Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var hos præsien i Skamstrup en gammel røgter, som de kaldte Jørgen Fanden. 1 sine yngre dage havde han sammen med to andre besluttet at give sig ind til Fanden. For at gjore dei lob de tre gange avet om Kundby kirke og blæste iud ad nøglehullet på kirkedøren. Da de havde gjort det tredje gaug, hører de pludselig et stort rabalder inde i kirken oppe...
Jeg havde en farbroder, der var meget rig. Når det var tordenvejr, rendte han 9 gange rundt om sin gård og læste uafladelig. Han havde Cyprianus og var bekjendt for at kunne kurere koldfeber. Efter min konfirmation hk jeg feber hver anden dag, og så kom jeg hen til ham. Jeg måtte nu ingen ting sige, før han talte til mig, det indskjærpede han mig, og så...
Peder Willemoes havde en søster, som i 1807 blev gift med en velstående mand i Kjobenhavn ved navn Becker, der havde været besidder af en storre landejendom i Sjælland. Willemoes havde foræret sin søster et smukt taffeluhr i brudegave. Den dag, da kampen stod ved Sjællands odde, sad ægteparret om eftermiddagen i sin stue. Klokken halv fire begyndte det at...
En heks havde en datter, hun vilde lære at hekse. Og når nogen skal lære at hekse, skal det være, før de bliver konfirmeret. Så skulde da pigen gå tre gange avet omkring kirken i Hesselager og hver gaug kige ind ad nøglehullet på kirkedøren. Men da pigen kom til nøglehullet tredje gang og kigede ind, sagde hun: »Jøsse kås!« Heksen, som stod uden for...
Ingen må male avet om med en håndkjau'ii. ti sa lober kvæget avet om og bliver tåbeligt. J. p>.
Frands i Niirhalne var forlovet med en enke på en af Åstrupgårdene. En aften vilde han besøge hende, og da sfi han lygtemanden hoppe langt borte på engen ved Græsrimmen. Så dristede han sig til at pege fingie ad ham, men aldrig så snart han havde gjort det, stod lygtemanden ved Båden af ham. Det var en lille mand i en blå frakke. nåede til knæerne, han...
Pastor Lund i Lovens havde altid fiskerlag, og han mødte ved stranden hver morgen for at kige i piggen (enden af båden, hvor fisken gjemmes), om der var en god fangst, og mangen søndag morgen blev han stående der nede at vente på, at de kom i land, lige til han skulde i kirken. En sådan morgen spurgte han dem, hvor mange ål de havde taget i nat, og de...
For lang Tid tilbage havde Degnene Græsset på Kirkegårdene, og så var der en Degn, der havde en Dreng at tjene, der var en 14 eller 15 År. Da Høet var bleven slået på Kirkegården, så skulde Drengen ud at samle det en Aftenstund, men i det samme kommer der en anden Dreng til ham og vil ro ham, for han troede jo, han gik og længtes der i hans Tjeneste og...
Det var en gang, min fader og min faster Else her i Møltrup var gået ud og skulde lede om nogle kalve. Der var et treskjel, de kom til, og så vidste de ikke andet, end de kom til kalvene, men da de så nærmere til, var det en stor hvid, hovedløs stud. Else blev så bange, at hun faldt på knæ, og han sagde: "Jag til at læse din herrens bøn, så vender a min...
Da præstegården i SøUinge brændte 1813, ogdetsåud til, at ilden vilde gribe fat i de nærliggende gårde og huse, da kom der en rytter og red tre gange avet om den brændende gård og dølgede så ilden, så den ikke kom videre. Rytteren forsvandt derpå, og man så ikke mere til ham. Man mener, at det var præsten. Jørgen Nielsen, SøUinge.
Søllinge Fyen
En pige i Hoptrup var en aften ude på marken at malke køerne. Med ét så hun en karl stå bag ved sig, han greb hendes hånd, men sagde ikke et ord. Hun søgte at gjøre sig løs, men han blev ved at holde hende fast, så hun ikke kunde komme fra ham. Hun blev da helt forskrækket og vidste ikke, hvad hun skulde gjøre. Hun tænkte da, at det måske kunde hjælpe at...
Får man noget i øjet, skal man glibe til sin bag og vende sig om, så går pinen snart over. Chr. Weiss.
Det var omkring ved 1840, da levede der i Horsens en mand ved navn Per Springer. Han var en begavet person for resten, men vilde altid spille fin mand uden at bestille ret meget, og sørgede altid for at være godt klædt. Som ungt menneske, lav han var soldat, var han pæn og velskabt og så godt ud i uniformen. En dag, han gik på Østergade i Kjøbenhavn, så...
I en gård i Tommerup øverste gade eller Nørregade boede for mange år siden en mand med sin kone, og en aften da konen gik op bag Strusbjærg med mælk til sine kalve, blev hun borttagen af bjærgtrolden og fort ind i bjærget, hvor hun opholdt sig næsten et år. Manden, som savnede sin kone, tænkte nok, hun var i bjærget, og omsider fik han en klog mand...
Det er godt at så hørfrø rundt omkring gården aftenen før Voldermisse. Det skal ske, ret som mørket frembryder, og må den, der gjør det, vogte sig for at komme i møde med nogen, for det skal gjøres tiende. Ligeledes skal han gå avet omkring gården (modsat solens gang). A. C. P.
Få Øen (Jungshoved) boede en frue, som kunde trolddom, og hun havde to døtre, som hun gjærne vilde lære sine kunster. Derfor tog hun dem med sig, før de endnu var konfirmerede, eu torsdag aften op til kirken efter solnedgang og lod dem gå avet om kirken én efter én. Da den første havde gået, tog hun hende hen til kirkedøren, og holdt sin ene hånd under...
For mange år siden hændte det, at en gård i Vestjylland brændte en nytårsaften. Ejeren lod gårdeu opbygge påny, men da det igjen blev nytårsaften, nedbrændte den atter, og således skete det i flere àr, hvorfor familien blev så led og kjed af at være der, at de en gang, dagen før nytårsaften, besluttede at flytte ud af gården med alt hvad de ejede. Men...
Kloge folk forstår at dølge dyr, som på en eller anden måde er bleven gale. Således dølgede en mand en gang eu gal tyr. Manden stod foran tyren og svingede eller drejede retten om med sin stok, vendt imod tyren, og denne satte sig på bagbenene og brolede fælt, men blev på pletten. Alt imens manden stod der og svingede med stokken, mumlede han noget, som...
Rasmus Håning, der boede i Vindblæs, sagde til min svoger: »Det er Fanden tage mig din egen skyld, at du er fattig.« Han tykte ikke, han kunde forstå det, for han sled som et bæst og kunde ikke alligevel få det til at slå til. »Du skal gå hen og kjøbe en hvid kat, der er ingen sorte hår på, eller en sort kat, der er ingen hvide hår på, og gå avet omkring...
I Stenderup Nørskov er der et sted, som kaldes Plomgård. Der har i gamle dage stået en borg, som ejedes af en jomfru, og hun har gået igjen med en tønde penge. Mændene i byen havde stor lyst til at få fat i de penge, og så gik de en nat ud og slog kreds om hende og spurgte hende, om de kunde få hendes penge. Dertil svarede hun, at de kunde godt få dem,...
