Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en rig mand, der boede i en by. og han var sådan en forskrækkelig gnier. Så havde han en datter, og hun var gammel nok til at skulle til konfirmation, hvorfor manden går til præsten og siger: han vilde gjærne have datteren til at gå til ham. Ja, det kan hun så mænd gjærne, hun har jo gode kundskaber og er gammel nok. Så siger præsten til sin...
Når vi spiser æg, lilivrr vi kurndsige. siger mon. men det bliver forst på den tredje dag derefter. P. Jensen.
Da pastor Christiansen i Skarrild kom til embedet som uug mand, var han lige så gammel som hans nabo, Ole Søndergård. De blev begge to gamle der på stedet, og præsten måtte forst bukke under, men da var ban otte år yngre end Ole. Han havde jo ikke for villet være sin alder bekjendt. En dreng gik til konfirmation og skulde have været vist fra, men da han...
Feltmarskalk Hans Schack, der 1664 fik Skjoldager m. m. ind under Gram Gods, skal have været en vældig Jæger. Der fortælles, at han ofte red på Jagt uden Bøsse, og når så Hundene rejste en Hare, satte han Hesten i Fart efter den, og sad på Hesten og slog den ihjel med Hundepisken. En Dag red han på Jagt på Skjoldager, og Hundene rejste en Bæv ned ad imod...
Stærke-Ole boede her i min Gård i Tyrskind, lav Polakkerne var her i 1658. Hav Krigen havde Ende, var der nogle af Polakkerne, der blev her og vilde ikke hjem, for de havde det bedre her end hjemme. Det var nu om Sommeren, og så lavede de dem Boliger ude på vores Mark i en Bakke, som kaldes Bunkenbjærg. De var gravet ind i Bakken i en Runding, og de er...
Imellem Sonder-Kongerslev hede og Randrup ejendom er en dal, hvor der en gang skal have stået et stort slag. I dalen går en helhest, efter hvilket sagn dalen har sit navn, Hestcdal. Hesten, der er hovedløs, kaldes almindelig «den hovedløse hest». Den fortsætter somme tider sin gang helt ned til byen ad en vej gjennen et bakkestrøg, kaldet Sandet. Den kan...
På Engelsholms Ladegård var det forfærdeligt galt med Spøgeri, lav den gamle Risbæk boede der. Han kunde ikke holde hans Heste bundne om Natten og var jo tit arrig over det. Så var det en Aften, alle Hestene var blevne løse, og Karlene talte da til ham. Han var nu født en Højtidsaften og kunde se alt overnaturligt. Ved han kommer ud uden Døren og vil gå...
Her sønder på er en kirke, det var den første, der byggedes i den egn. Sognemændene gjorde akkord med bygmesteren om arbejdet, og den gik ud på, at hvis han ikke kunde blive færdig til en vis tid, skulde han af med hans liv. Så begyndte han, men blev snart klog på, at han ikke kunde blive færdig. Som han nu helt harmslagen gik ude om natten, kom der en...
Det er ikke uden en 5, 6 år siden det passeiede i en gård her i nærheden, hvad jeg nu vil fortælle. De skulde have skårgrod en aften, og det skulde jo vane lidt festligt. Da alle folkene nu var komne til bords, og konen kom og satte grødfadet på bordet, vilde hun komme en klat smør i grøden, det plejede de ellers ikke at få. Men da så sønnen, der var en...
I Norgård i Tolstrup boede en nisse, som skulde have sin mælkegrød. En karl, der tjente der, så en aften, månen skinnede blank, at nissen lyskede sin skjorte. Der gik en blåne for månen, og så sagde han: «Lys hbjt, du store mand, at jeg kan se at kneppe mine lus.» Da listede karlen sig til at slå ham over ryggen med en kjæp, og nissen bliver arrig, tager...
Nytårsaften blev der sat syv hvide skåler på bordet, hver med sit indhold underneden. For fattigdom blev lagt et stykke tort brod, for rigdom en solvskilling, for forlovelse en guldring, jord for doden, en kam for en arrig kjæreste, en myrtegren for bryllup, et stykke uldgarn for en flittig kjæreste. Sorø.
Lige sønden for Branderup Præstegård og lige neden for Haven går en Vej eller Forte med Træer på hver Side. Der har en Præstekone, som hed MeW Læs, gået og spøgt. Hun blev gift med en Præst, der havde mange Børn, og så var hun så forfærdelig arrig ved de Stifbørn, derfor var det, hun kom til at gå. Så blev hun manet af, og siden har hun ikke gået. Men der...
Branderup
Der var en Gård i Nielstrup, hvor der sad en Pæl op af Gulvet omtrent midt i Stuen. Manden der i Gården var meget omhyggelig for, når han fik nye Tjenestefolk, at sige til dem, at de endelig ikke måtte rykke i den Pæl eller rykke den op. Så havde han imidlertid fået en ny Tjenestepige, og hende havde han givet den samme Besked, hun måtte nu på ingen Måde...
En hovbonde kjorte ned med bagerenden af et hølæs i Frisenborg døj. De var syv til at kjore, og han råbte ad de andre seks kuske, at de skulde komme og hjælpe ham, men de kunde ikke. Så råbte de ad Kristen Sø, der stod og grov groft noget derfra. Han kom og sagde: Blot mine træsko kan holde. Dermed satte han ryggen imod og tog i. Nu kan du lade hestene...
En tjener, som for nogle år siden tjente en etatsråd, hvis kone var den største åserkvinde i hele landet, havde den slemme vane, at han føjede til alt, hvad han sagde: Som sandt nok er. En gang havde tjenestepigen skjældt ham liderlig ud, og han kom derfor ind til herren og bad ham revse hende for hendes fornærmelser, ti det er dog uforskammet, sagde...
For at den hikkende kan få at vide, hvem det er, som mangler ham (hende), skal han (hun) søge omkring i tanken og lægge mærke til, hvem han (hun) tænker på i det øjeblik, hikken standser, ti den er det, Postbud P. Pedersen, Fredericia.
Fredericia
I Aldrup Skovhus boede en gammel mand, der havde nogle af de gamle indfriede papirspenge liggende. Hver morgen tog han en seddel frem, holdt den op og læste: På valuta . . . vexles denne seddel mod sølvmønt. Når det var læst, føjede han arrig til: Den konge, som vi nu har, det er Fanden far i mig en generalkjæltring, det siger a rent ud, og i det...
To karle fra Kæmdrup var på hove til Nørlund. Den ene, som de kaldte Fineper, var noget fjollet, men kunde nok bestille noget, nar en anden forte ham an. De var begge kjede af det og tarsk ikke nok, hvorfor de altid fik ubehagelighed. En gang skulde de tærske byg, og for at blive fri for at kjørne og rense det bandt de et par skjæpper byg ind i en...
En Mand fra Ulkestrup red en Hellig-tre-Kongers Aften til Ondløse Kirke. På Vejen kom han om ved Lejsbjærg i Ondløse, og da kom der en Pige fra Bjærget ud til ham og rakte ham et Bæger Vin. Han turde dog ikke drikke det og smed det bag over sig og red nu alt hvad han kunde. Men da kom Troldene bag efter ham. Der var netop Uenighed imellem dem i Isbjærg og...
Der var tre jomfruer, der boede på Kalbygård, og de sejlede derfra over Bjarup sø til Bjarup kirke, men der tabte den ene sin guldring, og så satte hun søen i band. Fra den tid sank den efterhånden og blev til en mose. Jomfruen skal have skyldt fiskeren for, at han skulde have taget ringen, og så lyste hun søen i band, for at han ikke skulde fiske mere....
