noget, men sa en vinter kom der sådan en stor flod, at vandet gik ind i alle husene. Alt, hvad de kunde...
Når folkene fra Lyø tog ind til Fåborg, blev de i regelen svirende, og det gik, som det kunde, med hjemturen. I regelen kan disse folk dog klare sig, når de kommer i båden og far rorpinden i hånden. Så en aften, de tog hjem, da sad der én, der hed Per, til rors. Men det var en sær sejlads, han stillede op, for det gik ud og ind, og han forsikrede, at han...
I fordums tid boede der en ejer på Katholm, som hed Thomas Fasti, og hans frue hed Mette. Gårdens bønder var hun så grumme hård ved. Når de havde noget som helst tøj, der var farvet, gjente hun dem til at aflevere det. Det tøj hængte hun så i en lang gang, og der hængte det, indtil det blev opædt af møl og faldt ned. Sådan blev de begge to ved med at være...
