Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Præsten og mølleren var så gode venner. Nu havde præsten en avlskarl, der hed Niels, og han kunde æde så meget. En dag om hosten kommer præsten over at besøge mølleren, og der fik han at se, at de var så bagelige med høstarbejdet. Han talte da noget om det, og så siger mølleren: "Ja, De har også Niels, havde en haft sådan en karl!" "Ja, det er godt...
Hr. Knud Storm i Gjellerup var så gruttende stærk. Han kunde tage en tønde rug i en strikke i hans lillefinger. Min fader tjente ham som avlskarl. Så vilde han tage bæsterne hjem og give dem et foder, imens han spiste meldmad, og til samme tid spiste en daglejer, Knud Povlsen, også meldmad. Han skulde tærske sæderug. Præsten kaldte på ham og sagde: Gå nu...
En præst havde en avlskarl, og hver morgen, når han vågnede, var han så træt og havde så ondt i lænderne, det værkede i hans ledemod, som om han havde haft det sværeste arbejde. Så søgte han råd hos en klog mand, der sagde ham årsagen til sygdommen. Det var nemlig præstens kone, som kastede søvne på ham, og ved at lægge et heksebidsel på ham skabte ham om...
Der har en præst her, der kunde mane, han hed Clausen. Avlskarlen havde flere gange stjålet havre til hestene, når præsten var i kirken, og det vidste han nu godt. »Det skal snart blive afskaffet,« tænkte han, og da søndagen kom igjen, og karlen atter vilde til at stjæle, kom han blot lidt ned påtrappen med havren, men så kunde han ikke komme videre og...
På grændsen mellem Hallund og Oster - Brønderslev sogn ligger nogle store bakker, som kaldes Roverstuebakkerne, og de har fået deres navn efter, at der har boet rovere i nogle huller der i bakkerne. De hørte ellers til Kjølskegård, og gårdens svin gik der om sommeren og kom ikke hjem inden om efteråret. Så fik røverne lyst til svinene og tog dem samt den...
Der er spået af, te den Gård, der ligger lige neden for Skjellebjærg Høje, skal brænde, der går i alt Fald Vare for det, og når det sker, så skal Ejeren finde så meget Guld inde i Højen, at han kan bygge Gården op igjen, og endda blive en rig Mand foruden. Danske Sagn. II. 29 Der er flere Mænd, der har gået efter den Gård om Natten, for de tykte, ligesom...
Der var en gang en præst, som fæstede sig en avlskarl, for han forstod sig ikke selv på markarbejdet, og det lod karlen til at have så meget god forstand på. Men somme tider gik præsten dog ud i marken og så på, hvad karlen fik udrettet. I hvor dum han nu var på avlsvæsenet, tykte han dog undertiden, det ikke gik, som det skulde, og når han så spurgte om...
Om den kloge præst i Skarrild fortælles: En søndag blev folkene i kirken meget forundrede over, at bedst som præsten prækede, sagde han: »Holdt!« Men sagen var, at han havde en avlskarl, som vilde stjæle et læs foder ud af præstegården, mens præsten var i kirken. Det var dette, som præsten mærkede og standsede ham i, så da han kom hjem fra kirken, kjørte...
Folk troede, at Pastor Geltser i Hvejsel var DobbeltgjængerDe kunde møde ham ude om Aftenen, og så sad han endda hjemme. Min Farbroder, der tjente ham som Avlskarl, sagde, at det passede. Han spøger også endnu i Præstegården. Peder Hauge, Favsing. Hvejsel S., Nørvang H.
Favsing
Pastor Gad havde først været i Karup, inden han kom her til. En gang skulde han holde en brudevielse i Skjærtm kirke, men den gik i stykker for ham, så han standsede og måtte tage fat på ritualet. Han var med til bryllup, og da nu bryllupsgjæsterne sad til bords, og den tid var kommen, rejste han sig for at holde en tale. I véd jo nok, kjære brudepar, at...
