Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Tjenestedrengene til gårdene her kom tit helt ude fra de vestlige egne af Jylland. De gik fra gård til gård om vinteren for at erhverve sig en tjeneste til foråret og helst strags. I løn forlangte de for hele sommeren (altså omtrent i 9 måneder) 1 2 rigsdaler, samt et par træsko læppet og krammet, et pund tov til strømper eller klæder og selvfølgelig...
Her i Jylland var der et par nabokonger, der bestandig lå i kamp med hinanden; Den ene døde, og den efterlevende gik da hen til den afdødes hustru og affordrede bonde det land, hendes mand havde ejet. Rent ud give ham afslng turde hun ikke, men hun udbad sig dog lov til at beholde landet, så længe hun fik en avl lagt og indhostet. Nu såede hun frø i...
Der var en herregård, og herremanden havde mange folk, de var både hvordan og sådan. Så en gang bliver der noget stjålet, og der var naturligvis ingen, der havde taget det. Herremanden gik og tænkte på dether en tid, indtil han kom i tanker om en måde, hvorpå han kunde få sandheden at vide. For han troede nok, det var en af hans egne folk, der var tyven,...
Den gamle gårdmand Thomas Sørensen i Lyby, der døde 99 år gammel i 1868 eller 69, var ret en type på de gamle bonder. Han holdt en husholderske, en avlskarl, en stor dreng, og en daglejer de fire dage om ugen, og så vidt mulig stadig de samme folk, ti skiften holdt han ikke af. Da avlskarlen var over 73 år, sagde han en dag: I kommer til at give mig lov...
Én må ikke lægge en rublime uden for en dør, for hvis onde folk får hold i den, så kan de feje æ avl væk med den for de folk. Vinkel.
De Tyrstcd-mænå var et kraftigt folkefærd. Når de samledes til stævne, drak de hver en pot brændevin. De var 18 i alt, og det var altså en skjæppe. Når de så blev fulde, så sloges de, men så snart de kom sammen igjen, drak de atter forlig. En gang havde de julelegestue ved min bedstefaders, og der var kommen en karl til stede, som var avlskarl for...
En griseso, som man ikke mere vil benytte til avl, men fede og slagte, bliver undertiden brunstig, og dette virker forstyrrende på fedningen, idet den gjør dyret uroligt. Da man ikke altid ønsker at bøde den ud, hår man rådet til at lade en lille blykugle trille ind i børen gjennem skeden, hvor ved det fuldstændig hindres, at soen mere bliver ornegal.
En kone ovre i Tyvkjær var bleven enke. Da der var gået en tid, så begyndte frierne at komme. Da sidder der en morgenstund en mand i Velling og spiser davre med hans folk, og det var en stor gård, så der var mange folk. De kommer da til at tale om den enke. Det er noget for vor avlskarl, siger manden. Hvorfor ikke for andenkarlen? siger konen....
Til et bryllup i Grindsted længtes de efter, at præsten skulde tage af sted, for han kunde ikke lide dands, og de vilde gjære til at dandse. Så siger æ hussmed, der var sådan noget rå, te han kunde sagtens skaffe ham væk, og så går han lige hen til ham og siger: Kristoffer! kan du gjore noget ved mine støvler? Præsten var nemlig en skomagersøn. Han blev...
Der var en mand, der fæstede sig en stor plet øde hede, og han får jo et stort stykke brækket op og standet, men mangler til at så i det, og han var for fattig til at kjøbe noget sædekorn. Som han så går og er halv sorgmodig over det, for jorden var nu så godt standet, kommer der en lille mork mand til ham en aften, han går og grubelerer, og spørger ham...
Som dreng tjente a på en gård, der hedder Favrgård (?), og manden hed Secher. Der fik a en gang sådan rædsel i mig, te a har aldrig glemt det. En aften i mørkningen kom Secher til mig, a skulde hjælpe ham at drive nogle lam hjem i gården. A gjorde det, men så var der ét af lammene, der ikke vilde ind ad porten, og da tager a min kaskjet og smider efter...
Der var en præst, der havde to karle, og ham avlskarlen var meget mørkeræd; men den anden karl var ikke. Så foreslog han avlskarlen et væddemål, han vilde sætte løn imod løn, te han turde ikke gå op i kirken om aftenen og hente et af de dødes ben under alteret. Avlskarlen troede rigtignok ikke, han turde, men turde heller ikke vel sætte vædde med ham og...
I Vester-Karleby Præstegård har altid været skyldt for at være galt. En Karl, som tjente der, havde en Kjæreste, og de sad i Kjøkkenet, da de andre var gåede til Ro. Så begynder det som sædvanlig at rive i Loftstrappen og buldre oppe på den, og til sidst kom det ned i Kjøkkenet til dem. Søren Vildsø tjente der for Avlskarl, og Hestene var nu så tossede...
Der var en troldkjælling, der skulde brændes her oppe på Ølsted mark. Der er nemlig nogle stoie høje, som ligger for resten på skjellet imellem Olsted og Trige, og på én af de høje havde de gjort et bål, som hun skulde brændes på. Tre præster skulde trække hende ind i ilden, men den første slog hun bogen fra, og den anden gik det ligeså. Så kommer den...
En gård i Holme by hedder Holmelund, og her har i mange år og i mands minde været spøgeri, som man nu ikke synes at vide nogen besked om. Det er i et bestemt kammer i gårdens østre længe, hvor gårdens avlskarl havde sin plads. Avlskarlen mærkede ofte om natten - om just ikke hver nat - at døren ind til kammeret blev lukket op, og noget kom slæbende hen...
Til 5. Agerdyrkningen-. Dersom beboerne vårret formuende til at tage ret mere hede under ploven, som hver mand har stor overflødighed af, så kunde han unægtelig forbedre pin avl, allerhelst dersom han kan finde denne såkaldte jordmarv eller lim til al gjode med, ti hvad gjode han ellers har, kan alt anvendes på do sædvanlige indtægter. S. Omme....
Når fyn blomstrer stærkt, blomstrer æ boget også stærkt, og dør bliver en god boget-avl.
Mølleren i Kjærs molle, der tillige var kromand, havde ellefolk i hans kjælder. Han havde en avlskarl, der sagde ham det, men han vilde ikke tro det. Jo, der var noget, ihvad det var. Så gik han hen og råbte ned i kjælderen, at han vilde ikke have dem der. Da blev der sådant ros der nede. Manden siger nu til karlen, at han skal gå ned og se efter. Da...
I Arnborg sogn i Hammerum herred ligger der et stykke eng, som hedder Ejstrupluklce, der har tilhørt herregården Hastrup i Tyregod sogn. Engen var 18 tønder land stor, men dejlig jævn, og dette stykke eng skulde avlskarlen på Hastrup slå til anden på én dag. Fik han det ikke slået én dag, kostede det karlen livet, og fik han det slået, duede karlen aldrig...
Der var et år der var sådan en forfærdelig fodermangel. De tog sengehalmen og gav høvderne, og det gamle tag blev taget af udhusene, så der næsten ikke var et hus fjernt og nær, uden det var nagen. Stuehusene sparte de, så længe de kunde, for dog at have noget at hæle sig under. \rore forældre fortalte meget om det, og det var ligedan E. T. Kristensen:...