I Tyrisknold er der én begravet, som hed Tyris. Det var en herremand, som boede på Skovgård og ombragte sig selv, hvorfor han blev begravet derude. Han kjørte ind til gården og svingede omkring der inde med fire for, te ilden kunde stå af hestene. For en snes år siden sidder en forpagter og hans avlskarl inde om aftenen, og da kommer det skraslende op for...
Generalen på Engelsholm var Først gift med Jermiins enke, og hun var så god af sig, også imod tjenestefolkene, så de folk, der kom der, de vilde helst blive. Da hun var død, vilde han have giftet sig med hendes datter og rejste til Kjøbenhavn for at få bevilling på det, og han fik den nok også. Men imens han var der ovre, blev frøkenen narret af falske...
Lantolille gik igjen på Fovsletgård og var helt hvid. Hun kom en Nat og talte på Drengen, der lå ved Avlskarlen, og han vilde stå op, men Karlen holdt ham tilbage. Det kunde være, at hun havde fået Ro, hvis Karlen havde ladet ham komme op, for hun skulde ikke gjøre Drengen nogen Skade. Ødis S., N. Tyrstrup H. Kirstine Wulff, Hejls.
Hejls
Der var en herregård, og herremanden havde mange folk, de var både hvordan og sådan. Så en gang bliver der noget stjålet, og der var naturligvis ingen, der havde taget det. Herremanden gik og tænkte på dether en tid, indtil han kom i tanker om en måde, hvorpå han kunde få sandheden at vide. For han troede nok, det var en af hans egne folk, der var tyven,...
En aften sad fire karle på gården Bækmark i Flynder, ude på en lystbænk i haven. De sad og talte om, at nu var det nok ved tiden, at der gik en gjenganger igjennem haven. Der havde nemlig tjent en jomfru der på gården en gang, og hun havde nok født et barn i dølgsmål og så begravet det nede i haven, og nu fortaltes der, at hun hver aften ved sengetid gik...
I Horsbyg, Hellevad Sogn, boede der en Præst, der hed Gunge. Han var hæderlig og rig og gjorde godt, hvor han kunde. Så havde han en Avlskarl, og han havde været hos ham i fem År og var bleven forlovet med rigtig en rar og trofast Pige. Præsten syntes ikke om det og advarede hende, for han havde ikke den bedste Tro til Karlen, men hun svarte: »Jeg elsker...
En præst i Vilslev havde en jomfru, som var så uhyre dristig. En juleaften, ilav folkene havde spist nadver, vilde hun helst ud til karlene, for det var sådan muntre folk der i præstegården. Så sad de og fortalte om et og andet, og hvem der skulde dø, og dit og dat. Så kom de også til at snakke om det lig, der for nogle år siden var blevet gravet op på...
Den gamle gårdmand Thomas Sørensen i Lyby, der døde 99 år gammel i 1868 eller 69, var ret en type på de gamle bonder. Han holdt en husholderske, en avlskarl, en stor dreng, og en daglejer de fire dage om ugen, og så vidt mulig stadig de samme folk, ti skiften holdt han ikke af. Da avlskarlen var over 73 år, sagde han en dag: I kommer til at give mig lov...
I en præstegård var det så galt en gang med gjengangere. De tumlede og myslede der både nat og dag. Flere havde set en gjenganger der, men ingen var så dristig at turde gå ud til ham ved aftenstid. Så havde de dog en avlskarl, som vilde se efter, om han kunde ikke opdage noget. Han gik til smeden og lod sig gjøre en jærnhånd, og så skulde han ud en aften...
Pastor Bang i Vilstrup var ogsáklog. En morgen tidlig sagde han til avlskarlen om at gå ud i skoven, for der kjorte en mand med et læs træ, og han kunde ikke finde ud. »Men så kan du sige til ham om at folge bagefter dig her op og lægge det i præstegården.» Det var selvfølgelig præstens træ, han kjorte med. Hau havde kjørt runden omkring ved alle...
